Vi bliver flere ældre – og ældre flytter ofte til mindre og mere bekvemme boliger
Boligefterspørgslen formes nemlig af befolkningen, og befolkningen er i hastig forandring. Danmark bliver ældre, og det sker i et tempo, der allerede sætter spor på boligmarkedet. Over de næste fem år vokser antallet af danskere over 70 år med knap 77.000 – og over ti år med omkring 167.000. Det er en gruppe, der flytter, men ikke mod parcelhuset. Når seniorer skifter bolig, er det typisk væk fra store, vedligeholdelseskrævende huse og hen imod mindre og mere bekvemme boliger – gerne lejligheder tæt på indkøb, service og offentlig transport.
Vi bliver færre unge, og vi får færre børn
Samtidig svinder den klassiske parcelhuskøber. Antallet af 30-59-årige falder allerede de kommende fem år med omkring 23.000. Og de familier, der dannes, bliver mindre. Fertiliteten er faldet til 1,47 børn pr. kvinde, og det er væsentligt under de 1,89 børn, som fertiliteten lå på for bare 15 år siden. Færre børn betyder mindre behov for plads og værelser – og dermed mindre incitament til at flytte ud af byen.
Hertil kommer, at vi i stigende grad bor alene. Andelen af enpersonshusstande er vokset fra 33 pct. i 1986 til over 40 pct. i dag. Det er en udvikling, der kommer til at fortsætte. Og mens parcelhuset er bygget til familien, er lejligheder ideelle til individet.
Arbejdspladserne flytter mod byerne
Arbejdsmarkedet forstærker bevægelsen. Job forsvinder fra industri, landbrug og fiskeri og opstår i stedet inden for viden, service og oplevelser. Det er job, der klumper sig sammen i og omkring de større byer. Og når arbejdspladserne ligger i byen, gør boligefterspørgslen det også, og derfor er der mange, der hellere vil flytte op i højden end ud i forstæderne.
Byerne tiltrækker samtidig international arbejdskraft. Mange udenlandske medarbejdere har hverken tradition for eller ønske om et dansk parcelhusliv. De efterspørger fleksible, centralt beliggende boliger tæt på job, byliv og eventuelt internationale skoler. Med et fortsat pres på arbejdsmarkedet er den udenlandske efterspørgsel kommet for at blive.
Vi har set et skift i præferencer
Der er også sket et præferenceskifte. Når velstanden stiger, ændrer forbruget karakter. Oplevelser, tid og bekvemmelighed vægtes højere end flere kvadratmeter og have. Og ejerlejligheden tilbyder netop det: Mindre vedligeholdelse, færre forpligtelser og større fleksibilitet. Det øger betalingsvilligheden – og dermed priserne.
Kort sagt: Ejerlejlighedernes prisfest er ikke drevet af midlertidig eufori, men af tunge strukturelle kræfter, hvor bl.a. demografi, urbanisering og præferencer trækker i samme retning. Derfor er det ikke overraskende, at lejlighederne er steget mere end husene. Det overraskende ville være, hvis de ikke blev ved.