Trumps krav om lavere renter i USA kan presse de danske realkreditrenter op

Politisk pres på Fed kan gøre danske boliglån dyrere

Når danske familier sætter sig over for rådgiveren i banken for at købe bolig, begynder dialogen næsten altid med et fastforrentet realkreditlån. Den 30-årige faste rente fungerer som anker for kreditvurderingen, og derfor er vores renteprognose en af de mest læste sider på Nordea.dk.

Se Nordeas renteprognose her

Traditionelt har vi kigget mod USA for at forstå bevægelserne i de lange renter. Danske realkreditobligationer handles på globale kapitalmarkeder, og amerikanske statsobligationer fungerer som verdens vigtigste referencepunkt. Når de amerikanske renter bevæger sig, har det historisk smittet af på resten af verden.

Derfor får jeg ofte spørgsmålet: Hvis markedet forventer yderligere rentesænkninger fra Federal Reserve i 2026, betyder det så også lavere lange danske realkreditrenter?

Vores svar i Nordea er nej. Tværtimod forventer vi, at rentepilen peger svagt op. Det kræver en forklaring.

For det første er det afgørende at skelne mellem korte og lange renter. Federal Reserve styrer den korte pengepolitiske rente med fokus på inflation og beskæftigelse her og nu. En 30-årig rente afspejler derimod investorernes forventninger til inflationen på både 10, 20 og 30 år – kombineret med et risikotillæg. Det er i høj grad tilliden til den langsigtede stabilitet, der bestemmer renteniveauet. Og netop den tillid er under pres i USA.

Den amerikanske centralbank er sat i verden for at sikre prisstabilitet. Det forudsætter politisk uafhængighed. Men under Donald Trump er grænserne mellem politik og pengepolitik blevet udfordret. Grove offentlige angreb på Federal Reserve og et vedvarende pres for lavere renter har rejst tvivl om, hvor frit centralbanken reelt kan agere.

For investorer er spørgsmålet ikke, hvad Donald Trump siger i morgen, men hvad det betyder for inflationsrisikoen over de næste årtier. Hvis pengepolitikken i stigende grad risikerer at blive brugt til at understøtte kortsigtede politiske mål – fx højere vækst og lavere renter op til midtvejsvalget – øges risikoen for, at inflationen ikke holdes i ave. Den risiko bliver hurtigt indregnet i de lange renter, fordi investorerne kræver kompensation for øget risiko.

Paradokset er selvfølgelig åbenlyst: Det politiske pres, der har til formål at presse renterne ned, kan i praksis føre til højere markedsrenter, fordi investorerne kræver kompensation for øget usikkerhed. Historien viser nemlig, at lande, hvor centralbanken er underlagt politisk indflydelse, har højere inflation og mere ustabile markeder.

En anden faktor med betydning for den lange rente er de amerikanske statsfinanser. USA kører i øjeblikket med et budgetunderskud på 6-7 pct. af BNP, mens statsgælden allerede overstiger 100 pct. af BNP og forventes at vokse yderligere. Alligevel taler politikerne om nye skattelettelser, udbetalinger til husholdningerne i form af checks og øgede militærudgifter. Resultatet er et massivt udbud af statsobligationer, som investorerne skal absorbere. Og jo større udbud, desto højere rente – alt andet lige.

Hvis dollaren samtidig svækkes, fx fordi USA mister noget af sin status som sikker havn, forstærkes udfordringen. En svagere dollar gør importerede varer dyrere for amerikanerne og øger dermed inflationspresset yderligere.

Det er ikke et spørgsmål om, at investorerne vender USA ryggen fra den ene dag til den anden, men om at risikotillægget langsomt stiger. Når usikkerheden vokser, bliver kapital dyrere.

For danske boligejere betyder det, at man ikke skal forvente, at lavere amerikanske styringsrenter automatisk fører til lavere danske realkreditrenter. Koblingen er blevet svagere det seneste år, fordi usikkerheden i højere grad er strukturel frem for konjunkturel.

Derfor forventer vi i Nordea, at de lange danske realkreditrenter bevæger sig svagt opad i de kommende år – også selv om markedet forventer yderligere rentesænkninger fra Fed. Det er ikke et dramatisk scenarie, men en naturlig udvikling i en verden hvor risikotillægget er højere end før.