Ny rente ved årsskiftet: Her er regningen til boligejerne

Boligejerne holder vejret frem mod jul

Årsskiftet nærmer sig, og for mange boligejere betyder det mere end konfetti, krudt og kransekage. Den 1. januar får de nemlig ny rente på deres realkreditlån.

Boligejere med Kort Rente-lån er vant til øvelsen, da renten justeres hvert halve år, mens det for boligejere med F3- og F5-lån kun sker hvert tredje eller femte år.

Fælles for de boligejere, der får ny rente 1. januar 2027, er dog, at de formentlig følger udviklingen med større spænding end normalt. I 2026 har rentemarkederne nemlig budt på kraftige bølgeskvulp, og den overordnede bevægelse har været op.

Følg med i Nordeas renteprongose her.
 

Kort Rente bevæger sig mod 3 procent

I første halvår af 2026 blev renten på Kort Rente-lån fastsat til omkring 2,4 pct. I andet halvår steg den til cirka 2,6 pct, og når lånene skal have ny rente ved årsskiftet, forventer jeg, at den lander omkring 3,0 pct.

Renten fastsættes den 23. december på baggrund af den såkaldte CITA6-rente, hvortil der lægges et rentetillæg på typisk 0,5-0,6 procentpoint. Da CITA6-renten aktuelt ligger tæt på 2,3 pct., forudsætter prognosen, at markedsrenterne kun stiger marginalt frem mod jul. 

Holder prognosen, vil den månedlige betaling stige med omkring 100 kr. efter skat pr. lånt million for lån med afdrag og omkring 200 kr. for lån uden afdrag.

Tjek Nordeas beregner: Hvad koster det at låne i friværdien i min bolig?
 

F3-låntagerne kan få en mindre lettelse

F3- og F5-renterne fastsættes allerede ved realkreditinstitutternes obligationsauktioner i november. Her forventer jeg en rente på cirka 3,1 pct. for F3-lån og 3,2 pct. for F5-lån.

Forskellen mellem de tre lånetyper bliver dermed beskeden som følge af den lille renteforskel, men boligejere med F3- og F5-lån har selvfølgelig en længere sikkerhed mod rentestigninger.

For mange F3-lånere kommer refinansieringen faktisk som en god nyhed. Deres nuværende rente blev fastsat ved årsskiftet til 2024, hvor renteniveauet var højere end i dag. Hvis prognosen holder, vil den månedlige betaling derfor falde med omkring 100 kr. efter skat pr. lånt million for lån med afdrag og omkring 200 kr. for afdragsfrie lån.

Det er ikke beløb, der ændrer privatøkonomien mærkbart, men efter flere år med høje renter vil selv en let medvind blive hilst velkommen i mange familier.
 

F5-låntagerne får den største regning

Historien ser helt anderledes ud for de boligejere med F5-lån. Deres nuværende rente blev fastsat op mod årsskiftet til 2022, lige inden renterne for alvor begyndte at stige efter en lang årrække, hvor de havde ligget tæt på nul.

F5-lånerne har derfor haft en usædvanlig billig finansiering gennem de seneste fem år, men ved årsskiftet møder de virkeligheden på dagens rentemarked.

Hvis renten på F5-lånet fastsættes til de forventede cirka 3,2 pct., vil ydelsen stige med cirka 600 kr. efter skat pr. lånt million, hvis lånet er med afdrag og med næsten 1.700 kroner pr. lånt million, hvis lånet er afdragsfrit. For denne gruppe er refinansieringen derfor et reelt gearskifte i privatøkonomien.
 

Rentemarkedet minder om Prinsessen på ærten

Rentemarkederne er i øjeblikket mere følsomt end Prinsessen på ærten. Nye inflationstal, ændringer i energipriserne eller blot udsigten til diplomatiske forhandlinger i Mellemøsten kan flytte renterne både hurtigt og hårdt, og rentestrategerne er da heller ikke enige om retningen.

I Nordea forventer vi færre renteforhøjelser fra centralbankerne end markedet gør, og hvis markedet får ret, kan renterne derfor ende højere end i mine prognoser. Risikoen ligger med andre ord på opsiden.