Mere fra Economic Outlook
Denne artikel blev offentliggjort i Economic Outlook: Modstandskraft, udgivet den 2. september 2026.
Læs mere fra Nordea Economic OutlookDenne siden findes ikke på norsk
Bli værende på denne siden | Fortsett til en lignende side på norsk2 min læsetid
Den danske fastkurspolitik står mejslet i sten. Under overfladen er der dog de seneste år sket et skifte i Nationalbankens reaktionsfunktion. Tidligere var Nationalbanken mest tilbøjelig til at holde kronekursen under centralpariteten over for euroen. De seneste år har de dog tilladt en større svækkelse af kronen end tidligere. Det sker ud fra visheden om, at de fundamentale balancer i dansk økonomi står på et særdeles stærkt fundament.
Siden 1982 har Danmark ført fastkurspolitik. På det tidspunkt blev den danske krone bundet op på udviklingen i den tyske D-mark. Med euroens indførelse tilsluttede Danmark sig i 1999 formelt ERM II-samarbejdet, der typisk fungerer som springbræt for lande, der er på vej ind i euroområdet. Efter at et medlemskab af euroen blev afvist ved en folkeafstemning i 2000 har Danmark dog valgt at blive i ERM II.
Inden for dette samarbejde kan kronen officielt svinge +/- 2,25% omkring centralpariteten på 7,46038 over for euroen. Uofficielt har Nationalbanken dog valgt at fastholde kronekursen i et meget mere snævert interval. Det er sket ud fra ønsket om at fastholde en stor troværdighed omkring forsvaret af den danske fastkurspolitik – både for at sikre en høj grad af forudsigelighed omkring kronens værdi over for euroen og for at minimere risikoen for et spekulativt pres mod fastkurspolitikken.
En særdels robust dansk økonomi betyder, at Nationalbanken kan tillade kronen at svinge mere symmetrisk omkring centralpariteten over for euroen.
Som det ses af figuren, har kronen dog ikke handlet symmetrisk omkring centralpariteten. Det skyldes, at Nationalbanken traditionelt har været mest bekymret for en svækkelse af kronen over for euroen. Det er sket ud fra betragtningen om, at Nationalbanken i teorien har adgang til en ubegrænset mængde af danske kroner gennem seddelpressen – mens modsat intervention ved bekæmpelse af en svag krone dræner valutareserven, som trods alt har en begrænset størrelse.
Siden midten af 2025 er den danske krone blevet gradvist svækket over for euroen. Det er blandt andet sket, fordi de ikke-finansielle danske virksomheder har reduceret efterspørgslen efter danske kroner. Det skyldes blandt andet en kraftig stigning i udenlandske investeringer der reducerer behovet for at omveksle det løbende overskud i udlandet tilbage til danske kroner.
Det mest bemærkelsesværdige ved den seneste kronesvækkelse er dog, at Nationalbanken denne gang har tilladt den at løbe længere end tidligere. Det har betydet, at EUR/DKK hen over sommeren har været handlet op omkring 7,4750, hvilket er det højeste niveau siden euroens indførelse. I den periode har Nationalbanken kun i meget begrænset omfang forsøgt at bremse udviklingen gennem intervention.
Forklaringen på den større accept af et højere niveau i EUR/DKK er nærliggende. Sammenlignet på fundamentale faktorer som overskud på betalingsbalancen og offentlige finanser, står Danmark i dag langt stærkere rustet end euroområdet. Samtidig er valutareserven løbende blevet opbygget, så den udgør mere end 20% af BNP. Risikoen for et spekulativt pres, der søger at svække den danske krone bliver derfor stadig mere usandsynligt.
Set i det lys er et mere symmetrisk bånd omkring centralpariteten en naturlig konsekvens, der efter vores vurdering vil medvirke til at fastholde den nuværende renteforskel til euroområdet uændret over de kommende år.
Denne artikel blev offentliggjort i Economic Outlook: Modstandskraft, udgivet den 2. september 2026.
Læs mere fra Nordea Economic Outlook
Stay ahead of the curve with our expert economic insights and forecasts. Get the latest analysis on global and Nordic markets delivered straight to your inbox.
Læs mere
Economic Outlook
Trods stigende energipriser og geopolitisk uro fortsætter den solide vækst i dansk økonomi. Medicinalindustrien er stadig den vigtigste katalysator for væksten, men nu begynder resten af økonomien også at komme op i et højere tempo.
Læs mere
Podcast
Den amerikanske dollar er blevet svækket som følge af nervøsitet om udviklingen i statsgælden og rentepolitikken. Men hvor svagt kan den gå, og hvad med de undervurderede skandinaviske valutaer og yennen?
Læs mere
Podcast
Konflikten i Mellemøsten præger verdensøkonomien, men er der fortsat god grund til optimisme, når det gælder udviklingen på de globale aktiemarkeder.
Læs mere