Sådan kan pensionister skabe ekstra privatøkonomisk råderum

Sådan skaber du ekstra privatøkonomisk råderum i pensionsårene

Der er en særlig sætning, jeg ofte hører fra pensionister – til foredrag, i netværk eller i sociale sammenhænge: “Jeg sidder egentlig godt i det – men jeg kan mærke, at økonomien er blevet strammere…”

Det giver mening. For når man går på pension, falder indkomsten typisk. Samtidig er det i dag de færreste, der forlader ejerboligmarkedet, blot fordi de går på pension. Mange ønsker at blive i boligen, hvor børnene er vokset op, og i lokalområdet, der føles som “hjemme”. Og så kan det være frustrerende at have en stor opsparing i boligen, men et rådighedsbeløb, der ikke matcher drømmene for den nye livsfase.

Den gode nyhed er, at ejerboligen i mange tilfælde kan bruges til at skabe mere luft i økonomien. Den mere nuancerede nyhed er, at der ikke findes én løsning, der passer til alle. Derfor er det vigtigt at kende de forskellige ordninger.

Når boligskatten presser økonomien

For mange pensionister er boligskatten en af de mest ufleksible udgifter. Her kan indefrysningsordningen være en hjælp. Man kan udskyde stigningen i boligskatterne i forhold til et sammenligningsår – typisk 2017 for grundskylden og 2024 for ejendomsværdiskatten (eller et senere købsår).

Ordningen er enkel: Hvis boligskatten fx er steget fra 30.000 kr. til 35.000 kr., kan man udskyde de 5.000 kr. som et lån og først betale ved salg. Der kræves hverken kreditvurdering eller friværdi. Men ordningen hjælper kun, hvis skatten rent faktisk er steget – og det gælder langt fra alle.

Pensionister har derudover mulighed for pensionistlån til grundskyld, hvor hele grundskylden kan indefryses – ikke kun en eventuel stigning. I områder med høje grundværdier kan det dreje sig om over 30.000 kroner om året. Ordningen kræver dog friværdi, da skattemyndighederne tager pant. Renten er variabel, men normalt lavere end renten på både bank- og realkreditlån.

Den oversete mulighed: Boligstøtte i ejerbolig

En ofte overset ordning er boligstøtte til pensionister i ejerbolig. Mange forbinder nemlig boligstøtte med lejeboliger, men pensionister, der bor i ejerbolig med friværdi, har også mulighed for at søge. Her kaldes støtten dog for boligydelse – og i modsætning til lejere gives den som et lån, der skal tilbagebetales.

Ordningen er målrettet pensionister med lav indkomst og begrænset opsparing, og der er loft over, hvor mange kvadratmeter man kan søge støtte til (typisk 65 m² for enlige og 80 m² for par). Derfor er det kun en mindre gruppe af boligejerne, der opfylder betingelserne.

For dem, der opfylder betingelserne, og som samtidig har høje boligudgifter, kan boligydelsen give et tydeligt løft i rådighedsbeløbet. Støtten beregnes nemlig ud fra de faktiske udgifter til renter, boligskatter og vedligeholdelse.

Renten er meget lav (1,6 % i 2026), men for pensionister med højere indkomst og større formue er boligydelse ofte ikke en mulig vej.

Når man ønsker frihed – og kan bruge friværdien aktivt

Nogle pensionister ønsker mere økonomisk fleksibilitet – fx til rejser, hjælp i hjemmet, renovering eller en mere komfortabel hverdag.

Her kan nedsparing i boligen via bank eller realkreditinstitut være en løsning. Man bruger friværdien som sikkerhed og kan enten få et engangsbeløb eller oprette en kredit, hvor man kun betaler rente af det beløb, man løbende bruger.

Fordelen er, at løsningen kan skræddersys i forhold til beløb, løbetid og rente. Ulempen er, at renten typisk er højere end på de offentlige ordninger – og at man skal kreditgodkendes.

Den vigtigste pointe: Det er ikke kun et regnestykke

Fælles for alle løsningerne er, at de øger gælden i boligen. Når jeg taler med pensionister om at bruge boligen til at skabe råderum i privatøkonomien, prøver jeg derfor altid at flytte fokus fra “Hvad kan jeg få udbetalt?” til “Hvordan vil jeg gerne leve?”.

For uanset om man udskyder boligskatterne, får boligydelse som lån eller bruger friværdien aktivt, gælder én grundregel: Gæld skal betales tilbage – før eller siden. Og jo større en del af friværdien man bruger i dag, desto mindre sikkerhedsnet har man i morgen.

Det betyder ikke, at man skal lade være. Det betyder blot, at man skal afveje sine behov. For nogle handler det om at kunne blive boende længst muligt i den nuværende bolig; for andre er det vigtigere at have lidt flere penge nu, mens man stadig har helbredet og energien.

Mit bedste råd er derfor enkelt: Start med at undersøge de enkelte ordninger. Hvad betyder de for din økonomi næste år – og om ti år? Hvor meget frihed giver de dig? Og hvor stor en del af friværdien ønsker du at bevare?

For selv om der ikke findes én løsning, der er rigtig for alle, er det godt at vide, at ejerboligen kan være nøglen til et større økonomisk råderum – uden at man behøver at sige farvel til det hjem, man holder af.