Sorry...

This page does not exist in your language. You will be taken to a related page.

Stay on this page | Continue

Nordea tilslutter sig Collective Commitment to Climate Action

Pressemeddelelse | 23-09-2019 15:00

Ved FN’s generalsekretærs Climate Action Summit meddelte Nordea og 30 andre banker, at de tilslutter sig Collective Commitment to Climate Action. Arrangementet fandt sted dagen efter lanceringen af principperne for bæredygtig bankvirksomhed.

Bankerne repræsenterer tilsammen aktiver for over USD 13 billioner. Med dette tilsagn tager de konkrete skridt til at tilpasse deres forretningsaktiviteter til de internationale klimamål. 

Collective Commitment to Climate Action fastlægger konkrete tiltag, som bankerne skal gennemføre inden bestemte tidspunkter for at øge deres bidrag og tilpasse deres udlån til målene i Paris-klimaaftalen, herunder: 

  • tilpasse deres porteføljer for at afspejle og finansiere den klimarobuste økonomi med lav CO2-udledning, som er nødvendig for at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 grader celcius og med et mål om at nå 1,5 grader.  
  • tage konkrete skridt inden for et år efter tilsagnet til at bruge deres produkter, services og kundeforhold til at fremme den nødvendige økonomiske omstilling for at opnå klimaneutralitet. 
  • offentligt at redegøre for deres klimapåvirkning og fremskridt for at nå disse mål.   

”Vores tilslutning til principperne for bæredygtig bankvirksomhed betyder, at vi vil arbejde for at tilpasse vores forretningsstrategier til klimaaftalen fra Paris. Med Collective Commitment to Climate Action ser vi frem til sammen med andre banker at udvikle metoder og scenarier, inddrage interessenter og arbejde med andre tiltag, der kan bidrage til en smidig overgang til en grøn økonomi. Jeg er overbevist om, at med samarbejde og en fæIles indsats fra bankerne kan vi styrke hele sektorens tilgang til udfordringerne med klimaforandringer”, siger Nordeas koncernchef Frank Vang-Jensen.   

Bæredygtighed er en naturlig del af alt det, vi gør i Nordea – som virksomhed, i vores finansieringsløsninger, i vores investeringer og i vores rådgivning. Så Nordea kan være en sikker og robust bank for kunderne. Vi udvikler løbende vores løsninger for at gøre det nemmere for kunderne at vælge bæredygtigt. Vi har fx lanceret grønne boliglån til energieffektive bygninger, grønne obligationer, grønne erhvervslån og grønne billån til elbiler, flere nye bæredygtige fonde og indarbejdet bæredygtig opsparing i vores rådgivningsproces.  

Yderligere information om Collective Commitment to Climate Action kan ses på: https://www.unepfi.org/wordpress/wp-content/uploads/2019/09/PRB-Collective-Commitment-to-Climate-Action-18.09.19.pdf 
 

Yderligere information:
Ylva Hannestad, deputy co-head for Group Sustainable Finance, +46 733 57 74 16
Stine Green Paulsen, ekstern kommunikationsansvarlig, Danmark, +45 70 80 11 62
 

Vi skaber stærke og tætte relationer gennem vores engagement i vores kunder og samfundet. Når mennesker vil virkeliggøre deres drømme og nå deres mål, er vi der med relevante finansielle løsninger. Vi er en af de største banker i Norden målt på markedsværdi med ca. 10 mio. kunder. Nordea-aktien er noteret på Nasdaq Helsinki, Nasdaq Copenhagen og Nasdaq Stockholm. Læs mere om os på nordea.com.

Documents

Pressemeddelelser