12-10-2022 10:31

Mød Stephen Hester – Nordeas bestyrelsesformand

Den erfarne internationale virksomhedsleder Stephen Hester tiltrådte som Nordeas bestyrelsesformand 1. oktober 2022.
Stephen Hester Nordea Board Vice Chair
Stephen Hester, Nordeas bestyrelsesformand

Stephen Hester har i hele sin karriere fokuseret på at hjælpe virksomheder med at skabe værdi for kunder og aktionærer – og på den måde samtidig tilbyde medarbejdere gode karrieremuligheder og yde et stærkt bidrag til samfundet som helhed. Han har omfattende erfaring fra førende stillinger indenfor bank- og forsikringsvirksomhed både internationalt og på nordisk plan. Stephen Hester blev bedt om at kommentere sin nye udnævnelse.  

Hvad fik dig til at takke ja til udnævnelsen som Nordeas bestyrelsesformand? 

Da jeg blev kontaktet om posten som bestyrelsesformand, var jeg straks interesseret. Nordea er i rigtig god form. Det er et selskab med potentiale til at blive den bedste bank i Norden. Jeg mener, at den forretningsplan, der er fremlagt – med et disciplineret nordisk strategisk fokus, en målrettet indsats i forhold til organisk forbedring og en virkelig god balance mellem forretningsområderne på tværs af lande og kundesegmenter – er en vinderstrategi. Og medarbejderne i Nordea har gjort et fantastisk stykke arbejde i de senere år, hvor denne position er udnyttet og gjort endnu stærkere. 

Hvordan har du det med din nye rolle? 

Jeg glæder mig! Det er et privilegium. Nordea spiller en meget vigtig rolle i de nordiske samfund. Det er en bank, som mange beundrer, og jeg er beæret over at have fået betroet jobbet. Nordea er i mine øjne den nordiske bank, der er bedst positioneret til at blive den foretrukne partner for kunder med behov for et bredt spektrum af finansielle services. Jeg støtter fuldt ud teamet og strategien anført af koncernchef Frank Vang-Jensen. Jeg elsker regionen, og det føles godt at være en del af bestyrelsen og arbejdet med at videreudvikle Nordea. 

Jeg har en hel del forretningserfaring i Norden. Det er et sted, jeg elsker. Jeg elsker hovedstæderne og menneskerne. Den første aftale, jeg nogensinde deltog i som bankmand for 40 år siden, var at rejse kapital for et svensk selskab. Jeg var også med på teamet, der rådgav det svenske finansministerium om at rekapitalisere banksystemet for 30 år siden, og i de seneste otte år har jeg drevet et internationalt forsikringsselskab med omfattende aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige.  

Bankvirksomhed er en global industri, men med lokale rødder og lokal dynamik. Det er afgørende, at Nordea fastholder en meget stærk kulturel tilknytning til de nordiske samfund.  Jeg vil gøre mit bedste for at sikre, at bestyrelsen støtter bankens ledelse i at sørge for, at det fortsat er tilfældet.  

Hvad kan Nordea vinde med dig som bestyrelsesformand?  

Det er min faste overbevisning, at vi eksisterer for at betjene vores kunder og give dem de bedste oplevelser. Mine 40 års erfaring i finansverdenen har givet mig en stor viden både om at skabe gode ting og om de vanskelige udfordringer, der kan opstå. Jeg håber, at min kombinerede erfaring kan være med til at styrke Nordeas udvikling.   

Hvad mener du, at Nordea skal gøre for at blive den bedste bank i Norden?   

Vi skal gøre mere af det samme. På en måde er det mest vanskelige at sikre løbende forbedring. Man kan forbedre virksomheder over en kort periode – men så er der risiko for tilbageslag. Så det vil kræve meget arbejde og forudsætte, at mange ting går godt og bedre år for år, for at skabe vinderbanken for vores kunder og aktionærer.

Det handler også om at hæve barren for vores finansielle resultater og om at tilføre yderligere værdi – for vores kunder, aktionærer og samfundet som helhed. 

Min forgænger Torbjörn Magnusson har gjort et fantastisk stykke arbejde som bestyrelsesformand. Det glæder mig virkelig, at han fortsætter som næstformand.

 Jeg ser frem til at arbejde sammen med koncernchef Frank Vang-Jensen og Nordeas fantastiske ledelsesteam.  

Om os