Sådan fungerer bæredygtig finansiering: et ekspertinterview med Catrine Birkevold Liem

I takt med at virksomhederne arbejder på at fremme deres bæredygtighedsdagsorden, indgår nøgletal for bæredygtighed i stigende grad i finansieringen i form af bæredygtighedsrelaterede lån og -obligationer. En af dem, der arbejder med erhvervskunder dagligt på området, og som har mere end 20 års erfaring, er Catrine Birkevold Liem fra Sustainable Finance Advisory i Nordea. I dette interview forklarer hun bæredygtig finansiering i praksis, og hvordan den voksende tendens påvirker nordiske virksomheder.

1. For dem der ikke kender det, kan du så ikke forklare, hvordan bæredygtig finansiering fungerer – i forbindelse med både lån og obligationer?

Her taler vi om lån og obligationer til større virksomheder og institutioner, i modsætning til andre former for bæredygtig finansiering til private, som f.eks. grønne realkreditlån. I forhold til virksomheder er bæredygtig finansiering en form for omstillingsfinansiering, hvor vi knytter de kommercielle vilkår for finansieringen op på virksomhedens evne til at levere på sine bæredygtighedsrelaterede KPI’er (Key Performance Indicators). Alle de øvrige vilkår er de samme som for etalmindeligt lån eller obligation.  Når det gælder lån, kan lånet enten være en revolverende kredit (RCF) eller et fast lån. Den største forskel i forhold til grøn finansiering er, at bæredygtighedsrelaterede lån eller obligationer kan bruges til generelle virksomhedsformål. Provenuet fra et grønt lån eller en grøn obligation skal derimod bruges til specifikke aftalte grønne aktiviteter.

2. Hvordan er bæredygtighedsmålene knyttet op på lånet eller obligationen?

De såkaldte KPI’er bør have stor strategisk betydning for virksomheden. De skal med andre ord være væsentlige og afgørende i forhold til virksomhedens aktiviteter. KPI’erne er tilpasset tilgængelige eksterne ’’benchmarks’’ for at underbygge, at målene er ambitiøse og viser en forbedring fra ’’business as usual’’For at kunne måle hvordan virksomheden leverer på sine mål, skal det være muligt at følge udviklingen under lånets eller obligationens løbetid. Derfor opstiller vi bæredygtighedsrelaterede præstationsmål (sustainability performance targets) for at fastsætte det ambitionsniveau, låntageren har forpligtet sig til i finansieringens løbetid. Virksomhedens evne til at nå SPT’erne  måles konsekvent over tid ved hjælp af rapportering på et aftalt tidsinterval og er baseret på pålidelige data. For lån defineres og måles udviklingen årligt. For obligationer måles den typisk kun én gang i obligationens løbetid – ofte 3-4 år efter udstedelsen.

3. Hvad sker der, hvis virksomheden opfylder,eller ikke opfylder, de bæredygtighedsmål, der er knyttet til finansieringen?

Når det gælder banklån, får virksomheden en lille rabat på marginalen det efterfølgende år, hvis det årlige præstationsmål bliver nået. Hvis virksomheden ikke når skal der betales en præmie. Typisk er den årlige rabat eller præmie på renten +/- 2,5-10 bp, afhængigt af virksomhedens profil eller sektor. 

Når det gælder obligationer, er der ingen rabat, i stedet skal virksomheden betale en præmie, hvis det bæredygtighedsrelaterede mål ikke opfyldes. Gebyret kan beregnes på forskellige måder. Ofte indgår det som betaling i forbindelse med tilbagebetaling af obligationslånet.

4. Hvilke slags bæredygtighedsrelaterede KPI’er bruges typisk af nordiske virksomheder til bæredygtighedsrelaterede lån eller obligationer?

Klimarelaterede mål er langt de mest almindelige, når der skal opstilles KPI’er – både når der er tale om mål for virksomhedens egen udledning og udledning i resten af værdikæden, dvs. fra leverandører eller kunder. I de seneste par år har markedets forventninger flyttet sig mod absolutte reduktionsmål for scope 1- og 2-udledning (virksomhedens eget CO2-aftryk), men vi ser stadig enten intensitetsmål, f.eks. CO2 pr. produceret ton eller enhed, eller proxymål for scope 3-udledning (udledning fra værdikæden).

Andre typer KPI’er varierer fra sektor til sektor. Vi bruger ofte ICMA’s oversigt over sektorer i forhold til væsentlighed som reference, når vi diskuterer de mulige KPI’er med en virksomhed. Men det er vigtigt, at virksomheden føler ejerskab over de  KPI’er vi bliver enige om, og derfor varierer KPI’erne for virksomheder i samme sektor. For mange sektorer er sociale KPI’er også relevante, f.eks. at reducere antallet af arbejdsskader eller øge balancen mellem kvindelige og mandlige ledere med en vis procentdel overlånets eller obligationens løbetid.

En anden vigtig parameter er datakvalitet. Datakvalitet er stadig et problem, især i forbindelse med mål for scope 3-udledning, hvor forløb kan ændre sig, efterhånden som mere præcise datakilder og metoder bliver tilgængelige. (Læs mere om initiativet MASSIV+ – et samarbejde på tværs af brancher med det mål at revolutionere målingen og rapporteringen af scope 3-udledning.)

5. Hvilken rolle spiller LMA’s Sustainability-linked Loan Principles og ICMA’s Sustainability-linked Bond Principles?

Principperne for lån og obligationer har mange ligheder. I Europa har LMA (Loan Market Association) udarbejdet principperne for lån, og ICMA (International Capital Market Association) har udarbejdet dem for obligationer. Udover kravet om at binde sig til konkrete og væsentlige mål, kræver principperne, at KPI’erne og præstationsmålene bliver eksterne revideret. 

6. Markedet for bæredygtig finansiering har udviklet sig ret hurtigt i de seneste fem år. Hvordan påvirker det erhvervslåntagere og -udstedere?

I Norden har vi set en hurtig stigning i antallet af virksomheder, der bruger bæredygtighedsrelaterede elementer i deres finansiering, især blandt vores største kunder. Mange virksomheder står nu overfor den første runde refinansiering af deres bæredygtighedsrelaterede  finansieringsprodukter. Markedet har udviklet sig markant siden 2020. Markedsstandarderne, eksempelvis fra LMA, er blevet udbygget, og er strengere med klare definitioner, og markedspraksis er nu at opfylde disse standarder. Bankerne har fået strengere procedurer for at evaluere både ambitionsniveauet og væsentlighed i forhold til målene. Det har medført en stramning af kriterierne for acceptable KPI’er og større milepæle, der skal nås i løbeperioden – noget virksomhederne kan finde udfordrende i øjeblikket.

I lyset af de stigende krav til bæredygtighedsrapportering i de kommende år, f.eks. direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) i Europa, forventer vi dog, at det bliver nemmere at fastlægge konkrete og målbare omstillingsforløb fremadrettet. Dette vil sandsynligvis lette arbejdsbyrden for virksomheder, der ønsker at indarbejde bæredygtighedsrelaterede elementer i deres fremtidige finansiering.

Mens kravet om ambitiøse KPI’er er blevet skærpet, har rabatten, eller præmien, for at nå eller ikke at nå målene generelt været stabil i de seneste par år. Fremadrettet er der en forventning om, at bankernes kapitalkrav i højere grad baseres på bæredygtighedsfaktorer. Dette kan føre til en stigning i den foreslåede præmie eller rabat for virksomheder, der ikke når eller når deres bæredygtighedsmål.