Denne siden findes ikke på norsk
Bli værende på denne siden | Fortsett til en lignende side på norskIda Moesby
2 min læsetid
For mange er årsopgørelsen kilde til en del forvirring. Jeg har derfor samlet syv almindelige misforståelser om årsopgørelsen og forklarer her, hvordan tingene hænger sammen.
Årsopgørelsen er på trapperne, og hvert år tjekker millioner af danskere deres årsopgørelse – især for at se, om de får penge tilbage i skat, eller om de får et skattesmæk. Det er rigtig godt at tjekke sin årsopgørelse, for det er vores eget ansvar, at vi betaler den korrekte skat. Derfor gennemgår jeg her syv misforståelser om årsopgørelsen
Nej, der kan være mange fradrag, som Skattestyrelsen ikke kender til. Desuden kan der være fejl eller forsinkelser, som betyder, at Skattestyrelsen ikke automatisk har fået alle dine oplysninger ind.
Det er derfor vigtigt, at du selv tjekker din årsopgørelse og tilføjer de fradrag, du har ret til.
Hvis du får fradrag for et beløb på 10.000 kr., betyder det ikke, at du får 10.000 kr. tilbage. Det betyder, at du får en procentsats i fradrag for udgiften på de 10.000 kr. Det kan for eksempel være, at du får et fradrag på 2.500 kr. for de 10.000 kr., du har ret til fradrag for.
Fradrag reducerer altså din skattepligtige indkomst – ikke din skat krone for krone.
Nej, det gør du ikke. Fradrag bliver bare modregnet i den skat, du betaler. Du får derfor aldrig penge i hånden – medmindre du får overskydende skat i forbindelse med årsopgørelsen. Men det er fordi, du har betalt for meget skat i løbet af året.
Ja, på en måde. Men det betyder jo, at du har betalt for meget i løbet af året og derved "lånt" Skattestyrelsen dine penge. I perioden har du fået mindre i rente, end du ellers kunne få, og dine penge har været låst.
Det er faktisk bedre at få din skat til at passe nogenlunde, så du hverken får penge tilbage eller skal betale ekstra.
Nej, ikke statistisk set. Skattestyrelsen ved godt, at vi hellere vil have penge tilbage end at skulle betale. Derfor lægger Skattestyrelsen en lille smule på, så de fleste får penge tilbage, hvis deres økonomi er uændret.
Nej, det er ikke korrekt. Kørselsfradraget gælder for din transport udover 12 km til og fra arbejde. Det vil sige, du får kun kørselsfradrag for 2x1 km i dette eksempel.
Derudover gælder kørselsfradraget kun for de dage, du rent faktisk pendlede. Det vil sige ikke på hjemmearbejdsdage, sygedage, barsel, ferie, dage på kursus eller arbejdsgiverbetalt kørsel.
Nej, den gælder først per 1. januar 2026, og årsopgørelsen er for 2025. Så du skal ikke forvente lavere skat på grund af skattereformen på årets årsopgørelse.
Jeg hedder Ida Marie Moesby og er forbrugerøkonom i Nordea. Jeg laver analyser af danske forbrugeres økonomiske adfærd og giver gode råd om forbrug, opsparing, betalinger og andre privatøkonomiske emner. Hvis du har ønsker til emner, du gerne vil læse om inden for privatøkonomi eller spørgsmål til mine undersøgelser, kan du sende mig en mail til ida.marie.moesby [at] nordea.dk (ida[dot]marie[dot]moesby[at]nordea[dot]dk).
Forbrugerøkonomens hjørne
Få svaret 23. marts, når SKAT åbner for resultatet af din årsopgørelse for 2025. Hvis du ikke kan vente, plejer SKAT at åbne for testadgang allerede 20. marts.
Læs mere
Privatøkonomi
Uroen i Mellemøsten med stigende olie- og gaspriser til følge har igen gjort det højaktuelt at udskifte dit olie- eller gasfyr med en varmepumpe, jordvarme eller fjernvarme. Lige nu er der gode tilskudsmuligheder.
Læs mere
Forbrugerøkonomens hjørne
Hvert år markerer vi Kvindernes Internationale Kampdag. Er den stadig relevant? Det mener Nordeas forbrugerøkonom, og her er hvorfor.
Læs mere