Anteeksi...

Sivua ei ole saatavilla suomeksi

Pysy sivulla | Siirry aiheeseen liittyvälle suomenkieliselle sivulle

31-01-2023 08:00

Nordea uddeler Årets Handiprenør 2023

Den danske iværksætterånd er stærk. Hvis nogle af de mange gode idéer kan bruges til at gøre livet lettere for medborgere med handicap, kommer det både entreprenørerne, mennesker med handicap og samfundet til gode. Det er tanken bag prisen Årets Handiprenør, som Nordea uddeler for første gang i Danmark.
Young disabled man hold and drink bottled pure water with artificial prosthetic hand

”Nordea støtter aktivt det danske start up-miljø på mange områder ved events, matchmaking mellem startups og investorer og via vores særlige team, Startup & Growth, der yder skræddersyet rådgivning til iværksættere. Diversitet og inklusion fylder også rigtig meget hos os i Nordea. Derfor er det et helt naturligt skridt for os at kombinere de to områder ved at give et ekstra skulderklap til lige netop startups, der har fokus på inklusion og diversitet,” siger chef for erhvervskunder i Danmark, Helene Bløcher, der også står i spidsen for juryen.

Skulderklappet gives i form af den nye pris som Årets Handiprenør 2023. Med prisen følger 50.000 kroner og direkte adgang til Nordeas førstkommende Startup Match, hvor investorer matches med start ups, der har potentiale til at vokse.

For at komme i betragtning til prisen skal man være en entreprenør eller en virksomhed, som gennem sin forretningsidé eller sin virksomhed fremmer vores forskelligheder som mennesker og bidrager til et mere inkluderende samfund ud fra handicap-perspektivet.

Man kan allerede nu indstille sig selv eller en anden virksomhed eller forretningsidé.

Vinderen af Årets Handiprenør 2023 kåres ved et event på Nordea Metro den 30. maj 2023.

Juryen

Til at finde den mest værdige modtager af Årets Handiprenør stiller en stærk jury:

Fra Nordea:

  • Helene Bløcher er bankdirektør med ansvar for erhvervskunder i Danmark. 
  • Mikkel Nielsen er leder af ’Startup & Growth DK’.
  • Pia Kirk er seniorekspert i Diversity & Inclusion. 

Jurymedlemmer med viden om inklusion og handicap:

  • Rasmus Duus er udviklingschef i ’Videnscenter om handicap’.
  • Jasmina Pless er chefkonsulent for iværksætterpolitik hos Dansk Erhverv og ansvarlig for den iværksætterpolitiske interessevaretagelse.
  • Roger Courage Matthisen er sekretariatsleder og strategisk konsulent i Dansk Industri samt partner i Courage Institute.

Inspiration fra Sverige

Den danske pris er inspireret af en tilsvarende pris, som vores kolleger i Sverige har uddelt indtil videre tre gange. For de tre svenske prismodtagere har prisen været et vigtigt skub i deres udvikling som virksomheder og har dermed også bidraget til bedre muligheder for handicappede.

Du kan læse om den seneste uddeling af den svenske pris her (på svensk)

Iværksættere
Diversitet & inklusion