Energieffektive boliger: godt for klimaet og tegnebogen

Energieffektivitet i boliger tiltrækker sig øget opmærksomhed, i takt med at tilsynsmyndighederne fastsætter mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne, Nordea og andre långivere forpligter sig til at blive C02-neutrale, og boligkøbere og lejere efterspørger energieffektive bygninger. Energieffektive boliger i Norden sælges ofte til højere priser og koster mindre at opvarme. I nogle tilfælde kan man også få tilskud til energiforbedringer.

Desuden er klimasikring af bygninger i samarbejde med kommunerne med til at mindske risikoen for farer som følge af oversvømmelser, jordskred, skovbrande og jorderosion. Sådanne klimabegivenheder kan pludseligt og meget alvorligt forringe menneskers livskvalitet og bygningers holdbarhed og værdi. 

At gøre boliger mere energieffektive er også en måde at mindske effekten af  sæsonbetinget pres på energiforsyningen, stigende emissionspriser og hyppigere ekstreme vejrforhold – og samtidig støtte overgangen til en fremtid uden fossile brændstoffer.

For at sætte mere gang i energiforbedringerne og mindske bygningers energiforbrug har EU-Kommissionen foreslået en ændring af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD) og vedtaget en reform af EU’s emissionshandelssystem til også at omfatte opvarmning af bygninger med fossile brændstoffer (EU ETS II). Ændringen i EPBD foreslår at indføre minimumsstandarder for boligers energimæssige ydeevne inden 2030, mens EU ETS II introducerer en kulstofpris på fossilt brændstof, der bruges til at opvarme bygninger. Begge ændringer vil kræve og dermed stimulere energiforbedringer af boligmassen især indenfor de dårligere energimærker.

Nordea opfordrer boligejere til at vurdere energieffektiviteten i deres hjem og diskutere finansieringen af forbedringer med deres rådgiver i Nordea. Man kommer ikke uden om, at energiforbedringer såsom ekstra isoleringslag, LED-belysning, solpaneler og varmepumper kræver investeringer og dermed ofte finansiering. På den anden side kan boligejerne se frem til lavere månedlige varmeudgifter, højere boligværdi, eventuelle tilskud til renovationen samt en positiv klimaeffekt. 

Alt i alt kan man konkludere, at boligejere står overfor både risici og muligheder i forbindelse med energiforbedringer i hjemmet. Energiforbedringer kan reducere identificerede risici og hjælpe boligejerne med at få gavn af de tilskudsordninger, de eventuelt er berettiget til.