Nordea modtog 30. september den endelige fælles kapitalbeslutning. Det forventede krav til bankens egentlige kernekapitalprocent pr. 30. september er 17,3.
I det egentlige kernekapitalkrav på 17,3 pct. indgår et krav på 85 bp (svarende til et egentligt kernekapitalkrav på ca. EUR 1,2 mia. og et samlet kapitalgrundlagskrav på ca. EUR 1,5 mia.) som følge af tilsynskollegiets (finanstilsynenes) inspektion af sandsynligheden for misligholdelse (Probability of Default, PD) i 2016 samt det svenske finanstilsyns notat om risikovægte for erhvervsudlån (FI Ref. 15-13020).
Nordea tager det svenske finanstilsyns samlede vurdering baseret på PD-inspektionen og notatet om risikovægte for erhvervsudlån (FI Ref. 15-13020) på 85 bp til efterretning. Efter en grundig gennemgang er Nordea nået frem til en vurdering, der afviger fra det svenske finanstilsyns strengere konklusion.
Pr. 30. juni 2016 havde Nordea en egentlig kernekapitalprocent på 16,8 (proforma 17,2 inklusive syntetisk securitisation) og forventer at have gjort yderligere betydelige fremskridt i forhold til at nå sine kapital- og udbyttemål ved regnskabsaflæggelsen for 3. kvartal. Den endelige beslutning om udbytte træffes af generalforsamlingen i 2017.
- Over det seneste årti har vi genereret EUR 31 mia. i kapital og styrket vores egentlige kernekapitalprocent fra 5,9 til 17,2. Vi har gjort det med et af de mest stabile indtjeningsniveauer i Europa. Vores balance hører til blandt de stærkeste i den europæiske banksektor, hvilket afspejles i nogle af de højeste ratings fra samtlige kreditvurderingsinstitutter. Tilpasningen til de nye krav vil ikke påvirke vores aktiviteter, siger koncernchef Casper von Koskull.
Yderligere information:
Rodney Alfvén, leder af Investor Relations, +46 72 235 05 15
Helga Baagøe, leder af Group External Communications, +46 72 141 18 07
Informationen indeholdt i denne pressemeddelelse/rapport er i overensstemmelse med det, som Nordea er pålagt at offentliggøre i henhold til den svenske lov om handel med finansielle instrumenter (1991:980), den svenske lov om værdipapirmarkeder (2007:528) og/eller forordning (EU) nr. 596/2014 om markedsmisbrug.