Bredt funderet fremgang i dansk økonomi

Solid økonomisk fremgang

Dansk økonomi er kommet særdels stærkt igennem første halvdel af 2026. I de første seks måneder af året steg aktiviteten samlet med mere end 5% sammenlignet med samme periode sidste år. Selv med en lidt mere afdæmpet udvikling i resten af året tyder det på, at væksten samlet set for 2026 vil lande i underkanten af 4%. Det er en markant opjustering i forhold til vores tidligere skøn fra foråret, der lød på 2,1%.

Over de kommende år forventer vi, at fremgangen i dansk økonomi fortsætter – om end i et lidt mere afmålt tempo. I 2027 venter vi en fremgang på 2,3% (også her en opjustering i forhold til den tidligere prognose på 1,9%.) For første gang inkluderer vi nu også 2028 i vores prognoser. Her venter vi en fremgang i dansk økonomi på knap 2%.

Den fortsat uforløste situation i Mellemøsten og risikoen for en ny kraftig stigning i energipriserne betyder, at der er en forøget risiko på nedsiden i vores vækstprofil for den danske økonomi. Omvendt kan en afklaring af  situationen i Mellemøsten give yderligere næring til optimismen og potentielt betyde, at vi igen undervurderer, hvor stærkt dansk økonomi er i stand til at vokse.

Moderat fremgang i husholdningernes forbrug

Skattelettelser og afgiftsnedsættelser har fra årets start givet et solidt rygstød til købekraften i husholdningerne. Det har da også ført til en højere aktivitet i detailbutikkerne og et øget bilsalg. Fremgangen i forbruget har dog været begrænset af en fortsat stor opsparing, hvor husholdningerne i gennemsnit sætter næsten 10% af deres disponible indkomst til side. 

Den lave forbrugslyst kommer også til udtryk i målingerne af forbrugertilliden, der ligger langt under det historiske gennemsnit. Her er det især husholdningernes vurdering af situationen omkring dansk økonomi, der trækker ned. Dog er der de seneste måneder observeret en betydelig fremgang i husholdningernes forventninger til familiens egen økonomiske situation om ét år. Hvis den optimisme materialiserer sig, kan det give anledning til en forstærket fremgang i forbruget. Set i det lys venter vi en årlig vækst i privatforbruget på omkring 2% i både 2026 og 2027. 

Endnu kraftigere ventes fremgangen at blive i det offentlige forbrug. Det skyldes især det store løft i forsvarsudgifterne, der efter planen skal udgøre 3,5% af BNP. Der er dog stor usikkerhed om, hvordan og hvornår de øgede ressourcer til forsvaret omsættes til faktisk forbrug og investeringer.

1 / Danmark: MAKROØKONOMISKE NØGLETAL

Industrien vejrer morgenluft

Den samlede danske industriproduktion er de seneste fem år vokset markant hurtigere end i andre lande. Eksempelvis betyder det, at produktionen i Danmark i dag ligger mere end 60% højere end i starten af 2021. Til sammenligning er den i samme periode faldet med ca. 10% i Tyskland. Den stærke fremgang i den danske industriproduktion har først og fremmest været drevet af den hastigt ekspanderende medicinalindustri. I den sammenhæng er det dog vigtigt at understrege, at opgørelsen omfatter danske industrivirksomheders produktion både i og uden for Danmark. 

Siden starten af året er der dog sket et bemærkelsesværdigt skifte. Her er det nemlig aktiviteten uden for medicinalindustrien, der er vokset hurtigst. Den udvikling har blandt andet været trukket af den vigtige maskinindustri, der vægter mere end 15% af den samlede produktion. Her er produktionen steget støt igennem første halvdel af året, hvor især kategorien motorer, vindmøller og pumper har drevet en stor del af fremgangen.

Den højere aktivitet bliver også afspejlet i konjunkturbarometeret for industrien, hvor virksomhederne forventer en højere produktion ind i efteråret. Igen skiller maskinindustrien sig her positivt ud, idet der her er sket et stort fald i andelen af virksomheder, som angiver mangel på efterspørgsel som en begrænsning for produktionen. Det giver et solidt fundament for en fortsat fremgang i industriproduktionen ind i efteråret.

Eksporten fortsætter fremad

De seneste tre år har en stor vækst i nettoeksporten været den vigtigste bidragyder til den samlede fremgang i dansk økonomi. Her har især en markant fremgang inden for medicinalindustrien været en afgørende faktor. Den udvikling er fortsat i første halvdel af 2026, hvor eksporten af varer og tjenester samlet set voksede med godt 8% mens importen i samme periode steg med mindre end 2%. Fremgangen har samtidig medvirket til at fastholde et historisk højt overskud på betalingsbalancen på mere end 12% af BNP. 

Vi forventer, at der over de kommende år fortsat vil være en solid fremgang i eksporten. Dog ventes overskuddet på betalingsbalancen at blive reduceret i takt med det højere forbrug i både den offentlige og den private sektor.

Dansk inflation blandt de laveste i Europa

Hen over sommeren er danske forbrugerpriser steget med i underkanten af 2% årligt. Det er sket selv om priserne på benzin og diesel har ligget omkring 20% højere sammenlignet med samme periode sidste år. Modsat har Folketingets beslutning om midlertidigt at nedsætte elafgiften til EU’s minimumsgrænse fra årets start medvirket til at holde inflationen nede. Alene bidraget de lavere elpriser vurderes at have reduceret inflationen med mere end 0,5 procentpoint igennem 2026. Det betyder også, at husholdningerne igennem året er blevet beskyttet fra de stigende energipriser, så Danmark aktuelt har en af de laveste inflationsrater i Europa.

Vi vurderer, at den gennemsnitlige inflation i år vil lande på 1,6%.  Til sammenligning steg forbrugerpriserne med knap 1,9% i 2025. Hvis ikke der kommer nye afgiftsnedsættelser, er det vores forventning, at inflationen igen vil stige til over 2% i 2027. Dog er der lige nu politiske forhandlinger, der potentielt kan munde ud i en aftale om en nedsættelse af momsen på alle eller udvalgte fødevarer. Hvis det sker, vil det kunne forlænge perioden med en relativ lav inflation.

Offentlige finanser under pres

I de seneste 10 år i træk har der været overskud på de offentlige finanser i Danmark. Og siden 2019 har overskuddet været det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. De stærke offentlige finanser har samtidig betydet, at den offentlige bruttogæld har været støt faldende, så den nu er under 27% af BNP. 

Hastigt stigende udgifter til genopbygningen af forsvaret har dog betydet, at der er kommet et tiltagende pres på de offentlige finanser. Godt nok var der et overskud på de offentlige finanser i årets første tre måneder på godt 9 mia. kroner, men der var alligevel tale om det mindste overskud målt i første kvartal siden 2018. Det varsler en ny æra for de offentlige finanser, hvor udgifterne i en periode kan overstige indtægterne. Konkret forventer vi, at der både i 2027 og 2028 kommer et mindre underskud på den offentlige saldo hvilket i givet fald vil være første gang siden 2015, at det sker. Dog kan det ikke udelukkes, at indtægterne fra pensionsafkastskatten endnu engang vil blive højere end ventet.  

Rekordhøj beskæftigelse

En af de væsentligste grunde til den lange periode med særdeles stærke offentlige finanser skal findes på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen bliver ved med at slå rekord. Alene over de seneste seks år er antallet af lønmodtagere på det danske arbejdsmarked steget med ca. 10%. Den store fremgang er blevet skabt gennem en stadig større tilgang af udenlandsk arbejdskraft og en række reformer, der især har løftet beskæftigelsesgraden markant blandt personer over 60 år. 

I anden halvdel af sidste år steg antallet af fyringsvarsler markant, hvilket delvist kan henføres til udviklingen i medicinalindustrien. Samtidig er arbejdsløsheden steget lidt yderligere, så den nu er oppe på 3,1%. Trods dette har der siden midten af 2025 været en moderat stigning i antallet af ledige stillinger. Det indikerer, at det er blevet lidt sværere at matche de lediges kvalifikationer med virksomhedernes behov.

Samlet tyder det på, at de seneste års hastige fremgang i beskæftigelsen er ved at løje af. Det vil dog ikke være nok til at ændre mærkbart på ledighedsudviklingen, der fortsat forventes at forblive stabil lige omkring 3,0% over de næste år.

Solide prisstigninger på boligmarkedet

Der har været stor aktivitet på det danske boligmarked siden årets start, hvor antallet af solgte boliger er fortsat i et højt tempo. Fremgangen har især været skabt af den stigende beskæftigelse, der i kombination med et lavt antal boliger til salg, har presset priserne højere. Samtidig har der over en årrække været en lav tilgang af nybyggede huse, hvilket medvirker til at øge priserne på den eksisterende boligmasse. 

Prisstigningerne har været bredt funderet på tværs af landet og boligtyper. Den største fremgang har været omkring Hovedstadsområdet, hvor især ejerlejlighederne er steget kraftigt i pris. De seneste data tyder dog på, at prisfesten her nærmer sig afslutningen. En stor stigning i udbuddet af lejligheder til salg har hen over sommeren bremset prisstigningerne og det kan ikke udelukkes, at der ind i efteråret vil ske et tilbagefald i priserne på ejerlejligheder i Hovedstadsområdet. Modsat København er der ingen tegn på en afmatning i priserne på ejerlejligheder i øvrige danske storbyer – snarere tværtimod. 

I prognosen forventer vi, at huspriserne i 2026 som gennemsnit vil stige med 8,4% efterfulgt af en fremgang på 5,3% i 2027 og 4,0% i 2028. Samlet set ventes stigningstakten i boligpriserne derfor at blive gradvist mindre hen over prognoseperioden. Det skyldes blandt andet de høje prisniveauer omkring de største byer. Samtidig kan der komme en afdæmpende effekt på boligmarkedet fra et højere renteniveau. Også på markedet for ejerlejligheder forventer vi yderligere prisstigninger over de kommende år. Som noget nyt i forhold til de foregående år ventes prisstigningerne på ejerlejligheder dog at blive mindre end på huse.