Verden oplever i øjeblikket det største tab af liv som følge af menneskelig aktivitet, siden dinosaurerne blev udryddet. Ifølge WWF har der været et gennemsnitligt fald på 69 pct. i artspopulationer siden 1970. Studier viser, at de to største årsager til tab af biodiversitet er ændringer i brugen af land og hav samt udnyttelse af dyr og planter til fødevarer og materialer. På sektorniveau tegner landbrug, skovbrug, fiskeri og havbaseret akvakultur sig tilsammen for næsten tre fjerdedele af artstabet. For at stoppe den udvikling blev verdens ledere på FN’s biodiversitetskonference i 2022 enige om, at 30 pct. af jordens overflade skal være beskyttet inden 2030.
Ifølge FN bringer ikke-bæredygtig menneskelig adfærd op til en million arter i fare for at uddø indenfor få årtier – det er et tempo, der ikke er set i 10 millioner år. Selvom det er meget komplekst og ikke rigtig giver mening at gøre naturen op i penge, kan visse tal alligevel belyse omfanget. Ifølge Verdensbanken afhænger over 50 pct. af verdens BNP af naturressourcer som vand og andre råvarer. Og når økosystemer kollapser eller bliver nedbrudt lokalt eller i en region, rammer det som regel hele forsyningskæden som en dominoeffekt. Det kan føre til inflationspres og endda systemiske finansielle risici.
Den politiske vilje til at beskytte og genoprette naturen medfører øgede regulatoriske risici for de virksomheder, der er med til at forårsage tab af biodiversitet. Med risiciene kommer også muligheder for at investere i virksomheder, der støtter bæredygtig brug og beskyttelse af naturressourcer. World Economic Forum vurderer, at disse forretningsmuligheder vil udgøre op til 10 billioner dollar årligt inden 2030.
Den politiske vilje til at beskytte og genoprette naturen medfører øgede regulatoriske risici for de virksomheder, der er med til at forårsage tab af biodiversitet.
Fra et risikostyringsperspektiv bør investorer overveje, hvor afhængige de virksomheder, der investeres i, er af naturen i deres værdikæde, fx deres brug af vedvarende ressourcer. Det er også vigtigt at se på biodiversiteten fra en anden vinkel – nemlig i hvor høj grad virksomhedernes produktion og slutprodukter påvirker biodiversiteten – både negativt og positivt. Nogle sektorer og geografiske områder indebærer større risici end andre. En drikkevareproducent eller et mineselskab med aktiviteter i et område med vandmangel udgør en stor risiko, og det samme gælder en kød- eller soyaproducent i Amazonområdet. Virksomheder, der arbejder på at reducere deres fodaftryk på biodiversiteten og genoprette forringet jord eller vand, er bedre rustet til fremtiden.
Udtrykket ”naturpositiv” beskriver en tilgang, der beriger biodiversiteten, lagrer kulstof, renser vandet og reducerer risikoen for pandemier. En naturpositiv tilgang øger kort sagt planetens, økonomiens og samfundets modstandsdygtighed.
Investorer kan fx søge efter virksomheder, der producerer certificerede produkter (fx økologiske fødevarer eller FSC-certificerede møbler), eller virksomheder, der udvikler løsninger til at regenerere naturressourcer eller afbøde negative effekter. Eksempelvis virksomheder, der beskæftiger sig med rensning af vand eller udvikling af teknologi til et mere bæredygtigt landbrug. Der bør også tages hensyn til sociale og ledelsesmæssige faktorer ved at se på politikker, forpligtelser og mål i relation til biodiversitet og lokalsamfund, ikke mindst de oprindelige befolkninger. Engagement, herunder stemmeafgivning på generalforsamlinger, kan være med til at ændre forretningsmodeller eller aktiviteter i en mere cirkulær retning.
Nordea har for nylig føjet en tematisk fond med fokus på biodiversitet til vores produkttilbud. Fonden investerer i virksomheder, der har til hensigt at bruge naturressourcer og økosystemfunktioner på en mere bæredygtig måde end sammenlignelige virksomheder. Dertil kommer, at fonden udvælger virksomheder med teknologier, produkter og services, som er med til at mindske tabet af biodiversitet og genoprette naturtyper. Du kan læse mere om vores tematiske fonde i Nordeas netbank.
