Tillid er lig med succes
Fordi GoMores koncept bryder grundlæggende med mange af de forestillinger og følelser, der knytter sig til at have en bil, har virksomheden brugt tid på at blive helt skarpe på at formidle, hvordan konceptet fungerer, og især arbejdet med at gøre det trygt og enkelt for kunderne er helt afgørende for, om det lykkedes at bryde igennem på nye markeder, fortæller Reza Biltsted Norouzi GoMores Finance & HR Manager:
”Vi er jo en digital virksomhed, men der skal være utroligt kort afstand til kundeservice, og alt omkring betaling og forsikring skal spille, hvis både udlejer og lejer skal føle sig trygge. Når vi skal ind på nye markeder, inviterer vi det lokale team til København, hvor de bliver trænet i alt omkring konceptet og de mange spørgsmål, som kunderne har om nøgler, betaling, forsikring osv., og det er helt sikkert dér, vores fokus er lige nu.”
Og GoMore har ifølge Thomas Christensen gjort sig en del erfaringer med, hvor svært det kan være at bryde igennem på et nyt marked med et nytænkende koncept.
”I 2016 gik vi ind på det franske marked, men med et lokalt team, der ikke helt havde fået GoMore helt under huden, og på det tidspunkt kæmpede vi også meget mere med at få et hurtigere betalingsflow op at køre, for det er totalt afgørende for om brugerne har tillid til os. Med Nordea har vi fundet en partner, der kan byde ind, både når det gælder digitale løsninger, hastighed og vores drømme om at få endnu flere byer og brugere i gang.”
Og GoMore og Lars Kristoffersen har flere projekter på tapetet. I 2022 venter den svenske mobilbetalingsløsning, ’Swish Payout’ og tilknytning af bankkonti i Spanien og Schweiz, så GoMore får ét samlet overblik via Nordea Corporate Netbank.