4. Hvilke slags bæredygtighedsrelaterede KPI’er bruges typisk af nordiske virksomheder til bæredygtighedsrelaterede lån eller obligationer?
Klimarelaterede mål er langt de mest almindelige, når der skal opstilles KPI’er – både når der er tale om mål for virksomhedens egen udledning og udledning i resten af værdikæden, dvs. fra leverandører eller kunder. I de seneste par år har markedets forventninger flyttet sig mod absolutte reduktionsmål for scope 1- og 2-udledning (virksomhedens eget CO2-aftryk), men vi ser stadig enten intensitetsmål, f.eks. CO2 pr. produceret ton eller enhed, eller proxymål for scope 3-udledning (udledning fra værdikæden).
Andre typer KPI’er varierer fra sektor til sektor. Vi bruger ofte ICMA’s oversigt over sektorer i forhold til væsentlighed som reference, når vi diskuterer de mulige KPI’er med en virksomhed. Men det er vigtigt, at virksomheden føler ejerskab over de KPI’er vi bliver enige om, og derfor varierer KPI’erne for virksomheder i samme sektor. For mange sektorer er sociale KPI’er også relevante, f.eks. at reducere antallet af arbejdsskader eller øge balancen mellem kvindelige og mandlige ledere med en vis procentdel overlånets eller obligationens løbetid.
En anden vigtig parameter er datakvalitet. Datakvalitet er stadig et problem, især i forbindelse med mål for scope 3-udledning, hvor forløb kan ændre sig, efterhånden som mere præcise datakilder og metoder bliver tilgængelige. (Læs mere om initiativet MASSIV+ – et samarbejde på tværs af brancher med det mål at revolutionere målingen og rapporteringen af scope 3-udledning.)
5. Hvilken rolle spiller LMA’s Sustainability-linked Loan Principles og ICMA’s Sustainability-linked Bond Principles?
Principperne for lån og obligationer har mange ligheder. I Europa har LMA (Loan Market Association) udarbejdet principperne for lån, og ICMA (International Capital Market Association) har udarbejdet dem for obligationer. Udover kravet om at binde sig til konkrete og væsentlige mål, kræver principperne, at KPI’erne og præstationsmålene bliver eksterne revideret.
6. Markedet for bæredygtig finansiering har udviklet sig ret hurtigt i de seneste fem år. Hvordan påvirker det erhvervslåntagere og -udstedere?
I Norden har vi set en hurtig stigning i antallet af virksomheder, der bruger bæredygtighedsrelaterede elementer i deres finansiering, især blandt vores største kunder. Mange virksomheder står nu overfor den første runde refinansiering af deres bæredygtighedsrelaterede finansieringsprodukter. Markedet har udviklet sig markant siden 2020. Markedsstandarderne, eksempelvis fra LMA, er blevet udbygget, og er strengere med klare definitioner, og markedspraksis er nu at opfylde disse standarder. Bankerne har fået strengere procedurer for at evaluere både ambitionsniveauet og væsentlighed i forhold til målene. Det har medført en stramning af kriterierne for acceptable KPI’er og større milepæle, der skal nås i løbeperioden – noget virksomhederne kan finde udfordrende i øjeblikket.
I lyset af de stigende krav til bæredygtighedsrapportering i de kommende år, f.eks. direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) i Europa, forventer vi dog, at det bliver nemmere at fastlægge konkrete og målbare omstillingsforløb fremadrettet. Dette vil sandsynligvis lette arbejdsbyrden for virksomheder, der ønsker at indarbejde bæredygtighedsrelaterede elementer i deres fremtidige finansiering.
Mens kravet om ambitiøse KPI’er er blevet skærpet, har rabatten, eller præmien, for at nå eller ikke at nå målene generelt været stabil i de seneste par år. Fremadrettet er der en forventning om, at bankernes kapitalkrav i højere grad baseres på bæredygtighedsfaktorer. Dette kan føre til en stigning i den foreslåede præmie eller rabat for virksomheder, der ikke når eller når deres bæredygtighedsmål.