Ursäkta...

Den här sidan finns tyvärr inte på svenska.

Stanna kvar på sidan | Gå till en relaterad sida på svenska

Forordning om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner (SFTR)

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union har vedtaget forordningen om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse (SFTR) for at forbedre gennemsigtigheden og myndighedernes overvågning af markedet for værdipapirfinansiering.  Forordningen fastlægger en indberetningspligt for modparter i forbindelse med:

  • genkøbstransaktioner (repotransaktioner)
  • buy/sell-back- eller sell/buy-back-forretninger
  • udlån og lån af værdipapirer
  • margenlån (prime brokerage).

SFTR-forordningen minder meget om det, vi kender fra forordningen om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR) for derivatmarkedet. Den bemyndiger Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) til at godkende og regulere transaktionsregistre og indfører dobbelt indberetningspligt for parter, der indgår ovennævnte transaktioner.

Indberetningen begynder 11. april 2020 for investeringsselskaber og kreditinstitutter (se også afsnittet Tidslinje nedenfor).

På denne side kan du læse en kort beskrivelse af, hvad Nordea og du som kunde skal gøre for at overholde kravene. Du kan også læse om Nordeas status i forhold til SFTR-forordningen.

Anvendelsesområde og reguleringsomfang

SFTR er en EU-forordning. Transaktioner foretaget af parter hjemmehørende i EU skal derfor overholde kravene i forordningen. Men SFTR har et udvidet anvendelsesområde, idet forordningen også dækker transaktioner foretaget af en filial i EU af en modpart, der er etableret i et tredjeland.
Undtagelse: Indberetningspligten i SFTR gælder ikke for transaktioner med medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), da de er omfattet af kravene i MIFID II og ikke skal indberettes dobbelt.

Kernen i SFTR er indberetningskravene. Forordningen pålægger parterne i en transaktion at indberette oplysninger om transaktionen til et transaktionsregister senest den første arbejdsdag efter transaktionens indgåelse (T+1) og derefter indberette eventuelle ændringer samt daglig sikkerhedsstillelse og værdiansættelse i transaktionens løbetid. Delegerede retsakter, der supplerer forordningen, indeholder tabeller, der præciserer de oplysninger, der skal indberettes (se de delegerede retsakter for yderligere oplysninger). Forordningen går længere end EMIR, da den også foreskriver et standardformat for indberetning af oplysninger til transaktionsregistre, nemlig ISO 20022-standarden for finansielle meddelelser.

Indberetningen omfatter fem afgrænsede områder:

  • transaktionen og sikkerhedsstillelse i forbindelse med transaktionen
  • sikkerhedsstillelse (ved hver enkelt dags slutning)
  • værdiansættelse
  • margindata for stillet CCP-margin i relation til clearede værdipapirfinansieringstransaktioner
  • data om genanvendelse af sikkerhedsstillelse, geninvestering af kontantbeløb og finansieringskilder.

Kundetyper

Ligesom EMIR og MiFID definerer SFTR-forordningen også en række forskellige modparter til en transaktion. Modparterne klassificeres som enten finansielle modparter (FC) eller ikke-finansielle modparter (NFC). Kategorien ikke-finansielle modparter opdeles i ikke-finansielle modparter og mindre ikke-finansielle modparter.
Ifølge ESMA’s endelige tekniske standarder for SFTR er en mindre ikke-finansiel modpart en modpart, der ikke overskrider grænserne for mindst to ud af tre nedenstående kriterier:

  • en balancesum på EUR 20 mio.
  • en nettoomsætning på EUR 40 mio.
  • et gennemsnitligt antal medarbejdere på 250 i regnskabsåret.

Herudover er der centrale modparter (CCP’er), som er en særlig modpartskategori underlagt andre indberetningskrav end andre modparter.

Tidslinje

ESMA har fastlagt en plan for gradvis implementering af SFTR i fire faser.
Fase 1 starter 11. april 2020, hvor investeringsselskaber og kreditinstitutter i EU begynder indberetning.

Fase 2 starter 11. juli 2020, hvor centrale modparter (CCP’er) og værdipapircentraler (CSD’er) samt investeringsselskaber og kreditinstitutter udenfor EU begynder indberetning.

Fase 3 starter 11. oktober 2020, hvor investeringsinstitutter (UCITS) og alternative investeringsfonde (AIF’er), forsikringsselskaber og pensionsselskaber begynder indberetning.

Fase 4 starter 11. januar 2021, hvor ikke-finansielle modparter begynder indberetning.

For Nordea begynder indberetningspligten i fase 1, mens mange af vores kunder ikke skal begynde at indberette transaktioner før tre, seks eller ni måneder senere.

Indberetning af historiske transaktioner (backloading)

De reguleringsmæssige tekniske standarder indeholder også et backloading-krav om, at historiske SFTR-transaktioner indgået før ikrafttrædelsen 11. april, som udestår 180 dage efter ikrafttrædelsesdatoen, skal indberettes 180-190 dage efter ikrafttrædelsesdatoen. Under høringer åbnede ESMA op for forskellige tilgange, og en afklaring ventes med offentliggørelsen af den endelige rapport i december 2019. Transaktioner indgået før ikrafttrædelsesdatoen, som er afviklet inden udløbet af de 180 dage, skal ikke indberettes.

Nordea forventer at indberette historiske transaktioner i henhold til de reguleringsmæssige tekniske standarder (180 dage efter ikrafttrædelsesdatoen) for at kunne fokusere på nye transaktioner i den første fase, og fordi mange modparter i transaktionerne ikke begynder at indberette data før tre eller seks måneder efter  ikrafttrædelsesdatoen. Er der kunder, der har et stort ønske om at indberette historiske transaktioner tidligere, vil Nordea behandle en sådan backloading-indberetning fra sag til sag.

Krav

 

LEI-kode er obligatorisk

Fra april 2020 vil en LEI-kode (Legal Entity Identifier) være obligatorisk, hvis du som kunde ønsker at indgå en værdipapirfinansieringstransaktion. Uden en LEI-kode vil det ikke være muligt at indberette din side af transaktionen til et transaktionsregister.

Please visit the LEI section for more information.

Udsteders LEI-kode er obligatorisk

ESMA har i sine valideringsregler fastlagt, at det er obligatorisk at indberette LEI-koden for udstederen af værdipapirer, der indgår i et lån eller i sikkerhedsstillelse. Det vil formentlig ikke være et stort problem, hvor det drejer sig om værdipapirer udstedt af europæiske udstedere med investment grade-ratings. Men for europæiske udstedere uden en investment grade-rating samt ikke-europæiske udstedere er kvaliteten af LEI-data lavere. Derfor kan SFTR-forordningen indirekte begrænse omfanget af værdipapirer (ISIN-koder), der kan bruges i forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner eller stilles som sikkerhed for en værdipapirfinansieringstransaktion.

Obligatoriske statiske oplysninger

Kundeklassifikation (kundetype), sektorkode og supplerende klassificering af sektor er vigtige oplysninger i SFTR-indberetninger. Disse oplysninger skal gives til den indberettende part, hvis du vælger at uddelegere ansvaret for indberetning.

Især kundetype er vigtig, da den bestemmer, hvornår du skal indberette oplysninger.

Entydig transaktionsidentifikator (UTI) bliver obligatorisk

Alle værdipapirfinansieringstransaktioner skal tildeles en entydig reference med henblik på at identificere handlen – en entydig transaktionsidentifikator (UTI, Unique Transaction Identifier). Modparterne i en transaktion skal underrette hinanden om den pågældende UTI. Parterne skal aftale, hvem der genererer UTI’en. Er dette ikke aftalt af parterne, indeholder forordningen en procedure til at fastlægge, hvem der skal være ansvarlig for at generere UTI’en. Den part, der genererer UTI’en, skal underrette den anden part om den pågældende UTI elektronisk og rettidigt, således at begge parter kan opfylde kravet om indberetning senest den første arbejdsdag efter transaktionens indgåelse. Nordeas tilgang til generering af UTI’er er beskrevet nedenfor i afsnittet Udveksling af UTI.

For transaktioner gennemført på elektroniske handelssteder, centralt clearede transaktioner og centralt bekræftede transaktioner er det infrastrukturleverandøren, der genererer og underretter om UTI’en.

Nordeas løsninger og bidrag til overholdelse af SFTR

 

Obligatorisk og frivillig uddelegering

Uddelegering af ansvaret for indberetning betyder, at den indberettende part (typisk den finansielle modpart i en transaktion) foretager indberetning af transaktionen til transaktionsregistret på vegne af begge parter.

Ifølge SFTR-forordningen er uddelegering af ansvaret for indberetning obligatorisk for mindre ikke-finansielle modparter. Det betyder, at hvis modparten i en transaktion er en mindre ikke-finansiel modpart, er den finansielle modpart ansvarlig for indberetningen i henhold til SFTR. Den ikke-finansielle modpart skal levere de nødvendige statiske oplysninger til den finansielle modpart, som denne har brug for til indberetningen. Det indebærer bl.a., at den ikke-finansielle modpart skal indhente og vedligeholde en gyldig LEI-kode, men ansvaret for indberetning ligger hos den finansielle modpart. Den obligatoriske uddelegering af ansvaret for indberetning træder i kraft i forbindelse med fase 4 i januar 2021 (se afsnittet Tidslinje ovenfor).

Frivillig uddelegering af ansvaret for indberetning er også mulig i henhold til SFTR. Således kan parterne i en transaktion aftale, at den ene part foretager indberetning af alle værdipapirfinansieringstransaktioner mellem dem. Frivillig uddelegering adskiller sig fra obligatorisk uddelegering ved, at en modpart, der overlader indberetningen til en anden, stadig er ansvarlig for rigtigheden og fuldstændigheden af de indberettede oplysninger. Det er ikke kun den indberettende modparts ansvar.

Nordea vil fra april 2020 understøtte både obligatorisk og frivillig uddelegering af ansvaret for indberetning. Indberetning vil ske ud fra princippet om bedst muligt (givet den omfattende parring og matchning, der er specificeret i forordningen, er det i den finansielle modparts interesse, at begge sider af transaktionen indberettes så korrekt og fuldstændigt som muligt). Indberetning efter både obligatorisk og frivillig uddelegering er gratis, og de øgede regulatoriske omkostninger forventes at blive afspejlet i prisfastsættelsen af de underliggende transaktioner.

Fragmentering i forbindelse med indberetning

Kunder, der indgår værdipapirfinansieringstransaktioner med flere finansielle modparter, vil opleve en vis fragmentering af indberetningerne. Det kan ske i forbindelse med indberetning af både transaktioner og sikkerhedsstillelse, også hvis de forskellige modparter indberetter til forskellige transaktionsregistre. Men hvis kunden clearer transaktionen via en CCP, skal indberetningen af margindata foretages af en af de finansielle modparter som assisteret rapportering eller af CCP’en. På samme måde gælder det, at hvis kunden genanvender stillet sikkerhed, skal indberetningen af genanvendelsen foretages af en af de finansielle modparter. Ved uddelegering af ansvaret for indberetning skal en kunde derfor dagligt give oplysninger om genanvendelsen og, hvor det er relevant, oplysninger om den stillede CCP-margin til en af kundens finansielle modparter.

Assisteret rapportering

Ved assisteret rapportering tilbyder den indberettende part, typisk et pengeinstitut eller en udbyder af finansielle tjenesteydelser, at udfylde ISO 20022-strukturen for meddelelser ved hjælp af oplysninger, der er tilgængelige for den indberettende part, og derefter gøre filerne tilgængelige for kunden, så kunden kan tilføje alle yderligere oplysninger, som den indberettende part mangler for at fuldende indberetningen. Assisteret rapportering kan også omfatte support til levering af de udfyldte filer til et transaktionsregister. Dette er dog mindre sandsynligt, da kunder typisk vælger assisteret rapportering for også at have kontrol over indberetningsprocessen og måske for at undgå at skulle videregive oplysninger om fx genanvendelsesprocenter og værdipapirbeholdninger, som kunden har, m.m. til en finansiel modpart.
Nordea vil ikke tilbyde assisteret rapportering i forbindelse med indberetning i henhold til SFTR ved ikrafttrædelsen i april 2020.

Parring og matchning af transaktioner i transaktionsregistre (TR)

SFTR-forordningen lægger stor vægt på kvaliteten og ensartetheden af oplysninger, der indberettes til transaktionsregistrene. Forordningen gør det klart, at der ikke skal ske overrapportering; parterne i en transaktion skal fx aftale, hvem der skal generere UTI’en. Hvis du mangler en UTI fra din modpart, og I har aftalt, at modparten skal generere UTI’en, har du ikke lov til at generere din egen UTI for at overholde fristen for indberetning, da det vil blive anset for overrapportering.
Ligesom det sker i henhold til EMIR-forordningen, vil transaktionsregistrene forsøge at parre de to sider i en transaktion ved hjælp af den indberettede UTI. Transaktionsregistrene vil forsøge parring i eget register og i andre transaktionsregistre. Transaktionsregistrene vil udveksle oplysninger om uparrede værdipapirfinansieringstransaktioner med hinanden for at muliggøre parring og matchning på tværs af transaktionsregistrene.

Når de to sider i en transaktion er parret, gennemfører transaktionsregistrene matchning i henhold til specifikationerne fastlagt af ESMA i de reguleringsmæssige tekniske standarder og de gennemførelsesmæssige tekniske standarder til SFTR-forordningen. Op til 100 af de 155 indberetningsfelter er defineret som felter til matchning med et relativt begrænset toleranceniveau. Implementeringen af matchningprocessen er inddelt i faser og begynder med de grundliggende oplysninger. Faserne strækker sig over flere år.

Præmatchning

Præmatchning ikke er et krav i SFTR, men med den stramme frist for indberetning på én arbejdsdag efter transaktionens indgåelse samt antallet af definerede felter for matchning og de lave tolerancegrænser for matchning fastsat af ESMA åbner der sig et marked for løsninger, der gør det muligt for parterne at håndtere uoverensstemmelser allerede den dag, transaktionen indgås, for at afklare så mange af dem som muligt før fristen for indberetning.

Flere tjenesteudbydere tilbyder præmatchning, hvor modparterne i en transaktion kan sende oplysningerne vedrørende transaktionen til en central enhed, der matcher oplysningerne, genererer en UTI og eventuelt også indberetter oplysningerne til transaktionsregistret. Da der findes flere sådanne udbydere, resulterer det i en fragmentering af markedet. Nogle modparter vil være tilknyttet én udbyder, mens andre er tilknyttet en anden, og nogle vil være tilknyttet flere udbydere, mens andre helt vil fravælge præmatchning. Jo mere omfattende denne fragmentering er, jo mindre værdi har løsningerne til præmatchning.

Nordea har valgt at tilslutte sig IHS Markit/Pirum-platformen til præmatchning. Vi vil løbende sende oplysninger om alle værdipapirfinansieringstransaktioner, vi indgår i, til denne platform hen over dagen (hver eller hver anden time i løbet af arbejdsdagen og ved dagens afslutning oplysninger om sikkerhedsstillelse og handlingstype (indgåelse, ændring eller ophør af transaktioner). Det betyder også, at vi vil etablere en proces for præmatchning indenfor dagen for at få afklaret så mange uoverensstemmelser i forhold til matchning som muligt før fristen for indberetning én arbejdsdag efter transaktionens indgåelse.

Udveksling af UTI

En vigtig læring ved indførelsen af EMIR var, at udveksling af UTI’er til transaktioner formidlet mundtligt og andre bilaterale transaktioner indgået udenfor handelssteder har været den vigtigste grund til manglende eller forkert indberetning. Derfor er SFTR-forordningen mere tydelig i forhold til at fastlægge ansvaret for generering af UTI’er og udvekslingen af disse. Der er dog fortsat ikke nogen globalt anerkendt skabelon, der gør det muligt for modparterne i en transaktion uafhængigt af hinanden at generere den samme UTI, og derfor skal der fortsat ske udveksling.
Her ser vi mange forskellige løsningsmuligheder og løsningsudbydere – præmatchning som beskrevet ovenfor er en af dem. Men hvor der er mange løsninger, vil der også være fragmentering. Det vil vise sig, om en af disse løsninger ender med at blive en de facto-standard globalt, lokalt eller regionalt eller indenfor visse netværk af modparter.

Hver part i en værdipapirfinansieringstransaktion vil være nødt til at overveje, hvordan de kan understøtte UTI-processen. De skal beslutte, om de altid vil generere UTI’er (og dermed have ret/pligt til elektronisk at underrette modparten om UTI’en rettidigt), ELLER om de ønsker at blive underrettet om UTI’en af modparten, bruge en præmatchningsplatform til at generere og udveksle UTI’er eller udveksle UTI’er bilateralt med deres modparter i transaktioner.

Nordea vil bruge IHS Markit/Pirum-løsningen til at generere og udveksle UTI’er med andre brugere af platformen. Herudover vil platformen via en kundeportal eller et SFTP-interface give ikke-indberettende modparter mulighed for at hente UTI’er tilknyttet deres LEI-koder. Inden da vil vores indberetningsløsning hente UTI’er genereret af elektroniske handelssteder eller platforme for ordreudførelse og transaktionsbekræftelse. Ved uddelegering af ansvaret for indberetning vil Nordea automatisk påtage sig at generere UTI’er.

Hvad angår øvrige transaktioner (mundtligt formidlede transaktioner med modparter, som ikke benytter samme løsning til præmatchning, eller som har fravalgt præmatchning), undersøger sektoren aktuelt to mulige løsninger med et minimumsantal af felter til udveksling af UTI’er og transaktionsoplysninger. Formålet med disse løsninger er at gøre det muligt for modparterne at matche transaktioner og udveksle UTI’er. Dette minimumsantal af felter kan bruges på tværs af platforme til matchning og bilateralt mellem to modparter.
Nordea vil etablere processer til bilateral UTI-udveksling og opfølgning, der vil køre kl. 9.00 CET på arbejdsdagen efter transaktionens indgåelse og derefter med jævne mellemrum, indtil alle UTI’er er blevet udvekslet/indhentet.

Transaktionsregistre

SFTR-forordningen bemyndiger ESMA til at godkende og overvåge transaktionsregistre. Et transaktionsregister er en central database, der gør det muligt for os som modparter i værdipapirfinansieringstransaktioner at indberette oplysninger om transaktionerne til et centralt datacenter. Transaktionsregistrene har pligt til at gøre disse data tilgængelige for forskellige tilsynsmyndigheder, herunder det lokale finanstilsyn og ESMA.
Der er flere forskellige transaktionsregistre på markedet, som er eller vil blive godkendt som transaktionsregistre i henhold til SFTR-forordningen. Blandt disse kan nævnes:

  • DTCC (EU og Storbritannien)
  • Regis TR (EU og Storbritannien)
  • UnaVista

Med SFTR-forordningen er valget af transaktionsregister gjort noget lettere end med EMIR-forordningen i kraft af standarden, der skal bruges til at sende og modtage data fra transaktionsregistrene (ISO 20022). Mange tjenesteudbydere hævder, at det ikke betyder noget, hvilket transaktionsregister der er valgt, og at de kan videresende transaktionsoplysninger til det transaktionsregister, som modparten måtte vælge.

Nordea har valgt at bruge DTCC (EU) som vores vigtigste transaktionsregister i forhold til indberetninger i henhold til SFTR-forordningen. Ved uddelegering af ansvaret for indberetning (se afsnittet Obligatorisk og frivillig uddelegering ovenfor) vil rapporteringen af oplysninger om kundesiden i vores transaktioner ligeledes ske til DTCC (EU).
Hvis du som kunde indgår værdipapirfinansieringstransaktioner omfattet af SFTR-forordningens indberetningspligt, bør du overveje dit valg af transaktionsregister. For at opnå gennemsigtighed og mulighed for afstemning anbefaler vi kun at vælge ét transaktionsregister. De lokale tilsynsmyndigheder modtager data fra transaktionsregistrene, som du kan blive bedt om at verificere og forklare. Vi anbefaler alle kunder undtagen mindre ikke-finansielle modparter at vælge et transaktionsregister for indberetning i henhold til SFTR og give deres finansielle modparter meddelelse om deres valg.

Regulering

På et G20-møde efter finanskrisen blev det besluttet at etablere en bedre overvågning af de finansielle markeder fra myndighedernes side. På baggrund af anbefalinger fra Financial Stability Board (FSB, G20-landenes internationale råd for finansiel stabilitet) til overvågning og regulering af såkaldt skyggebankvirksomhed vedtog EU forordningen om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse (SFTR). Den blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende 23. december 2015. Du kan hente forordningen her.

Med SFTR-forordningen bemyndiger EU ESMA til at udarbejde reguleringsmæssige tekniske standarder (RTS) og gennemførelsesmæssige tekniske standarder (ITS) til forordningen. Du kan finde disse standarder og yderligere information fra ESMA  her

Kontakt til kunder og dataindsamling

For at sikre en god start på indberetningen i henhold til SFTR-forordningen er det vigtigt, at de involverede parter har afstemt forventninger og udvekslet relevante statiske oplysninger inden ikrafttrædelsen. For at sikre en smidig proces vil Nordea kontakte sine kunder og bede dem levere de nødvendige oplysninger, så der kan ske korrekt indberetning af transaktioner, når indberetningspligten i henhold til SFTR træder i kraft 11. april 2020.

Nordeas formål med kontakten til kunderne er at indsamle de nødvendige statiske oplysninger, herunder LEI-kode og kundetype samt kundens præferencer i forhold til uddelegering af ansvaret for indberetning, præmatchning og generering af UTI’er.

Kontaktoplysninger

Har du spørgsmål til ovenstående, kan du kontakte sftr [at] nordea.comtarget="_blank".