Hvad er din bæredygtighedsprofil?

Fra 2. august kræver de nye ESG-regler i MiFID II, at alle finansielle rådgivere spørger om og dokumenterer kundernes bæredygtighedspræferencer på lige fod med deres risikopræferencer og tidshorisont som led i rådgivningen.

I Nordea har vi spurgt kunderne om deres bæredygtighedspræferencer siden 2019, så de nye regler ændrer ikke væsentligt ved vores investeringsrådgivning. Men over tid vil de formentlig ændre kundernes måde at investere på, forklarer Kerstin Lysholm, leder af Investment Products and Offerings i Nordeas Investment Center:

”Vi ser en klart stigende interesse. Op mod 50 pct. af vores kunder udtrykker nu interesse i at høre mere om mulighederne for at investere bæredygtigt. I 2019 var det kun ca. 25 pct. Det er en rigtig positiv udvikling. Når man stiller kunderne konkrete spørgsmål, sætter det noget i gang.”

Kapitalstrømme fra både det offentlige og private

Og der er behov for, at der sker noget, understreger Kerstin Lysholm. Der er i øjeblikket et årligt investeringsgab på næsten EUR 180 mia. i forhold til at nå EU’s klima- og energimål for 2030, hvilket kræver både offentlig og privat kapital. I 2018 vedtog EU handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst, hvor et af målene var at kanalisere mere kapital til bæredygtige investeringer. Målet med de nye MiFID II-regler er at gøre kunderne mere bevidste om, hvordan deres investeringer kan gøre en forskel. 

Et vigtigt spørgsmål til investeringseksperten er, om øget bevidsthed altid efterfølges af handling. Når kunderne siger, at de vil investere ansvarligt, gør de det så rent faktisk?

”Selvom vi oplever stigende interesse, har kunderne stadig brug for tid til at overveje, om de skal ændre sammensætningen af deres investeringsporteføljer. Andelen af nye investeringer i Nordeas bæredygtige produkter er tredoblet siden 2019, så vi er inde i en god udvikling. Og jeg tror, det er naturligt, at der går nogen tid fra tanke til handling – især når det gælder investeringer,” siger Kerstin Lysholm.

En vigtig årsag til, at kunderne tøver med at justere deres porteføljer er også, at bæredygtige investeringsprodukter og hele strukturen rundt om dem stadig er under udvikling.

”Vi byder de nye regler velkommen og også EU’s skarpere fokus på definitionen af et bæredygtigt investeringsprodukt, herunder EU’s taksonomi for bæredygtige aktiviteter og SFDR-forordningen (Sustainable Finance Disclosure Regulation). Det har kunderne virkelig brug for, så de bedre kan navigere og vurdere, hvordan de kan gøre en forskel. Nu venter der os finansielle rådgivere en stor opgave med at formidle de nye regler på en meningsfyldt måde, så kunderne bedre forstår deres muligheder og i sidste ende handler på dem,” siger Kerstin Lysholm.

Ambitiøs, bevidst eller ingen præference? 

Nordeas seneste tiltag indenfor investeringsrådgivning er derfor en nyt profileringsværktøj, hvor kunderne bliver stillet en række spørgsmål. Kunderne bliver fx spurgt om, hvor vigtigt det er for dem, at deres investeringer bidrager til at reducere den negative indvirkning på miljøet og samfundet. Når spørgsmålene er besvaret, får kunderne en indikationen af, om de er ambitiøse, bevidste eller ikke har nogen præference, når det gælder bæredygtighed.

”Med det nye værktøj og de nye regler får vi en mere granuleret tilgang til dialogen med kunderne end før, og det giver os en mulighed for at engagere dem endnu mere i emnet. Jeg håber, at vi kan støtte vores kunder med præference for bæredygtighed endnu bedre i omstillingen af deres opsparing og investeringer,” slutter Kerstin Lysholm.