”Nordea støtter aktivt det danske start up-miljø på mange områder ved events, matchmaking mellem startups og investorer og via vores særlige team, Startup & Growth, der yder skræddersyet rådgivning til iværksættere. Diversitet og inklusion fylder også rigtig meget hos os i Nordea. Derfor er det et helt naturligt skridt for os at kombinere de to områder ved at give et ekstra skulderklap til lige netop startups, der har fokus på inklusion og diversitet,” siger chef for erhvervskunder i Danmark, Helene Bløcher, der også står i spidsen for juryen.

Skulderklappet gives i form af den nye pris som Årets Handiprenør 2023. Med prisen følger 50.000 kroner og direkte adgang til Nordeas førstkommende Startup Match, hvor investorer matches med start ups, der har potentiale til at vokse.

For at komme i betragtning til prisen skal man være en entreprenør eller en virksomhed, som gennem sin forretningsidé eller sin virksomhed fremmer vores forskelligheder som mennesker og bidrager til et mere inkluderende samfund ud fra handicap-perspektivet.

Man kan allerede nu indstille sig selv eller en anden virksomhed eller forretningsidé.

Vinderen af Årets Handiprenør 2023 kåres ved et event på Nordea Metro den 30. maj 2023.

Juryen

Til at finde den mest værdige modtager af Årets Handiprenør stiller en stærk jury:

Fra Nordea:

  • Helene Bløcher er bankdirektør med ansvar for erhvervskunder i Danmark. 
  • Mikkel Nielsen er leder af ’Startup & Growth DK’.
  • Pia Kirk er seniorekspert i Diversity & Inclusion. 

Jurymedlemmer med viden om inklusion og handicap:

  • Rasmus Duus er udviklingschef i ’Videnscenter om handicap’.
  • Jasmina Pless er chefkonsulent for iværksætterpolitik hos Dansk Erhverv og ansvarlig for den iværksætterpolitiske interessevaretagelse.
  • Roger Courage Matthisen er sekretariatsleder og strategisk konsulent i Dansk Industri samt partner i Courage Institute.

Inspiration fra Sverige

Den danske pris er inspireret af en tilsvarende pris, som vores kolleger i Sverige har uddelt indtil videre tre gange. For de tre svenske prismodtagere har prisen været et vigtigt skub i deres udvikling som virksomheder og har dermed også bidraget til bedre muligheder for handicappede.

Du kan læse om den seneste uddeling af den svenske pris her (på svensk)

Iværksætteri
Diversitet & inklusion
Slush booth 2024

Iværksætteri

Nordea vil hjælpe danske startups til nye investeringer

For niende år i træk er Nordea i Danmark med til at skubbe danske iværksættere frem i udlandet, når banken deltager i Europas største startup- og tech-event Slush i denne uge. Nordea vil hjælpe danske startups med at tiltrække investeringer fra nordiske og internationale investorer.

Læs mere
Morher and daugther conversing in living room

Privatøkonomi

Hvad er finansiel forståelse?

Finansiel forståelse handler om at have den rette kombination af bevidsthed, viden, færdigheder, holdning og adfærd til at kunne træffe fornuftige økonomiske beslutninger, der giver økonomisk trivsel. Det handler om at forstå forskellige finansielle begreber, produkter og risici og kunne bruge den viden i praksis.

Læs mere
Event om økonomisk ligestilling 2025

Diversitet & inklusion

Kvindelige iværksættere bryder barrierer

For kvinder – og særligt kvinder med minoritetsbaggrund – kræver det ofte lidt mere at blive iværksætter. Det sætter vi fokus på ved et event om økonomisk ligestilling med blandt andre Cana Buttenschøn, Sumeya Hassan og Tina Dickow, der på hver deres måde har skabt deres egen plads som selvstændig.

Læs mere