Nordea har i flere år samarbejdet med EIF for at fremme vækst og konkurrenceevne blandt små og mellemstore virksomheder i Norden. Aftalen er løbende blevet udvidet til at omfatte flere lande med øget finansiering og dækker nu Danmark, Norge, Sverige og Finland. I 2025 blev finansieringen øget til 560 mio. euro.

Lånegarantierne, der er understøttet af Europa-Kommissionens InvestEU-program, omfatter to hovedkategorier: investeringer i bæredygtighed og investeringer i innovation. Aftalen løber frem til 2030, og Nordea har indtil videre udstedt garantier for 177 mio. euro til små og mellemstore virksomheder i Norden. Selvom de fleste garantier er givet til investeringer i innovation (omkring 60 pct.), har nordiske virksomheder også vist stigende interesse for at bruge garantierne til investeringer i bæredygtighed – hvor der indtil videre er udstedt garantier for omkring 70 mio. euro.

Virksomheder bruger hovedsageligt garantierne til at finansiere vækstambitioner eller til energiomstilling – især med fokus på investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi.

Head of Business Banking Nina Arkilahti.

”I Nordea er vi stolte over at se, hvordan vores samarbejde med EIF gør en reel forskel for små og mellemstore virksomheder i hele Norden,” siger Nina Arkilahti, leder af Business Banking. 

”Med lånegarantiaftalen hjælper vi virksomheder med at omsætte klimaambitioner til konkrete handlinger. Aftalen gør det både praktisk muligt og nemmere for små og mellemstore virksomheder at finansiere deres indsats for at modvirke klimaændringer.” 

”Den voksende interesse for bæredygtighedsgarantierne viser, at virksomheder anerkender den dobbelte fordel: de kan reducere deres miljøaftryk og samtidig blive mere robuste overfor udsving i energipriserne.” 

Nordeas samarbejde med Den Europæiske Investeringsfond (EIF)

Samarbejdet mellem Nordea og EIF har gennem tiden vist gode resultater med hensyn til at støtte nordiske virksomheder. Tidligere succesfulde initiativer omfatter InnovFin-programmet, der kørte frem til 2020, og Den Europæiske Garantifond, der kørte frem til 2022 – begge spillede en afgørende rolle i at hjælpe små og mellemstore virksomheder gennem svære tider.

Den nuværende aftale dækker to typer garantier: en bæredygtighedsgaranti, der understøtter omstillingen til en bæredygtig økonomi ved at fremme miljøvenlige investeringer, såsom projekter indenfor afkarbonisering, vedvarende energi og energieffektivitet, samt en innovations- og digitaliseringsgaranti, der støtter digitale teknologier i virksomheder med særligt fokus på forskning og innovation.

Landscape with misty forest and lake

Bæredygtig bankvirksomhed

Nordea anerkendt for sit arbejde med klimaomstilling i ny rapport fra Morningstar Sustainalytics

Morningstar Sustainalytics har offentliggjort en ny rapport, som fremhæver virksomheder, der aktivt reducerer udledninger, fastsætter klare mål og sikrer god governance. Nordea fremhæves for sine fremskridt med at reducere udledninger og sine omfattende klimamål.

Læs mere
Steel long pipes in oil factory during sunset

Bæredygtig bankvirksomhed

Nordea i front for fælles investor-opråb til EU

Nordea Asset Management indgår i en koalition af 44 institutionelle investorer og kapitalforvaltere, der opfordrer EU’s beslutningstagere til at fastholde forordningen om metanudledning.

Læs mere
Farmer using technology to monitor his crops

Sector insights

Bæredygtige fødevarer – landbrugets rolle

Læs om, hvordan den nordiske landbrugssektor tilpasser sig for at imødekomme miljømæssige udfordringer gennem regulering, banebrydende teknologier og skiftende forbrugertendenser. ESG-senioranalytiker Torkild Dalgaard beskriver de vigtigste drivkræfter, der former fremtiden for bæredygtig fødevareproduktion i og udenfor regionen.

Læs mere