Ursäkta...

Den här sidan finns tyvärr inte på svenska.

Stanna kvar på sidan | Gå till en relaterad sida på svenska

01-02-2024 09:47

Vækstpause for dansk økonomi

Efter flere år med høj vækst er aktiviteten i dansk økonomi bremset op. Husholdningerne mærker i stigende grad konsekvenserne af de højere renteudgifter, og boliginvesteringerne er faldet kraftigt. Det har hen over 2023 medvirket til at trække dansk økonomi ind i en teknisk recession. På trods af dette er beskæftigelsen steget til et historisk højt niveau. Afmatningen ventes at blive relativ mild og afløst af fornyet fremgang i løbet af indeværende år. Den fornyede acceleration udspringer først og fremmest fra den lavere inflation, der både giver lavere renter og samtidig bidrager til at styrke købekraften. Det kan dog også medvirke til at give et fornyet pres på et i forvejen stramt arbejdsmarked.
Denmark, Copenhagen, View over canal

Teknisk recession

Dansk økonomi oplevede i 2023 flere kvartaler i træk med negativ økonomisk vækst. Det var første tekniske recession siden coronapandemien ramte i første halvdel af 2020. Opbremsningen vil trække spor ind i 2024, hvor vi for hele året venter en fremgang i BNP på 1,0%. Det er en smule højere end i 2023, men betydeligt under de seneste ti års gennemsnitlige vækst. Til næste år venter vi, at dansk økonomi vil vokse med 1,7%. For begge år er skønnet uændret i forhold til vores seneste prognose fra september 2023.

Den fornyede fremgang i dansk økonomi fra midten af i år bygger især på udsigten til lavere renter, som vil skabe en øget efterspørgsel både i Danmark og på de vigtigste eksportmarkeder. I forlængelse heraf vil en solid fremgang i reallønnen bane vejen for et øget forbrug i husholdningerne.

Stor og hastigt voksende medicinalindustri

Den danske industriproduktion er over de seneste tre år vokset med næsten 50%. Det er en markant acceleration i forhold til tidligere. Den imponerende udvikling skyldes dog alene en meget stor fremgang i medicinalindustrien, der udgør godt 20% af den samlede produktion. Den del af produktionen, der ikke omfatter medicinalindustrien, har således oplevet en tilbagegang siden midten af 2022.

Medicinalindustrien er typisk kendetegnet ved at være højproduktiv, og samtidig foregår en stor del af aktiviteten i udlandet. Den store udenlandske produktion har været en afgørende forudsætning for at fastholde et meget stort overskud på betalingsbalancen, der alene over det seneste år har beløbet sig til mere end 300 mia. kr. Det svarer til mere end 10% af BNP. 

Fremgangen i medicinalindustrien har også udløst en stor stigning i virksomhedernes investeringer i intellektuelle rettigheder, der er vokset til det højeste niveau nogensinde. Til gengæld bidrager den udenlandske produktion i medicinalsektoren kun i meget begrænset omfang til udviklingen på det danske arbejdsmarked. Derfor er industriens produktion de seneste år også steget markant mere end beskæftigelsen. 

Højeste antal konkurser siden 2011

Stigende finansieringsomkostninger og en nedadgående aktivitet udenfor medicinalsektoren har sat sine tydelige spor i antallet af konkurser, der gennem 2023 er steget til det højeste niveau i mere end ti år. Stigningen kommer dog efter flere år med et usædvanligt lavt antal konkurser. Mange af de ramte virksomheder har haft problemer med at tilbagebetale de statslige lån, der blev givet under coronapandemien. Samtidig mærker mange virksomheder indenfor byggeriet konsekvenserne af de store rentestigninger. 

DANMARK: MAKROØKONOMISKE NØGLETAL

 20222023E2024E2025E
BNP, % årsvækst2,70,71,01,7
Forbrugerpriser, % årsvækst7,73,31,92,4
Arbejdsløshed, %2,62,83,12,9
Betalingsbalance, % af BNP13,311,011,811,0
Offentlig budgetsaldo, % af BNP3,33,12,21,5
Offentlig gæld, % af BNP29,830,529,628,4
Styringsrente, % (ultimo året)1,753,602,851,85
USD/DKK (ultimo året)6,976,756,486,48

E / Opbremsning efter periode med kraftig vækst

Kvartalsvis BNP i 2010-priser, niveau og kvartalsvise ændringer

F / Dansk inflation ventes igen at stige

Årlig ændring i forbrugerprisindekset

Stort fald i inflationen

I oktober 2022 nåede den årlige stigning i forbrugerpriserne op på 10,1%. Det var den højeste inflation, der er målt siden 1982. Efterfølgende er prisstigningstakten dog faldet kraftigt. Den bevægelse nåede sin foreløbige kulmination i oktober 2023, hvor inflationen var på bare 0,1 %. Det store fald i inflationen skyldes først og fremmest lavere priser på energi, da både prisen på el og naturgas i dag ligger markant lavere end for et år siden.

Fra midten af 2023 begyndte også de danske fødevarepriser at falde i kølvandet på en nedgang i de globale råvarepriser. Faldet i de danske fødevarepriser er kommet hurtigere og kraftigere, end det har været tilfældet i euroområdet, hvilket har medvirket til, at den danske inflation det seneste halve år har ligget blandt de laveste i EU. 

I prognosen forventes den gennemsnitlige inflation i år at lande i underkanten af 2%. Hen over året ventes inflationen dog igen at begynde at stige lidt hurtigere, så den til næste år igen vil komme op over 2%. Noget af forklaringen på den tiltagende inflation er, at det negative bidrag fra energipriserne gradvist ebber ud. Samtidig ventes servicepriserne fortsat at stige forholdsvis meget som reaktion på udviklingen i virksomhedernes lønomkostninger.

Øget forbrug i husholdningerne

Perioden med høj inflation har udhulet husholdningernes købekraft. Igennem 2023 er forbrugertilliden hos husholdningerne dog steget, i takt med at inflationen er faldet og lønstigningerne blevet større. Samtidig sikrer den rekordhøje beskæftigelse, at den samlede indenlandske købekraft er blevet større. Det har medvirket til, at detailsalget igen er begyndt at stige. 

Vi forventer, at det private forbrug vil vokse yderligere hen over prognoseperioden primært som følge af den positive reallønsvækst. Derudover vil også tilbagebetalingen af for meget betalt boligskat kunne give et løft til forbruget. Endelig har Folketinget i december 2023 også indgået en bred aftale om en ny skattereform. Den skal efter planen indfases over de kommende år, men vil fra 2025 bl.a. indebære en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Det ventes at bidrage til en yderligere stimulans af husholdningernes forbrug. 

Afmatning i dansk økonomi efter en længere periode med solid fremgang. Pausen ventes dog at blive kort og afløst af fornyet fremgang i 2024.

Jan Størup Nielsen, Chefanalytiker, Nordea

Høj beskæftigelse og lav ledighed

Siden starten af 2020 er det samlede antal af lønmodtagere på det danske arbejdsmarked vokset med mere end 200.000 personer. Det svarer til en stigning på over 7%. på mindre end fire år. Fremgangen er sket indenfor både den offentlige og private sektor. Det har samtidig medvirket til, at erhvervsfrekvensen, der måler hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der deltager på arbejdsmarkedet, er tilbage på det historisk høje niveau fra før finanskrisen.

Den store fremgang i beskæftigelsen har kun været mulig, fordi der har været en betydelig indstrømning af personer med udenlandsk statsborgerskab til det danske arbejdsmarked. Samtidig er det lykkedes at fastholde ledigheden på et meget lavt niveau – omend den er steget en smule fra det hidtidige lavpunkt i foråret 2022. I de løbende konjunkturmålinger fra Danmarks Statistik vurderer et flertal af de adspurgte virksomheder på tværs af brancherne, at beskæftigelsen vil være faldende i første halvdel af året. Det stemmer meget godt overens med vores prognose, der også indeholder et moderat tilbagefald i den historisk høje beskæftigelse. Selvom det samtidig ventes at give anledning til en yderligere stigning i arbejdsløsheden i løbet af 2024, vil selve niveauet dog fortsat være meget lavt set i en historisk sammenhæng. 

G / Stor stigning i lønningerne – både i Danmark og i udlandet

Årlig lønstigningstakt i fremstillingssektoren

H / Stigende priser på både huse og ejerlejligheder

Prisindeks for ejendomsalg, 2006=100

Største lønstigninger i mange år

Perioden med meget høj inflation har i kombination med den lave arbejdsløshed fremkaldt et opadgående pres på lønstigningstakten. Den bevægelse nåede ifølge de seneste officielle tal en foreløbig kulmination i 3. kvartal 2023, hvor lønningerne i den private sektor steg med knap 5%. Det er den højeste stigningstakt, der er registreret i mere end 20 år. 

I modsætning til årene op til finanskrisen er lønningerne på det danske arbejdsmarked dog ikke steget hurtigere end hos de vigtigste samhandelspartnere. Dermed skaber de nuværende lønstigninger ikke en forringelse af lønkonkurrenceevnet hos de danske virksomheder. 

I prognosen forventer vi, at lønningerne i den private sektor vil vokse med omkring 5%  i år, aftagende til ca. 3,5 % i 2025. For ansatte i den offentlige sektor afholdes der i år overenskomstforhandlinger. På det danske arbejdsmarked er der en lang tradition for, at lønsætningen i den offentlige sektor i store træk følger udviklingen i den private sektor. 

Stigende boligpriser

Ifølge Danmarks Statistik er salgspriserne på huse steget med godt 6%. siden starten af 2023. Den overraskende fremgang kommer frem mod den nye skattereform, der trådte i kraft ved årsskiftet. Det har formentlig betydet, at mange købere af specielt dyrere ejerlejligheder har foretaget handlen inden skæringsdatoen for at opnå en skatterabat. Derudover bliver boligmarkedet også understøttet af den rekordhøje beskæftigelse, der har lagt en solid hånd under boligkøbernes økonomi. Endelig har udbuddet af boliger til salg i flere år ligget forholdsvist lavt. I kombination med få tvangsauktioner har det tippet balancen til fordel for sælgerne på markedet. 

Vi forventer, at et øget udbud af boliger til salg og fortsat høje finansieringsomkostninger vil betyde, at boligpriserne kommer til at bevæge sig næsten sidelæns igennem det meste af  2024. Det betyder, at de ved udgangen af året ”kun” forventes at ligge 1,6% højere end ved indgangen til året. Ind i 2025 ventes priserne igen at kravle lidt højere, i takt med at lavere renter og den fornyede fremgang i dansk økonomi også skaber en øget optimisme på boligmarkedet.

Rentenedsættelser fra midten af 2024

Igennem 2023 blev den danske krone gradvist svækket over for euroen. Den bevægelse nåede en foreløbig kulmination hen over efteråret, hvor kronen kortvarigt blev handlet op over centralpariteten over for euroen. Svækkelsen var dog ikke så stor, at Nationalbanken havde behov for at intervenere på valutamarkedet. Efterfølgende er kronen igen blevet styrket lidt, og dermed er der umiddelbart udsigt til, at den danske styringsrente fortsat vil ligge 0,4 %-point lavere end i euroområdet. Behovet for en lavere rente i Danmark for at forsvare fastkurspolitikken skyldes bl.a. det meget store overskud på betalingsbalancen.

Den Europæiske Centralbank ventes fra midten af året at påbegynde en gradvis reduktion af styringsrenten i euroområdet. Som udgangspunkt forventes Nationalbanken at følge disse rentenedsættelser. Det vil i givet fald betyde, at renten på indlån i Nationalbanken vil blive nedsat fra de nuværende 3,60% til 1,85% ved udgangen af 2025. 

Læs mere i Nordea Economic Outlook.

Forfatter

Navn:
Jan Størup Nielsen
Titel:
Chefanalytiker
Economic Outlook
Økonomi
Insights
Finansielle markeder og investering