Anteeksi...

Sivua ei ole saatavilla suomeksi

Pysy sivulla | Siirry aiheeseen liittyvälle suomenkieliselle sivulle

25-11-2022 08:49

Et grønt skulderklap: Nordea Invest vinder Finansimage 2022

Nordea Invest har det bedste overordnede image blandt investeringsforeningerne i Danmark – og bliver anerkendt for især at have en stærk bæredygtighedsprofil. Det viser undersøgelsen Finansimage 2022, som har analyseret og kvantificeret i alt 70 danske finansvirksomheder på deres image og omdømme.
Rasmus Eske Bruun chef for Nordea Invest
Rasmus Eske Bruun, chef for Nordea Invest.

I undersøgelsen Finansimage 2022 scorer Nordea Invest højest på fire ud af ni parametre: god service, høj troværdighed, en stærk bæredygtighedsprofil og en solid service- og produktudvikling – og tager førstepladsen som den investeringsforening med det bedste image sammenlignet med landets førende investeringsforeninger. Det er onlinemediet FinansWatch, der står bag undersøgelsen, hvor i alt 3021 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år deltog.

”Et godt image er helt essentielt for, hvordan man som brand står på markedet i forhold til konkurrenterne. Og vi ved, det er noget, nye investorer kigger efter, når de skal betro deres opsparing til en investeringsforvalter, så at vi vinder Finansimage 2022 er helt fantastisk. Jeg vil derfor gerne takke alle for den store indsats – uden jer havde vi ikke stået, hvor vi står i dag,” siger Rasmus Eske Bruun, chef for Nordea Invest.

En sejr til bæredygtigheden

Nordea Invest har siden 2008 arbejdet på at skabe en stærk bæredygtighedsprofil. Her underskrev vi  FN’s principper for ansvarlig investering (UNPRI) og etablerede et dedikeret team, der arbejder aktivt med ejerskab i de virksomheder, som vi investerer i, og har fokus på at skabe afkast for investorerne, hvor der samtidig bliver taget hensyn til miljø, sociale forhold og selskabsledelse (ESG). Så at vi netop scorer højt på parameteret om bæredygtighed har stor betydning:

”Fokus på bæredygtighed, aktivt ejerskab og ESG i vores fonde er et område, vi længe har arbejdet strategisk og fokuseret med, så det varmer mit hjerte, at vores store arbejde er noget, danskerne lægger mærke til og værdsætter.”

”Det handler om godt håndværk”

I 2022 lancerede Nordea Invest en ny brandingkampagne, ”Det handler om godt håndværk”, på de sociale medier. Formålet var at skabe opmærksomhed på aktivt ejerskab og det store arbejde, vi gør for at påvirke virksomheder til at træffe beslutninger i en mere bæredygtig retning i vores aktivt forvaltede fonde. 

 ”Når vi aktivt går ind og stiller krav til virksomhederne, er det med til at skabe værdi for investorerne, da en bedre risikostyring på sigt kan beskytte værdien og øge det langsigtede afkast. Og den historie har vi forsøgt at fortælle på en anderledes, strategisk og kreativ måde. Det er dejligt, at vores gode arbejde nu også bliver bemærket og anerkendt,” siger Rasmus Eske Bruun.

Hvad er Finansimage 2022?

Finansimage 2022 er den største undersøgelse af danske finansvirksomheders image i befolkningen. Undersøgelsen kvantificerer branchens generelle image samt de enkelte finansvirksomheders placering i forhold til hinanden og er baseret på godt 3.000 besvarelser fra repræsentativt udvalgte danskere. Målet er at skabe et årligt referencepunkt i arbejdet med finansvirksomhedernes image.

I kategorien ”Investeringsforeningernes image” deltog de ti største investeringsforeninger målt på formue i undersøgelsen.

Finansimage 2022 er et samarbejde mellem branchemediet FinansWatch og analysehuset Wilke.

Bæredygtighed