CSRD: Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering er EU’s direktiv, som pålægger store virksomheder at rapportere om deres miljømæssige og sociale risici og om, hvordan deres aktiviteter påvirker mennesker og miljø. De nye regler trådte i kraft i januar 2023, og de store virksomheder skal foretage rapportering første gang for regnskabsåret 2024 i 2025. Direktivet forventes at øge tilgængeligheden og omfanget af virksomhedernes rapportering af bæredygtighedsdata, som vil hjælpe finansielle institutioner med at beregne deres finansierede udledning.
Dobbelt væsentlighed: I henhold til princippet om dobbelt væsentlighed skal virksomheder overveje, hvordan bæredygtighed påvirker deres økonomiske velbefindende, og hvordan deres aktiviteter indvirker på både samfund og miljø. EU’s direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering stiller krav om, at virksomheder skal foretage en dobbelt væsentlighedsanalyse for at identificere de relevante oplysningskrav i henhold til ESRS (standarder for virksomheders bæredygtighedsrapportering).
Enterprise value: Et mål for en virksomheds samlede værdi, inklusive dens markedsværdi og samlede gæld. En långivers andel af den finansierede udledning for en given virksomhed beregnes på grundlag af långiverens forholdsmæssige andel af virksomhedens enterprise value.
European Sustainability Reporting Standards: Standarder for virksomheders bæredygtighedsrapportering, som udgør et kerneelement i bæredygtighedsrapporteringen i EU, idet de fastlægger de obligatoriske rammer for rapportering, der skal følges i henhold til CSRD-direktivet. ESRS-standarderne blev formelt vedtaget af Europa-Kommissionen i juli 2023.
Finansieret udledning: Den udledning af drivhusgasser, der er forbundet med finansielle institutioners udlåns- og investeringsaktiviteter. Den finansierede udledning afspejler en långivers del af ansvaret for en kundes udledning og beregnes på grundlag af långiverens andel af kundens enterprise value. Den finansierede udledning kan stige, såfremt 1) en virksomheds absolutte udledning stiger, eller 2) långivers forholdsmæssige andel af kapitalstrukturen i virksomheden stiger.
GHG-protokollen: GHG-protokollen er verdens mest anvendte samling af standarder og vejledninger til opgørelse og rapportering af drivhusgasser.
GFANZ: Glasgow Financial Alliance for Net Zero (GFANZ) blev lanceret på FN’s klimatopmøde COP26 i 2021 til koordinering af bestræbelser på tværs af det finansielle system til fremme af nettonulomstillingen. Nordea er sammen med flere end 600 finansielle institutioner verden over medlem af alliancen.
ISSB: International Sustainability Standards Board (ISSB) er det uafhængige organ, der er nedsat af IFRS Foundation til at fastlægge globale standarder for bæredygtighedsrapportering. I juni 2023 lancerede ISSB sine første standarder, IFRS S1 og IFRS S2, som er gældende for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere. I modsætning til standarderne for virksomheders bæredygtighedsrapportering er ISSB-standarderne globale og ikke-obligatoriske og koncentreret om finansiel væsentlighed, mens standarderne for virksomheders bæredygtighedsrapportering bygger på princippet om dobbelt væsentlighed.
Net-zero: Net-zero refererer til den tilstand, hvor mængden af drivhusgasser, der kommer ind i atmosfæren, går i nul med den mængde, som fjernes fra atmosfæren, hvilket fører til nettonuludledning. Det at forpligte sig til net-zero betyder, at en enhed har som målsætning at reducere sin absolutte udledning på tværs af alle tre typer scope-udledning med 90-95 pct., og kun de sidste 5-10 pct., som ikke kan reduceres væk, bliver neutraliseret ved fjernelse af kulstof. Målsætninger for net-zero dækker ca. 90 pct. af den globale økonomi. Nordea har vedtaget et mål for nettonuludledning på tværs af sin værdikæde, som skal opfyldes senest i 2050.
NZBA: Net-Zero Banking Alliance (NZBA) stræber efter at fremme omstillingen af den globale økonomi til nettonuludledning senest i 2050. Alliancen blev dannet af United Nations Environment Programme Finance Initiative (UNEP FI) i 2021, og Nordea tilsluttede sig alliancen samme år. Alliancens medlemmer forpligter sig til at justere deres udlåns- og investeringsporteføljer i overensstemmelse med målsætningen om nettonuludledning senest i 2050 og at fastsætte delmål for 2030 eller tidligere ved hjælp af strenge videnskabsbaserede vejledninger.
PCAF: Partnership for Carbon Accounting Financials (PCAF) er et globalt partnerskab, der samarbejder om at udvikle og implementere en ensartet tilgang til at vurdere og oplyse om deres finansierede udledning – den udledning, der er forbundet med deres udlån og investeringer. Nordea tilsluttede sig PCAF i 2020, og Nordea blev for nylig en del af et kerneteam bestående af 15 ekspertermed henblik på at udvikle nye standarder for klimarapportering.
Scope 1-udledning: Direkte udledning af drivhusgasser fra kilder, der er kontrolleret eller ejet af en organisation som f.eks. en virksomheds bygninger, faciliteter og bilflåde.
Scope 2-udledning: Indirekte udledning af drivhusgasser fra produktionen af indkøbt energiforbrug som f.eks. elektricitet, varme og køling.
Scope 3-udledning: Al anden indirekte udledning af drivhusgasser i en organisations værdikæde, både opad og nedad i værdikæden. Eksempler herpå er finansieret udledning, forretningsrejser og udledning fra brugen af en virksomheds produkter. For en bank som Nordea behandles finansieret udledning som scope 3-udledning.
