03-04-2024 15:20

Finansieret udledning: En afgørende faktor i nettonulomstillingen

Finansieret udledning er den udledning, der genereres af de virksomheder, Nordea investerer i og udlåner penge til. Som en finansiel institution stammer vores største klimaudfordring og -påvirkning fra denne indirekte udledning, som i 2023 udgjorde 99,9 pct. af vores oplyste samlede udledning af drivhusgasser. Læs, hvordan vi som bank arbejder på at reducere omfanget af finansieret udledning i vores udlånsportefølje.
People hiking on wooden bridge

Den finansielle sektor spiller en afgørende rolle i formidlingen af finansiering i samfundet. Det betyder, at den ligeledes kan spille en afgørende rolle i finansieringen af omstillingen til en økonomi med lav udledning af drivhusgasser ved at dirigere kapital hen imod bæredygtige aktiviteter og løsninger.

Som den største bank i Norden kan Nordea fremme nettonulomstillingen via vores finansiering af kundeaktiviteter og investeringsbeslutninger. Nordeas største klimapåvirkning sker via vores udlån og investeringer, der også står for størstedelen af vores udledning af drivhusgasser.

Som følge heraf og som medlem af Partnership for Carbon Accounting Financials (PCAF) er vi forpligtede til at redegøre for vores del af ansvaret for den udledning, der genereres af de virksomheder, vi udlåner penge til og investerer i – denne udledning benævnes finansieret udledning.

Nordea har som samlet målsætning at have opnået nettonuludledning på tværs af værdikæden senest i 2050. Desuden har vi det mest ambitiøse delmål blandt de nordiske banker, idet vi senest i 2030 vil reducere den finansierede udledning på tværs af vores udlåns- og investeringsporteføljer med 40-50 pct. i forhold til 2019. 

Med hensyn til udlånsporteføljen understøttes dette delmål af sektorspecifikke klimamål, der er i overensstemmelse med videnskabsbaserede udledningsforløb og køreplaner for regionale sektorer. Yderligere oplysninger fremgår af Nordeas fremdriftsrapport for klimamål og -handlinger for udlånsporteføljen.

Så hvordan arbejder vi på at reducere den finansierede udledning i vores udlån? Dialogen med vores kunder om deres planer for nettonulomstilling og integreringen af ESG-forhold i vores kreditprocesser er begge centrale elementer i vores strategi for implementering. Vi kan som en finansiel institution øve indflydelse på vores kunders større forretningsbeslutninger, herunder deres tilgang til nettonulomstillingen.

 

Hvad er scope 1-, 2- og 3-udledning?

Drivhusgasser som f.eks. kuldioxid (CO2) fanger varme i atmosfæren, hvilket bidrager til den globale opvarmning og klimaforandringer. Udledningen af drivhusgasser måles i CO2-ækvivalenter (CO2e) og opdeles i henholdsvis scope 1, 2 og 3, afhængigt af hvordan den er forbundet med en enhed. 

Scope 1: Direkte udledning af drivhusgasser fra kilder, der er kontrolleret eller ejet af en organisation som f.eks. en virksomheds bygninger, faciliteter og bilflåde.

Scope 2: Indirekte udledning af drivhusgasser fra produktionen af indkøbt energiforbrug som f.eks. elektricitet, varme og køling.

Scope 3: Al anden indirekte udledning af drivhusgasser i en organisations værdikæde, både opad og nedad i værdikæden. Eksempler herpå er finansieret udledning, forretningsrejser og udledning fra brugen af en virksomheds produkter. 

Finansieret udledning i vores udlåns- og investeringsporteføljer falder ind under scope 3-udledning i Nordea.

Hvad er finansieret udledning?

Den finansierede udledning for erhvervslån afspejler långivers del af ansvaret for en kundes udledning. Denne del bestemmes på grundlag af en kundes enterprise value, som omfatter en virksomheds markedsværdi plus dens samlede gæld. 

Et eksempel: Hvis Nordeas udlån til Virksomhed A udgør 10 pct. af dens samlede enterprise value, og virksomhedens udledning opgøres til 12.000 tons CO2e, så udgør Nordeas finansierede udledning fra Virksomhed A 1.200 tons CO2e (10 pct. x 12.000 = 1.200).

De to primære faktorer for finansieret udledning er 1) en virksomheds absolutte udledning og 2) Nordeas forholdsmæssige andel af kapitalstrukturen i virksomheden. Det betyder, at den finansierede udledning kan stige, hvis virksomheden har en øget udledning, eller hvis Nordeas andel af udlån til virksomheden er stigende – enten via et større udlån i forhold til andre banker eller som følge af et fald i virksomhedens markedsværdi.

Læs mere om Nordeas Metodik for finansieret udledning i udlånsporteføljen.

 
Angelica Lundman, Head of LC&I Corporate Team 3, Nordea

ESG på hjernen – Customer Brain

Vores Customer Brain er et business intelligence-værktøj, der er udviklet af Nordea, og som anvendes på tværs af vores forretningsområde Large Corporates & Institutions (LC&I). Anvendelsen af værktøjet giver et omfattende overblik over vores kunder, porteføljer og forretningsenheder, idet der indsamles en lang række oplysninger som f.eks. oplysninger om handler og lån, samt Nordeas finansierede udledning for kunder og porteføljer.   

”Det er noget, vi hver måned analyserer og følger op på, siger Angelica Lundman, leder af teamet af kundeansvarlige for erhvervskunder i LC&I Sweden. ”Det er en integreret del af risikostyringsprocessen, som vi drøfter med vores landeansvarlige, der anvender mål for den finansierede udledning på porteføljeniveau.”

Værktøjet genererer en oversigt over en kundes scope 1- og 2-udledning, udlånssaldoen og Nordeas finansierede udledning for kunden fra et udgangspunkt i 2019 frem til i dag.  En lignende oversigt kan ligeledes genereres på samlet porteføljeniveau. Såfremt en kundes finansierede udledning fremstår som høj, vil der blive stillet spørgsmål, og en detaljeret plan skal fremlægges.

”Som kundeansvarlig anser vi den finansierede udledning for at være en integreret del af kundestrategien og en vigtig faktor i vurderingen af kundeforholdet,” tilføjer hun. 

Den finansierede udledning kan være høj for en kunde, men kunden kan havde en ambitiøs plan for omstillingen, som vil være meget effektiv med hensyn til at reducere udledningen, når planen implementeres.

”Vi skal huske på, at der er tale om en omstilling. Det er vores ambition at være en aktiv rådgiver og en integreret del af vores kunders omstillingsrejse,” siger hun.

 

Nordeas finansierede udledning: I tal

I 2023 udgjorde den finansierede udledning 99,9 pct. af Nordeas samlede udledning af drivhusgasser, og erhvervslån udgjorde 74 pct. af den finansierede udledning i vores udlånsportefølje. I perioden fra 2019 til 2023 opnåede vi en reduktion på 29 pct. af den finansierede udledning i udlånsporteføljen, hvilket gør, at vi er på rette spor med hensyn til at nå vores målsætning om en reduktion på 40-50 pct. senest i 2030. Reduktionen var primært et resultat af et fald i volumener inden for shipping og husdyrbrug samt ophør af investering i offshore-industrien og Rusland. 

 
Mikko Lehtonen, Client Executive, Nordea

En gældende faktor i beslutninger om finansiering

Mikko Lehtonen, som er kundeansvarlig for energiselskaber i LC&I Finland, siger, at det gælder om at være tæt på kunden og forstå dennes forretnings- og omstillingsstrategier. 

”Så længe en kunde har en god og realistisk plan, inklusive rapportering, og vi ved, at kunden er på vej i den rigtige retning mod det ønskede resultat, så er vi trygge,” siger han. Han bemærker, at finansieret udledning også tages med i betragtning, når Nordeas Business Selection Committee i LC&I træffer beslutninger om finansiering.

Store energiselskaber er generelt kommet langt med hensyn til at beregne og rapportere deres scope 1-, 2- og 3-udledning og udarbejde planer for nettonulomstillingen, hvilket er en hjælp for Mikko Lehtonen i arbejdet som kundeansvarlig.

”Det er noget, vi følger meget nøje – i dialog med vores kunder. Disse forhold er nu en del af vores arbejdsbeskrivelse,” udtaler han.

Large Corporates & Institutions i Nordea har til dette formål udarbejdet en håndbog i klimaomstilling og modenhedstrappen til hjælp for de kundeansvarlige, så de kan forstå deres kunders klimaomstillingsplaner og fremme engagement og drøftelser vedrørende disse forhold. 

Banken har en målsætning om, at 90 pct. af dens eksponering mod store erhvervskunder i klimaudsatte sektorer skal være omfattet af omstillingsplaner senest ved udgangen af 2025. Idet vi lå på anslået 70 pct. ved udgangen af 2023, er vi godt på vej til at opfylde denne målsætning.

 

Dataudfordringen

En af de største udfordringer, når det gælder estimering af den finansierede udledning, er den begrænsede datatilgængelighed og anvendelsen af forudsætninger. Nogle virksomheder angiver deres data om udledning i deres årsrapport eller deres årlige bæredygtighedsrapport, hvilket medfører en tidsmæssig forskydning. Hvis der ikke er tilgængelige data, leverer PCAF repræsentative data for specifikke brancher og lande.

I Nordea sigter vores bestræbelser mod at forbedre datakvaliteten, søge efter nye alternativer og udvikle egne tilgange til at skabe et mere omfattende overblik over vores klimapåvirkning.

”Vi arbejder på at udvikle interne repræsentative data på grundlag af de faktiske data, som vi fanger,” siger Elias Porse, leder af ESG Data i Large Corporates & Institutions. ”Man kan ikke rigtigt skabe fremskridt, før man har de data, der skal til for at måle sine fremskridt.”

Elias Porse bemærker, at tilgængeligheden og omfanget af rapporterede data bør blive markant forbedret, nu hvor flere virksomheder foretager rapportering for 2024 i henhold til direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD).

 

Glossar om finansieret udledning:

CSRD: Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering er EU’s direktiv, som pålægger store virksomheder at rapportere om deres miljømæssige og sociale risici og om, hvordan deres aktiviteter påvirker mennesker og miljø. De nye regler trådte i kraft i januar 2023, og de store virksomheder skal foretage rapportering første gang for regnskabsåret 2024 i 2025. Direktivet forventes at øge tilgængeligheden og omfanget af virksomhedernes rapportering af bæredygtighedsdata, som vil hjælpe finansielle institutioner med at beregne deres finansierede udledning.

Dobbelt væsentlighed: I henhold til princippet om dobbelt væsentlighed skal virksomheder overveje, hvordan bæredygtighed påvirker deres økonomiske velbefindende, og hvordan deres aktiviteter indvirker på både samfund og miljø. EU’s direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering stiller krav om, at virksomheder skal foretage en dobbelt væsentlighedsanalyse for at identificere de relevante oplysningskrav i henhold til ESRS (standarder for virksomheders bæredygtighedsrapportering). 

Enterprise value: Et mål for en virksomheds samlede værdi, inklusive dens markedsværdi og samlede gæld. En långivers andel af den finansierede udledning for en given virksomhed beregnes på grundlag af långiverens forholdsmæssige andel af virksomhedens enterprise value.

European Sustainability Reporting Standards: Standarder for virksomheders bæredygtighedsrapportering, som udgør et kerneelement i bæredygtighedsrapporteringen i EU, idet de fastlægger de obligatoriske rammer for rapportering, der skal følges i henhold til CSRD-direktivet. ESRS-standarderne blev formelt vedtaget af Europa-Kommissionen i juli 2023.

Finansieret udledning: Den udledning af drivhusgasser, der er forbundet med finansielle institutioners udlåns- og investeringsaktiviteter. Den finansierede udledning afspejler en långivers del af ansvaret for en kundes udledning og beregnes på grundlag af långiverens andel af kundens enterprise value. Den finansierede udledning kan stige, såfremt 1) en virksomheds absolutte udledning stiger, eller 2) långivers forholdsmæssige andel af kapitalstrukturen i virksomheden stiger. 

GHG-protokollen: GHG-protokollen er verdens mest anvendte samling af standarder og vejledninger til opgørelse og rapportering af drivhusgasser. 

GFANZ: Glasgow Financial Alliance for Net Zero (GFANZ) blev lanceret på FN’s klimatopmøde COP26 i 2021 til koordinering af bestræbelser på tværs af det finansielle system til fremme af nettonulomstillingen. Nordea er sammen med flere end 600 finansielle institutioner verden over medlem af alliancen.

ISSB: International Sustainability Standards Board (ISSB) er det uafhængige organ, der er nedsat af IFRS Foundation til at fastlægge globale standarder for bæredygtighedsrapportering. I juni 2023 lancerede ISSB sine første standarder, IFRS S1 og IFRS S2, som er gældende for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere. I modsætning til standarderne for virksomheders bæredygtighedsrapportering er ISSB-standarderne globale og ikke-obligatoriske og koncentreret om finansiel væsentlighed, mens standarderne for virksomheders bæredygtighedsrapportering bygger på princippet om dobbelt væsentlighed.

Net-zero: Net-zero refererer til den tilstand, hvor mængden af drivhusgasser, der kommer ind i atmosfæren, går i nul med den mængde, som fjernes fra atmosfæren, hvilket fører til nettonuludledning. Det at forpligte sig til net-zero betyder, at en enhed har som målsætning at reducere sin absolutte udledning på tværs af alle tre typer scope-udledning med 90-95 pct., og kun de sidste 5-10 pct., som ikke kan reduceres væk, bliver neutraliseret ved fjernelse af kulstof. Målsætninger for net-zero dækker ca. 90 pct. af den globale økonomi. Nordea har vedtaget et mål for nettonuludledning på tværs af sin værdikæde, som skal opfyldes senest i 2050. 

NZBA: Net-Zero Banking Alliance (NZBA) stræber efter at fremme omstillingen af den globale økonomi til nettonuludledning senest i 2050. Alliancen blev dannet af United Nations Environment Programme Finance Initiative (UNEP FI) i 2021, og Nordea tilsluttede sig alliancen samme år. Alliancens medlemmer forpligter sig til at justere deres udlåns- og investeringsporteføljer i overensstemmelse med målsætningen om nettonuludledning senest i 2050 og at fastsætte delmål for 2030 eller tidligere ved hjælp af strenge videnskabsbaserede vejledninger. 

PCAF: Partnership for Carbon Accounting Financials (PCAF) er et globalt partnerskab, der samarbejder om at udvikle og implementere en ensartet tilgang til at vurdere og oplyse om deres finansierede udledning  – den udledning, der er forbundet med deres udlån og investeringer. Nordea tilsluttede sig PCAF i 2020, og Nordea blev for nylig en del af et kerneteam bestående af 15 ekspertermed henblik på at udvikle nye standarder for klimarapportering. 

Scope 1-udledning: Direkte udledning af drivhusgasser fra kilder, der er kontrolleret eller ejet af en organisation som f.eks. en virksomheds bygninger, faciliteter og bilflåde. 

Scope 2-udledning: Indirekte udledning af drivhusgasser fra produktionen af indkøbt energiforbrug som f.eks. elektricitet, varme og køling. 

Scope 3-udledning: Al anden indirekte udledning af drivhusgasser i en organisations værdikæde, både opad og nedad i værdikæden. Eksempler herpå er finansieret udledning, forretningsrejser og udledning fra brugen af en virksomheds produkter. For en bank som Nordea behandles finansieret udledning som scope 3-udledning.

Bæredygtighed
ESG
Insights