Mange virksomheder kender fordelene ved traditionelle handelsinstrumenter, når det handler om at beskytte importører og eksportører mod risici og sikre betaling i international handel. Nu introducerer Nordea en ny løsning til finansiering af driftskapital til import- og eksporttransaktioner – Trade Term Loans. Med løsningen kan virksomheder forbedre driftskapitalen og dække finansieringen lige fra start af produktion eller indkøb af varer til det endelige salg.  

Pär Ullbro, leder af Trade Solutions i Nordea, forklarer: ”Med Trade Term Loans får erhvervskunder finansieret en bestemt underliggende handel med varer eller serviceydelser. Det er en fleksibel løsning, der kan tilbydes særskilt for handler i åben regning eller i forbindelse med remburs eller udenlandsk inkasso. På den måde får vores kunder fleksibilitet til at beslutte, hvilke transaktioner de finansierer og hvordan.”  

Trade Term Loans giver adgang til finansiering her og nu. Det betyder, at virksomheder kan optimere deres cashflow og opfylde deres handelsforpligtelser uden at skulle vente på betaling fra kunderne eller afvikle andre aktiver.  

Hvordan fungerer Trade Term Loans?

Trade Term Loans hjælper virksomheder med kortfristet kredit til underliggende handel med varer eller serviceydelser. Trade Term Loans-produktet kan benyttes særskilt eller i forbindelse med en remburs eller udenlandsk inkasso. Muligheden for at kombinere Trade Term Loans med en remburs eller udenlandsk inkasso giver kunderne en metode til at sikre sig betaling og mindske risiciene ved international handel. Med adgang til finansiering af driftskapital kan køberen få længere betalingsfrister, og leverandøren kan forbedre sit cashflow. Andre fordele ved finansiering af driftskapital er bl.a. en stærkere forhandlingsposition, konkurrencefordele og en styrket relation mellem køber og leverandør. 

Trade Term Loans blev lanceret i Norge og Sverige i februar 2024 og i Finland i slutningen af september 2024. Næste skridt er nu at lancere produktet på det danske marked. 

 

Richard Hayes, leder af Trade Solutions i Danmark siger: ”Vi er glade for at lancere Trade Term Loans-produktet i Danmark efter de vellykkede lanceringer i Norge, Sverige og Finland i 2024. Som den største bank i Norden er vi så privilegerede at møde mange importører og eksportører på tværs af alle sektorer i den danske økonomi. Når vi taler med kunder, siger de ofte, at de søger fleksibilitet og finansiering af driftskapital. Jeg er sikker på, at det nye Trade Term Loans-produkt vil imødekomme det behov. Nordea har alle de løsninger, kunderne har brug for – lige fra leverandørbetalinger til tilgodehavender – og Trade Term Loans-løsningen er endnu en spændende udvikling, der kan hjælpe kunderne til at vokse og få fremgang.” 

 

En væsentlig fordel: fleksibilitet 

Virksomheden kan anvende Trade Term Loans på ad hoc-basis til at forbedre cashflowet i sine handelsaktiviteter – enten i forbindelse med enkelttransaktioner eller en utilsagt revolverende kreditfacilitet. Denne fleksibilitet adskiller tilbuddet fra andre traditionelle løsninger til finansiering af forsyningskæden – som generelt er forbeholdt udvalgte købere, der opfylder specifikke onboarding-krav. Trade Term Loans er en fleksibel og målrettet finansieringsløsning, der er skræddersyet til eksportører og importører. Det gør produktet ideelt for virksomheder, der ønsker at ekspandere eller er afhængige af sæsonbestemte køb eller salg.  

”Vi har arbejdet sammen med Trade Solutions om at tilbyde Trade Term Loans som en løsning til kunder, der har brug for at optimere driftskapitalen for at kunne ekspandere,” siger Johan Dahl, Senior Relationship Manager i Nordea. ”For nystartede virksomheder er Trade Term Loans en fleksibel lånefacilitet, som virksomheden nemt kan tilpasse sit behov for driftskapital. På dette stadie af en virksomheds udvikling tror jeg, at det er meget nemmere at vækste med handelsløsninger frem for almindelig kredit.” 

Virksomheder kan optimere cashflowet ved at tilpasse finansieringen til deres handelsaktiviteter og gemme kapitalen til andre strategiske investeringer eller forretningsmuligheder i stedet for at binde den i handelstransaktioner, forklarer Mia Stenberg, Product Manager for porteføljen af handelslån. 

”Denne løsning egner sig til mange forskellige kunder i en lang række sammenhænge, hvor adgang til finansiering af driftskapital er afgørende,” siger hun. 

Trade Term Loans giver adgang til finansiering her og nu. Det betyder, at virksomheder kan optimere deres cashflow og opfylde deres handelsforpligtelser uden at skulle vente på betaling fra kunderne eller afvikle andre aktiver.  

Pär Ullbro, Head of Trade Solutions at Nordea

Global rækkevidde og stærkere forhandlingsposition 

Med Trade Term Loans får virksomheder adgang til hårdt tiltrængt finansiering af driftskapital og dermed en stærkere forhandlingsposition.   

”Trade Term Loans gør det muligt for virksomheder at yde kredit til deres kunder uden at fungere som bank. Det er en vigtig konkurrencefordel, når der skal forhandles vilkår med leverandører eller købere, rabatter ved betaling før forfald eller længere kredittider,” siger Mia Stenberg.   

Trade Term Loans gør det også muligt for virksomheder at udforske nye markeder eller udvide eksisterende aktiviteter med den nødvendige finansiering til at få nye forsyningskontrakter i hus. 

Navigering i et turbulent marked

En virksomhed, der allerede har gjort brug af Trade Term Loans, er Eurobus Nordic i Norge, som importerer elbusser fra Kina til Norden. Et enkelt udbud kan være på over 50 busser, og en enkelt transaktion kan derfor involvere rigtig mange penge.  

Eurobus bruger typisk en import remburs fra Nordea, som garanterer den kinesiske busleverandør betaling indenfor 90 dage, efter at busserne er afsendt. For nogle transaktioner har Eurobus også brugt Trade Term Loans fra Nordea for at forlænge betalingsfristen.  

”Under COVID-19-pandemien oplevede vi mangel på råvarer samt produktions- og transportforsinkelser. Og nu med konflikten i Mellemøsten har vi forstyrrelser i skibsfarten i Det Røde Hav. Hvis skibe skal til at sejle rundt om Afrika i stedet for gennem Suez-kanalen vil kravene til finansiering og tid øges betydeligt. Det er vigtigt at have den finansielle styrke og fleksibilitet til at overvinde disse udfordringer,” siger Lasse Andersen, ejer og formand for bestyrelsen i Eurobus.  

Det er netop her, at Trade Term Loans kan hjælpe med at opfylde virksomhedens behov for driftskapital. Produktet er blevet stadig mere relevant i de senere år. I turbulente tider og med stigende omkostninger er adgang til at sikre finansiering blevet afgørende for, at vores kunder får succes i international handel. 

Insights