Ejerlejlighedspriserne er steget langt mere end huspriserne

Boligmarkedet har igen trukket overskrifter. Nye tal fra Boligsiden viser nemlig, at huspriserne steg med 7,5 pct. i 2025, mens ejerlejlighedspriserne steg med 15,3 pct. Vi ser altså en markant stigning i boligpriserne.

Men vi ser også en markant forskel, hvor ejerlejligheder igen løber fra husene. Og den udvikling kommer med stor sandsynlighed til at fortsætte i de kommende år.

Kilde: Nordea Kredit på baggrund af data fra Boligsiden

Vi bliver flere ældre – og ældre flytter ofte til mindre og mere bekvemme boliger

Boligefterspørgslen formes nemlig af befolkningen, og befolkningen er i hastig forandring. Danmark bliver ældre, og det sker i et tempo, der allerede sætter spor på boligmarkedet. Over de næste fem år vokser antallet af danskere over 70 år med knap 77.000 – og over ti år med omkring 167.000. Det er en gruppe, der flytter, men ikke mod parcelhuset. Når seniorer skifter bolig, er det typisk væk fra store, vedligeholdelseskrævende huse og hen imod mindre og mere bekvemme boliger – gerne lejligheder tæt på indkøb, service og offentlig transport.

Vi bliver færre unge, og vi får færre børn

Samtidig svinder den klassiske parcelhuskøber. Antallet af 30-59-årige falder allerede de kommende fem år med omkring 23.000. Og de familier, der dannes, bliver mindre. Fertiliteten er faldet til 1,47 børn pr. kvinde, og det er væsentligt under de 1,89 børn, som fertiliteten lå på for bare 15 år siden. Færre børn betyder mindre behov for plads og værelser – og dermed mindre incitament til at flytte ud af byen.

Hertil kommer, at vi i stigende grad bor alene. Andelen af enpersonshusstande er vokset fra 33 pct. i 1986 til over 40 pct. i dag. Det er en udvikling, der kommer til at fortsætte. Og mens parcelhuset er bygget til familien, er lejligheder ideelle til individet.

Arbejdspladserne flytter mod byerne

Arbejdsmarkedet forstærker bevægelsen. Job forsvinder fra industri, landbrug og fiskeri og opstår i stedet inden for viden, service og oplevelser. Det er job, der klumper sig sammen i og omkring de større byer. Og når arbejdspladserne ligger i byen, gør boligefterspørgslen det også, og derfor er der mange, der hellere vil flytte op i højden end ud i forstæderne.

Byerne tiltrækker samtidig international arbejdskraft. Mange udenlandske medarbejdere har hverken tradition for eller ønske om et dansk parcelhusliv. De efterspørger fleksible, centralt beliggende boliger tæt på job, byliv og eventuelt internationale skoler. Med et fortsat pres på arbejdsmarkedet er den udenlandske efterspørgsel kommet for at blive.

Vi har set et skift i præferencer

Der er også sket et præferenceskifte. Når velstanden stiger, ændrer forbruget karakter. Oplevelser, tid og bekvemmelighed vægtes højere end flere kvadratmeter og have. Og ejerlejligheden tilbyder netop det: Mindre vedligeholdelse, færre forpligtelser og større fleksibilitet. Det øger betalingsvilligheden – og dermed priserne.

Kort sagt: Ejerlejlighedernes prisfest er ikke drevet af midlertidig eufori, men af tunge strukturelle kræfter, hvor bl.a. demografi, urbanisering og præferencer trækker i samme retning. Derfor er det ikke overraskende, at lejlighederne er steget mere end husene. Det overraskende ville være, hvis de ikke blev ved.

Boligøkonomens hjørne

Jeg hedder Lise Nytoft Bergmann og er chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit. Mit fokusområde er bolig- og rentemarkedet, og gennem statistik og analyser deler jeg ud af min viden om emner med betydning for danske boligejere og boligkøbere. 

Her kan du læse lidt mere om mig.
Boligøkonomens hjørne
Bolig
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have besøgt denne side?
Vaaleahiuksinne nainen säätää huoneen seinällä olevaa digitaalista termostaattia.

Bolig

Sådan skærer du op til 40% af dit strømforbrug

Private husholdninger står for omkring en tredjedel af Danmarks samlede energiforbrug. Det betyder, at der er et enormt potentiale for at spare både penge og CO₂, hvis vi kollektivt bruger mindre strøm.

Læs mere
Nybyggerpar i deres køkken

Bolig

Drømmen om nybyg blev til virkelighed: ”Vi troede ikke, det ville være muligt for os”

Elena og Jonas Pedersen har altid drømt om at bygge deres eget hus, men de troede ikke, det var realistisk for dem som førstegangskøbere – hverken økonomisk eller praktisk. Alligevel lykkedes det parret at spare op, finde den perfekte grund og sætte første spadestik i jorden samme måned, som deres søn kom til verden.

Læs mere
family-in-warm-clothes-at-home-in-an-energy-crisis

Privatøkonomi

Få tilskud til at skifte fra olie- eller gasfyr

Overvejer du at udskifte dit olie- eller gasfyr med en varmepumpe, jordvarme eller fjernvarme, er der gode tilskudsmuligheder, som du med fordel kan være opmærksom på.

Læs mere