Hjemmearbejde har ændret boligmarkedet – men ikke som forventet

Fjernarbejde får ikke danskerne til at flytte på landet

Under pandemien opstod en udbredt forventning om, at hjemmearbejde ville ændre danskernes bosætningsmønstre fundamentalt. Når arbejdet kunne udføres fra spisebordet, hvorfor så blive boende i de dyre storbyer? Flere fremtidsforskere spåede endda en direkte urban flugt. Den er udeblevet.

Tværtimod peger både boligprisudviklingen og ny forskning i den modsatte retning. Fjernarbejde driver ikke danskerne ud af byerne – det fastholde dem.

Allerede under pandemien tegnede boligmarkedet et andet billede end den gængse fortælling om provinsens genopståede popularitet. Boligpriserne steg markant, og det var København og omegn, der trak hårdest fra, selv om det netop var her, at mange forventede et popularitetsfald.

Hjemmearbejde reducerer sandsynligheden for at flytte til et landdistrikt

En ny forskningsartikel fra BUILD på Aalborg Universitet giver nu en forklaring. Den viser, at muligheden for hjemmearbejde i Danmark reducerer sandsynligheden for at flytte fra hovedstadsområdet til landdistrikterne, og at effekten er tydeligst blandt højtuddannede og specialiserede lønmodtagere.

Det kan virke kontraintuitivt, at bedre muligheder for hjemmearbejde øger lysten til at blive boende i hovedstaden, men logikken er, at boligvalget for mange vidensarbejdere er tæt knyttet til adgangen til arbejdsmarkedet, karrieremuligheder og netværk. 

De muligheder er fortsat koncentreret i og omkring de største byer, og fjernarbejde ændrer således ikke på, hvor jobmulighederne er – men på hvordan hverdagen kan indrettes, og på om den overhovedet hænger sammen.

Når man ikke længere skal møde fysisk ind hver dag, bliver pendling i og indenfor det trafikalt overbelastede hovedstadsområde mindre belastende. Fleksibiliteten reducerer derfor behovet for at opgive det eksisterende byliv og flytte langt væk for at få bedre balance i hverdagen.

For når fleksibiliteten øges, bliver det for mange endnu mere attraktivt at blive i eller tæt på de områder, hvor mulighederne allerede er størst. I Danmark forstærker fjernarbejdet derfor blot de eksisterende mønstre på boligmarkedet, hvor mange veluddannede unge ønsker at bo centralt.

Resultatet af hjemmearbejde er derfor ikke en bevægelse mod landdistrikterne, men en mulighed for at fortsætte den urbane livsstil i eller tæt på København uden at give for meget afkald på work-life balancen. 

I Sverige er det modsat

I Sverige har fjernarbejde interessant nok haft den modsatte effekt på flyttemønstrene. Svenskere med gode muligheder for hjemmearbejde flytter i højere grad længere væk fra storbyerne, og tendensen er forstærket efter pandemien.

En forklaring kan være, at Danmark er et lille og tætbefolket land med korte afstande og relativt små forskelle mellem by og land. I Sverige er afstandene væsentligt større, og forskellen mellem storbyen og landområderne mere markante – også livsstilsmæssigt.

Den svenske udvikling ændrer derfor ikke på hovedkonklusion om, at fjernarbejde ikke er en mirakelkur til at genoprette balancen mellem land og by. Fortællingen om den store udflytning fra by til land var således god. Den var bare ikke rigtig.