Sorry...

This page does not exist in your language. You will be taken to a related page.

Stay on this page | Continue

Forestil dig: Du og dine veninder planlægger en rejse sammen. De fleste sparer op via en fælleskonto, mens du selv betaler din del af fly og hotel. Kort inden afrejse bliver du bedt om at indbetale et beløb til kontoen – men det er ikke tydeligt, hvad pengene skal dække. På selve turen opstår der frustrationer: Skal fælleskontoen dække alt, eller kun de store, fælles udgifter? Nogle forventer "all-inclusive", mens andre – som dig – foretrækker at styre egne udgifter og dele bagefter via MobilePay. 

Det er en klassisk udfordring, når økonomi og venskaber mødes: Det er sjældent pengene i sig selv, der skaber konflikten, men forskellige forventninger til, hvordan de skal bruges. 

Hvad skal fælleskontoen dække? 

For at en fælleskonto – eller en fælles MobilePay-boks – kan fungere godt, skal alle være enige om formålet fra starten. Skal den kun dække fly og hotel? Hvad med middage, oplevelser, transport og kaffe undervejs? Jo mere konkrete I kan være, jo bedre.

Herudover bør I drøfte: 

  • Hvem kan disponere over kontoen? Er det alle, eller en udvalgt person, der har ansvaret?
  • Hvordan håndterer I differentierede udgifter? Hvad hvis den ene får to retter på restauranten, og de andre tre retter? Eller hvis nogen ikke drikker alkohol, men skal betale for andres vin?
  • Hvor meget skal indbetales – og hvornår? Sæt klare deadlines, så alle ved, hvad der forventes. 

Er en fælleskonto den rigtige løsning? 

En fælleskonto har klare fordele, hvis spillereglerne er på plads. Den sikrer, at alle får sparet op til en given oplevelse, og den kan gøre det nemmere at håndtere store, fælles udgifter som fly og hotel. 

Men det er ikke den eneste løsning. Mange oplever faktisk, at det fungerer mere smidigt at bruge apps som for eksempel MobilePay, hvor man løbende registrerer udgifter og afregner bagefter. Det giver fleksibilitet og tager højde for, at man ikke nødvendigvis bruger det samme på en tur. Det kan være en fordel i en gruppe, hvor behov og økonomi er forskellige. 

Tre tips til at undgå økonomiske misforståelser

  • 1. Tal om forventninger, inden I begynder at spare op

    Det kan måske føles lidt akavet at tale om penge med sine venner, men i virkeligheden er det en investering i relationen. Det fjerner misforståelser og gør det langt nemmere at slappe af og nyde turen, når I er af sted. 

    Tal konkret om: 

    • Hvad fælleskontoen skal dække
    • Hvor meget der skal indbetales, og hvornår
    • Hvordan I håndterer uforudsete udgifter på selve rejsen 
  • 2. Vælg den løsning, der passer til jeres gruppe

    Hvis I alle har samme forventninger og økonomi, kan en fælleskonto fungere rigtig godt. Men hvis I har forskellige behov – eller hvis nogle foretrækker mere kontrol over egne udgifter – kan det være bedre at bruge en app til at dele udgifter løbende. 

  • 3. Vær åben om din økonomi

    Hvis du har en stram økonomi, eller hvis du simpelthen foretrækker at styre dine egne penge, så sig det. Dine venner kan ikke læse dine tanker, og de fleste vil sætte pris på ærligheden. Det er bedre at tale om det på forhånd end at sidde frustreret på ferien. 

Penge og venskab kan sagtens gå hånd i hånd 

Fællesøkonomi blandt venner handler ikke kun om penge – det handler om at skabe gode oplevelser sammen. Og når forventningerne er på plads, kan en fælleskonto eller en deleapp være med til at gøre det nemmere og sjovere at opleve noget sammen. 

Så næste gang I planlægger en rejse, madklub eller fælles gave: Tag snakken om økonomi først. Det er en god investering, I kan gøre i jeres venskab. 

Det privatøkonomiske hjørne

Jeg hedder Betina Grimstrup og er privatøkonomisk ekspert og talsperson for Nordea. I den rolle trækker jeg på mere end 20 års erfaring i banken og min viden om opsparing, pension og privatøkonomi generelt. Hvis du har ønsker til emner eller spørgsmål om privatøkonomi, er du velkommen til at sende mig en mail på betina.grimstrup [at] nordea.dk (betina[dot]grimstrup[at]nordea[dot]dk)

Her kan du læse lidt mere om mig.
Det privatøkonomiske hjørne
Privatøkonomi
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have besøgt denne side? (Required)
* Påkrævede felter er markeret med en asterisk.
Female student

Det privatøkonomiske hjørne

Studentertid – hvad koster det egentlig?

Studentertiden står for døren. En skøn periode præget af frihed og sommer, som skal fungere som springbræt til næste trin i tilværelsen. Men det er ikke en gratis omgang, og derfor skal man have øje for økonomien.

Læs mere
Dame i hængekøje

Svindel

Sådan holder du svindlerne væk i sommerferien

Mens du slapper af på ferien, slår svindlerne til. Her er en række råd til at holde dine penge og personlige oplysninger sikre i sommerferien.

Læs mere
farveprøver

Bolig

Boligdrømmen kræver både tålmodighed og prioriteringer

Drømmer du om at eje en bolig, kræver det først og fremmest planlægning. Mens du sparer op, kan du teste både dit budget og dine drømme. Måske kan du bo lidt mindre eller længere væk, end du troede?

Læs mere