Anteeksi...

Sivua ei ole saatavilla suomeksi

Pysy sivulla | Siirry aiheeseen liittyvälle suomenkieliselle sivulle

Nordea gennemfører securitisation af erhvervsudlån for EUR 8,4 mia.

Pressemeddelelse | 24-08-2016 13:30

Nordea Bank AB (”Nordea”) har meddelt, at banken har indgået en transaktion i form af en syntetisk risikooverførsel for EUR 8,4 mia. af Nordeas udlånsportefølje. I henhold til transaktionen har investorerne forpligtet sig til at investere i obligationer knyttet til porteføljens juniorgæld.

- Vi har arbejdet tæt sammen med flere meget erfarne investorer over en længere periode, og de har vist deres stærke opbakning til Nordea og vores processer og forretningsmodeller. Det er Nordeas opfattelse, at vi ved at tilføje en enkel og gennemsigtig syntetisk securitisation som del af vores risiko- og kapitalstyring endnu bedre kan betjene vores kunder fremover, siger Tom Johannessen, leder af Group Treasury and Asset Liability Management.      

I modsætning til et egentlig salg af låneporteføljer vil ingen aktiver ophøre med at blive indregnet i Nordeas balance, og Nordea vil fortsat modtage renter og afdrag på lånene. Nordea bevarer dermed alle sine kunderelationer.

- Transaktionen reducerer Nordeas kreditrisici gennem en risikodelingsstruktur. Samtidig øger den Nordeas egentlige kernekapitalprocent og gør det muligt for Nordea at genanvende den frigjorte kapital til yderligere udlån til virksomheder. Dermed styrker den Nordeas rolle som nr. 1 långiver til de nordiske økonomier, siger Jonas Bäcklund, leder af Credit Structuring and Execution, Treasury and Asset Liability Management.

I henhold til aftalen er aftagerne af obligationerne ansvarlige for indtrufne kredittab i referenceporteføljen for et i forvejen aftalt beløb. Størrelsen af denne kredittabsbeskyttelse er tilstrækkelig til at dække forventede og uventede tab og frigør dermed Nordea fra de tilknyttede risici.

Nordea vil til enhver tid bevare en andel af hvert af de underliggende lån i porteføljen. I forhold til kapitalomkostninger er transaktionen attraktivt prissat for Nordea, hvilket afspejler den lave kreditrisiko forbundet med nordiske erhvervsudlån samt investorernes store tillid til Nordeas kreditgivnings- og risikostyringsprocesser.

Den udvalgte portefølje består af erhvervsudlån for ca. EUR 8,4 mia. til over 3.000 låntagere i Sverige og Danmark og er spredt over et bredt udvalg af brancher og aktivklasser. Transaktionen er ikke målrettet nogen konkret sektor.

Transaktionen blev arrangeret af Barclays, J.P. Morgan og Nordea Markets som joint structuring advisers.

Arbejdet med transaktionen startede formelt i 1. kvartal 2015, og der blev givet et mandat til joint structuring advisers i juli 2015. 

 
Yderligere information:

Tom Johannessen, leder af Nordea Group Treasury and Asset Liability Management, 30 37 08 28
Jonas Bäcklund, leder af Credit Structuring and Execution, Treasury and Asset Liability Management, +46 738666380
Rodney Alfvén, leder af Investor Relations, +46 10 15 62 960

Documents