Bæredygtige fødevarer – landbrugets rolle

Politisk regulering

EU-strategier som Den Europæiske Grønne pagt, Fra jord til bord-strategien og Biodiversitetsstrategien sætter rammerne for den nordiske lovgivning og regulering indenfor for klima- og miljøbeskyttelse. Blandt de nordiske lande er Danmark, med den Grønne Trepart, frontløber indenfor klimaregulering i landbruget. Aftalen skitserer tiltag til at reducere drivhusgasudledninger og mindske påvirkningen fra brugen af pesticider og gødning på land- og havmiljø. 

To vigtige mål for den grønne trepart er:

1. En væsentlig ændring i arealanvendelse: Inden 2030 skal landmændene ophøre med at dræne og dyrke 140.000 hektar lavbundsjord. Inden 2045 skal 250.000 hektar genplantes med skov.
    
2. Indførelse af en CO2-afgift på husdyrhold senest i 2030. 

En så markant reduktion af landbrugsarealet vil, alt andet lige, reducere den samlede landbrugsproduktion i Danmark. For den enkelte landmand får Den Grønne Trepart også stor betydning og flere landmænd må tage stilling til deres fremtid. Nogle landmænd vil vælge at sælge deres jord og gå ud af erhvervet nogle år før de ellers havde forestillet sig, mens andre vil bytte deres lavbundsjorde og i stedet få tilsvarende højere liggende arealer, måske med en bedre beliggenhed. Udover at udtagningen af lavbundsjorder reducerer drivhusgasudledningen, vil det også reducere udledningen kvælstof til fjorde og havmiljø, og det er vigtigt for de omliggende landmænds muligheder for brug af gødning. Hvis ikke udtagningen reducerer kvælstofudledningen nok i et område, skal landmænd i området reducere deres gødningsforbrug. Dermed reduceres markernes udbytte og landmandens økonomi presses. Så der er meget på spil for landmændene, og selvom processen, de lokale treparter, er godt i gang, er der stadig usikkerhed for landmændene, også i forhold til CO2-afgiften på husdyrhold. Usikkerhed bremser lysten til at investere i blandt andet stalde og inventar og på den måde udvikle bedrifterne, hvilket forbrugerne kan mærke i form af fortsat stigende fødevarepriser. Gennem flere år har landbrugets nettoinvesteringer været negative, det vil sige at afskrivningerne på f.eks. stalde og inventar er højere end nyinvesteringer.  

Teknologi

Teknologi spiller en afgørende rolle i at reducere drivhusgasudledninger fra landbruget. Skift til Led-lys reducerer strømforbruget, reduceret jordbehandling reducerer brændstofforbruget og landmændene har ofte mulighed for at producere grøn energi, f.eks. solceller på staldbygninger, vindmøller, biogas og dermed erstatte fossil energi. Dette alene er dog ikke nok til at opfylde de politiske klimamål. Størstedelen af drivhusgasudledningerne i landbruget stammer fra biologiske processer, for eksempel køernes fordøjelse, håndtering og opbevaring af husdyrgødning, brug af kunstgødning og dyrkning af lavbundsjorde. (Læs mere om drivhusgasudledninger fra landbruget i Europa på Det Europæiske Miljøagenturs hjemmeside.)

Klimavirkemidler kan hjælpe med at reducere drivhusgasudledningerne fra landbruget:

1. Håndtering af husdyrgødning: Hyppig  udslusning af gylle fra stald, gylleforsuring, gyllekøling etc.
    
2. Mælkeproduktion: Fodertilsætningsstoffer som Bovaer og fedt reducerer metanudledninger fra køernes fordøjelse.
    
3. Kunstgødning: Nitrikationshæmmere kan reducere udledninger fra brug af gødning.
    
4. Præcisionslandbrug: GPS-styret udbringning af gødning og sprøjtemidler sikrer effektiv udnyttelse af disse.
    
5. Produktion af biogas: Biogasproduktion reducerer metanudledning fra husdyrproduktionen og reducerer energisektorens brug af fossilt naturgas
    
6. Biokul: Denne teknologi kan lagre kulstof i jorden og forbedre jordkvaliteten (se faktaboks).

Læs om flere klimavirkemidler her: Her er de 29 klimavirkemidler, der kan bringe dansk landbrug i mål i tide

Drivhusgasudledninger er generelt højere fra animalske fødevarer sammenlignet med plantebaserede fødevarer (se ”Den store klimadatabase” fra den grønne tænketank CONCITO). Derfor udvikles der teknologier til plantebaserede alternativer og præcisionsfermentering (se faktaboks), som kan erstatte animalske produkter og dermed mindske udledningen af drivhusgasser. Lige nu er plantebaserede mejerialternativer de mest udbredte, men andre produkter er på vej. Men en ting er at udvikle plantebaserede alternativer, noget andet er om forbrugerne vil købe dem. 

Forbrugere og fødevareindustrien

Ændringer i forbrugernes spisevaner sker ofte gradvist. Selv om trends som økologi og plantebaseret kost får stor opmærksomhed, viser forskning og markedsanalyser, at det tager tid at skabe varige skift i befolkningens generelle madvalg. Sociale og kulturelle vaner, pris og tilgængelighed spiller en stor rolle, og mange forbrugere ændrer kun ét eller få måltider ad gangen. Ofte begynder ændringerne i særlige forbrugergrupper – eksempelvis unge eller storbyboere – før de breder sig til resten af befolkningen. Desuden kan begivenheder som dokumentarer, sundhedsdebatter, nationale kostråd eller fødevarekriser sætte ekstra fart på forandringerne, men overordnet set ses betydelige adfærdsændringer typisk over flere år snarere end måneder.

I løbet af de næste ti år ventes forbrugerne i EU fortsat at spise mindre rødt kød (oksekød) og mere hvidt kød (fjerkræ), hvilket vil betyde et fald i det samlede kødforbrug. Det globale kødforbrug forventes dog at stige som følge af befolkningstilvækst og stigende velstand i Asien og Afrika. Denne tendens vil understøtte det globale marked for animalske fødevarer. 

Den danske fødevareklynge har gennem mange år oparbejdet en stærk international position med en betydelig eksport af fødevarer og her spiller animalske produkter, som grisekød og mejeriprodukter en afgørende rolle. Som sagt sker ændringer i forbrugsvaner langsomt. Sammenholdt med en forventning om stigende global efterspørgsel, herunder efter kød og andre animalske produkter, forventer vi ikke markante ændringer i den nordiske landbrugsstruktur, over mod en lavere andel af animalsk produktion. Den nordiske fødevareindustri har en stærk position på det globale marked for både animalske og plantebaserede produkter. Selvom dette forventes at fortsætte, kan den samlede landbrugsproduktion falde på grund af:

1. En omlægning til mere ekstensive og miljøvenlige landbrugssystemer på grund at politisk pres
    
2. Øget fødevareproduktion i Asien og Afrika

(Kilder: EU’s landbrugsudsigter & OECD-FAO’s landbrugsudsigter)

Fødevareindustrien og detailhandlen stiller i stigende grad krav til deres leverandørkæder, især med hensyn til drivhusgasudledninger fra landbruget. Nogle fødevareproducenter tilpasser deres afregningssystemer, så landmanden belønnes for at reducere drivhusgasudledningerne. Som eksempel indgår landmandens klimaindsats som en parameter i flere mejeriers afregningsmodel. Hvorvidt dette afspejles i stigende forbrugerpriser er ikke givet. Det kræver at forbrugerne er villige til at betale en højere og ikke fravælger f.eks. mejeriprodukter, enten ved at vælge produkter fra andre lande, eller ved at vælge noget helt andet.

Der er en spirende interesse for regenerativt landbrug som dyrkningsmetode. Interessen kommer dels fra pionerer, der ønsker at dyrke på denne måde, men også fra store aktører i fødevareindustrien som Nestlé og Carlsberg. Indtil videre fylder regenerativt landbrug ikke ret meget i branchen. Se faktaboks.

Klimaændringer og vejrfænomener

Der er udsigt til, at klimaet i Norden bliver varmere, vækstsæsonen længere, og vi får flere og mere ekstreme vejrforhold som tørke, voldsom regn og mere fugtige forhold. Vejrforholdene giver større usikkerhed for landbrugsproduktionen og for landmandens indtjening. Det gør umiddelbart landbrugets produktion mere usikker, og landmændenes indtægter kan svinge mere fra år til år end vi har været vant til. Det stiller større krav til landmandens håndtering af usikkerhed. Der er muligheder for at afbøde usikkerheden, kornsorter udvikles til at være mere tørkeresistente, dræning og vanding, fokus på jordens sundhed og evne til håndtere regn og tørke, og som bank vil vi også nævne vigtigheden i at have et tilstrækkeligt finansielt beredskab til at håndtere udsving i indtægter og udgifter. 

Klimaændringerne og ekstremt vejr sker ikke kun i Danmark og vores naboer i Norden. Faktisk forventes Norden at blive mindre påvirket end for eksempel Sydeuropa. Ekstremt vejr udenfor Norden kan mindske den globale fødevareforsyning, hvilket fører til højere globale priser for landmændene. Omvendt kan nordiske landmænd også opleve år med betydeligt lavere høstudbytter sammenlignet med gennemsnitlige år på grund af lokale ekstreme vejrforhold. Grafen nedenfor illustrerer denne variation og fremhæver to nylige eksempler: 2018, hvor en alvorlig tørke ramte produktionen af afgrøder i Norden, og 2023, hvor ekstremt våde forhold påvirkede udbytterne. Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi udgiver hvert år Landbrugets Økonomi, og heri ses en tydelig nedgang i resultat af primær drift for 2018, som naturligvis kan være påvirket af andre faktorer end vejret. Landbrugets Økonomi – Københavns Universitet

Graf 1 (Kilde: Nordic Statistics Crop yields (nordisk statistik over høstudbytter))

Geopolitiske forhold

Den geopolitiske situation påvirker landbruget betydeligt på flere måder: 

1. Handelsbarrierer: Disse kan gøre det sværere at importere og eksportere landbrugsråvarer, hvilket påvirker de globale forsyningskæder for fødevarer.
    
2. Deglobalisering: Geopolitiske bekymringer får både regeringer og forbrugere til at foretrække mere lokale fødevarer og forsyningskæder frem for dem, der kommer fra andre steder i verden. Dette skift kan føre til højere fødevarepriser.
    
3. Energi- og inputomkostninger: Geopolitisk uro kan få energipriserne til at svinge, hvilket påvirker prisen på eksempelvis kunstgødning. Eksempelvis gjorde krigen i Ukraine energien dyrere, hvilket fik priserne på både kunstgødning og fødevarer til at stige.
    
4. Globale konflikter: Konflikter kan hindre eksporten af vigtige landbrugsprodukter fra berørte områder. Konflikten i Ukraine skabte for eksempel et forsyningschok for hvede og solsikkeolie på grund af hindret eksport. 

Handelskrig er ifølge en analyse fra Dansk Industri i Juni 2025 virksomheders største usikkerhed her i 2025, efter Donald Trump overtog præsidentposten i USA. USA er den 8. største importør af varer fra den danske fødevareklynge, i 2024 udgjorde beløbet 8 milliarder kroner og til sammenligning eksporterede Danmark for 32 milliarder kroner til Tyskland, der er den største aftager af danske produkter. Nuværende situation (2025): Vi ser en stigning i fødevarepriser, selvom fødevareinflationen ikke er så høj som i 2022 og 2023. (Se denne graf over fødevareinflation fra Trading Economics.) Da prisstigningerne ikke alene skyldes stigende produktionsomkostninger, oplever mange landmænd at deres økonomi er blevet forbedret over de seneste år.