Hvordan fungerer Trade Term Loans?
Trade Term Loans hjælper virksomheder med kortfristet kredit til underliggende handel med varer eller serviceydelser. Trade Term Loans-produktet kan benyttes særskilt eller i forbindelse med en remburs eller udenlandsk inkasso. Muligheden for at kombinere Trade Term Loans med en remburs eller udenlandsk inkasso giver kunderne en metode til at sikre sig betaling og mindske risiciene ved international handel. Med adgang til finansiering af driftskapital kan køberen få længere betalingsfrister, og leverandøren kan forbedre sit cashflow. Andre fordele ved finansiering af driftskapital er bl.a. en stærkere forhandlingsposition, konkurrencefordele og en styrket relation mellem køber og leverandør.