Ursäkta...

Den här sidan finns tyvärr inte på svenska.

Stanna kvar på sidan | Gå till en relaterad sida på svenska

10-08-2021 10:31

Grønne realkreditlån hitter hos virksomhederne

Mange virksomheder har forsat fokus på deres grønne omstilling, og det giver efterspørgsel på realkreditlån til for eksempel vindmøller og energivenlige ejendomme.
Sustainable choice - green housing loans

De grønne realkreditlån blev lanceret i november 2019 og er et lån, der er øremærket til projekter med en positiv indflydelse på miljøet. Nordea Kredit har indtil videre givet erhvervskunder grønne lån for mere end 9,2 milliarder kroner til for eksempel havvindmøller, energirigtige boligudlejningsejendomme og økologiske landbrug. Med en markedsandel på 32 procent er Nordea Kredit nu blandt de danske markedsledende realkreditinstitutter på salget af grønne lån.

 “Vi frygtede, at COVID-19 ville påvirke kundernes fokus på grøn omstilling, men det er ikke sket. Vi ser faktisk en stigende efterspørgsel på grønne lån fra kunder, der ønsker at investere i bæredygtige ejendomme," siger Bjørn Bøje Jensen, Country Senior Executive og chef for Business Banking i Danmark.

Et stort fokus på bæredygtighed i Nordea og bedre rådgivning af kunderne hele vejen rundt er en del af årsagen til den stigende efterspørgsel.

“Vi er blevet bedre til at hjælpe virksomhederne med en grøn omstilling og rådgive om, hvornår det er muligt at optage et grønt lån. Den indsats ser vi nu er lykkedes,” siger Bjørn Bøje Jensen.

Nordea Kredit har indtil videre udstedt mere end 150 grønne lån, hvoraf ca. 40 procent er nye realkreditlån.

En grøn profil er vigtig for virksomhederne

For erhvervskunderne er de grønne lån en mulighed for at få en mere grøn profil og gøre en forskel for miljøet. For at få et grønt lån skal investeringerne opfylde reglerne i Nordea Green Bond Framework og være indenfor bestemte kategorier som for eksempel vedvarende energi, energieffektivitet, grønne bygninger og forebyggelse og kontrol med forurening.

Finansieringen er baseret på grønne obligationer, som Nordea udsteder og som opkøbes af investorer. De grønne realkreditlån er lidt billigere end de traditionelle realkreditlån. Det skyldes, at investorerne er villige til at betale en lidt højere kurs for grønne obligationer, og dermed bliver renten på lånet lavere for kunderne.

”Det giver en lille prisfavør, hvis man optager et grønt lån, men det ikke det, der driver kunderne. Det er især et ønske om at gøre en forskel for miljøet. Vi ser også en stor interesse i grønne obligationer fra blandt andet pensionskasser, der ønsker at kunne tilbyde grønne pensionsaftaler til deres kunder,” siger Bjørn Bøje Jensen.

Fakta om grønne lån

Grønne lån gives til erhvervskunder til finansiering af aktiver, der bidrager positivt til et bedre miljø. For at klassificere et lån som grønt skal aktivet eller investeringen opfylde kriterierne i Nordeas Green Bond Framework.

Bæredygtig bankvirksomhed
Virksomhedsvækst