Nordeas cheføkonom: ”Kraftigt økonomisk opsving i vente”

Ifølge den nye udgave af Nordea Economic Outlook giver de seneste økonomiske nøgletal grund til optimisme. Cheføkonom Helge J. Pedersen fortæller, hvad det kan betyde for udviklingen på længere sigt: ”Den økonomiske genstart vil give stærk vækst i det kommende år fra et meget lavt niveau under pandemien.”

Nordeas økonomer forventer en kraftig stigning i den økonomiske vækst, i takt med at flere og flere bliver vaccineret, pandemien mister sit greb, og samfundene begynder at åbne op igen.

”Vi forventer at se en vis flokimmunitet, så restriktionerne kan ophæves, og hoteller, restauranter og rejsebranchen – alle de aktiviteter i servicesektoren, vi har måttet undvære det seneste år – kan komme i gang igen,” siger Nordeas cheføkonom Helge J. Pedersen.

Helge J. Pedersen fremhæver endvidere, at fremstillingssektoren, som ikke har været ramt af nedlukninger, har klaret sig godt i det seneste år. En ekspansiv økonomisk politik har bidraget til at opretholde husholdningernes købekraft og dermed understøttet efterspørgslen efter varer. Det har holdt hånden under fremstillingssektoren. Erhvervstilliden stiger også, og det skaber grundlag for øgede investeringer, som vil give et yderligere løft til fremstillingssektoren.

Og når servicesektoren nu genåbner, er der ifølge Helge J. Pedersen god grund til optimisme:

”Vi forventer, at den økonomiske aktivitet i verdensøkonomien er tilbage på niveauet fra før coronakrisen ved udgangen af året, og at det aktuelle stærke vækstmomentum fortsætter ind i 2022.”

Inflation igen?

Forventningerne om en hurtig genopretning har skabt bekymring for stigende inflation og renter – hvilket ifølge Helge J. Pedersen til en vis grad er berettiget. ”Inflationen stiger ikke mindst i USA, men det skyldes hovedsageligt såkaldte basiseffekter som fx højere råvarepriser og transportomkostninger,” forklarer Helge J. Pedersen.

”Det store spørgsmål er, om disse prisstigninger på inputsiden er midlertidige på grund af flaskehalsproblemer i værdikæden, eller om de er af mere permanent karakter. Jeg anser dem for at være midlertidige,” tilføjer han.

Han bemærker dog, at den økonomiske politik fortsat er meget lempelig især i USA, hvor det er lykkedes Biden-administrationen at få Kongressen til at vedtage en kolossal hjælpepakke til en værdi af knap 10 pct. af BNP. Samtidig har Biden foreslået nye store investerings- og familiepakker, som kan sætte yderligere skub i den økonomiske aktivitet.

”Det kan være, at inflationen i USA mere permanent holder sig over 2 pct. I så fald reagerer den amerikanske centralbank, Federal Reserve, helt sikkert. Federal Reserve er netop kendt som en relativt aktiv centralbank,” siger Helge J. Pedersen.

Han bemærker, at den hurtigere og kraftigere vækst i USA sammenlignet med euroområdet kan øge renteforskellen i USA’s favør. Det kan påvirke valutamarkedet og styrke dollaren i forhold til euroen.

Men han påpeger også, at den meget ekspansive finanspolitik har fået USA’s gæld i forhold til BNP til at stige markant. Det kan få negative konsekvenser for den amerikanske økonomi på længere sigt.

Bekymring over statsgælden

Den kraftige stigning i statsgælden under coronakrisen skaber en vis bekymring hos Helge J. Pedersen.

”Jeg er bekymret over, hvordan statsgælden i flere lande har udviklet sig under pandemien,” siger han. Han nævner som eksempel Grækenland, hvor gælden i forhold til BNP nu udgør mere end 200 pct. og dermed er over niveauet på ca. 180 pct. under den europæiske gældskrise i 2012. Den italienske statsgæld i forhold til BNP er også steget markant til omkring 150 pct.

”Det er en situation, der kun kan håndteres, så længe renten er rekordlav, og centralbankerne har store dele af gælden på deres balancer og finansierer de offentlige udgifter. Så snart pengepolitikken normaliseres, bliver situationen uholdbar,” forklarer Helge J. Pedersen.

”Jeg har set for mange gældskriser i min tid til at sige, at det er noget, man blot kan lukke øjnene for og sove trygt uden frygt eller bekymring,” tilføjer han.

I Norden er gældsproblematikken en helt anden. Danmark kom ud af 2020 med det mindste underskud på statsfinanserne blandt alle EU-landene, og kun i Finland er Stabilitets- og Vækstpagtens gældskriterium på 60 pct. af BNP blevet overskredet. Men det er ifølge Helge J. Pedersen håndterbart.

De nordiske lande er de globale vindere

Helge J. Pedersen siger, at takket være de nordiske landes stærke offentlige finanser, velfærdsmodel og robuste infrastruktur kommer de formentlig ud af krisen som globale vindere.

Sygehusvæsenet i de nordiske lande har generelt ikke været overbelastet, og en stærk IT-infrastruktur har gjort det muligt for folk at arbejde hjemme. Samtidig har den muliggjort skiftet fra handel i fysiske butikker til handel online. Og takket være landenes solide offentlige finanser har regeringerne kunnet indføre omfattende hjælpepakker til at holde gang i økonomien.

”Målt på både sundhedsrelaterede og økonomiske parametre har de nordiske lande klaret sig rigtig godt igennem pandemien,” siger Helge J. Pedersen.

Boligmarkederne er dog et område, hvor der ifølge Helge J. Pedersen kan være sket en vis overophedning. Rekordlave finansieringsomkostninger, lavere mobilitet og stærk købekraft blandt husholdningerne har sendt boligpriserne i vejret. Helge J. Pedersen forventer dog, at boligmarkederne køler ned igen, i takt med at mobiliteten stiger, og de høje priser lokker flere sælgere på markedet, så der bliver bedre balance mellem udbud og efterspørgsel.