Da COVID-19 ramte verden i starten af 2020, steg kundernes interesse for investeringer og de finansielle markeder hurtigt. Antallet af abonnenter på ugentlige investeringsnyheder og deltagere i webinarer om emner relateret til investeringer blev på få uger mangedoblet.

Kerstin Lysholm, leder af Investments i Investment Center, beskriver, hvordan kunderne reagerede på det pludselige fald på markederne i marts 2020:

”Vores kunder kontaktede os gennem flere forskellige kanaler og ønskede meget forståeligt at sælge deres beholdninger for at begrænse tabene. Som svar på deres henvendelser og i en proaktiv indsats understregede vi overfor kunderne, at det var vigtigt at holde fast i deres investeringsplan for at undgå de tab, som mange nemt får, når de panikhandler i en periode med store udsving på markederne. Det budskab leverede vi gentagne gange i flere kanaler og i medierne.”

Når vi spørger kunderne om deres præference, giver vi dem et øjeblik til reflektere over deres egne værdier og overbevisninger. Disse dialoger har været afgørende for kunderne i forhold til at komme i gang med at investere i ESG-produkter.

Kerstin Lysholm, leder af Investments i Investment Center

 

Bæredygtigt Valg-produkter tegner sig for næsten 25 pct. af alle nye investeringer

Nu har vi levet med pandemien i over et år, og aktiekurserne er højere end nogensinde. Da krisen brød ud, forventede vi faldende interesse for investeringer med et bæredygtigt fokus, fordi investorerne nok ville koncentrere sig om bare at holde skindet på næsen. Men faktisk skete præcis det modsatte.

”Vi spørger alle vores kunder om deres præferencer i forhold til produkter med ekstra fokus på bæredygtighed, når de sparer op og investerer. Under COVID-19 krisen voksede interessen støt, og tilgangen af nye investeringer i vores ESG-produkter viser, at kunderne satte handling bag ord,” siger Pontus Slotte, leder af Savings Office i Personal Banking.

Storfavoritten blandt privatkunder har været vores balancerede fonde med et bæredygtigt fokus, hvor nettotilgangen for nylig nåede 1 mia. euro – kun 19 måneder efter, at produktet blev lanceret. Bæredygtigt Valg-produkterne tegner sig nu for næsten 25 pct. af alle nye investeringer foretaget af privatkunder.

”Når vi spørger kunderne om deres præference, giver vi dem et øjeblik til reflektere over deres egne værdier og overbevisninger. Disse dialoger har været afgørende for kunderne i forhold til at komme i gang med at investere i ESG-produkter,” konkluderer Kerstin Lysholm.

ESG og Bæredygtigt Valg

Forkortelsen ESG bruges ofte i forbindelse med bæredygtighed og investeringer med et bæredygtigt fokus. Den refererer til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (Environmental, Social and Governance).

Bæredygtig Valg omfatter vores førende opsparings- og investeringsprodukter med et bæredygtigt fokus. Her lægges der større vægt på bæredygtighed, og samtidig er der samme kriterier og krav til fx risiko, afkast og omkostninger som for vores andre produkter.

Bæredygtighed
Indsigter
Landscape with misty forest and lake

Bæredygtig bankvirksomhed

Nordea anerkendt for sit arbejde med klimaomstilling i ny rapport fra Morningstar Sustainalytics

Morningstar Sustainalytics har offentliggjort en ny rapport, som fremhæver virksomheder, der aktivt reducerer udledninger, fastsætter klare mål og sikrer god governance. Nordea fremhæves for sine fremskridt med at reducere udledninger og sine omfattende klimamål.

Læs mere
Steel long pipes in oil factory during sunset

Bæredygtig bankvirksomhed

Nordea i front for fælles investor-opråb til EU

Nordea Asset Management indgår i en koalition af 44 institutionelle investorer og kapitalforvaltere, der opfordrer EU’s beslutningstagere til at fastholde forordningen om metanudledning.

Læs mere
Farmer using technology to monitor his crops

Sector insights

Bæredygtige fødevarer – landbrugets rolle

Læs om, hvordan den nordiske landbrugssektor tilpasser sig for at imødekomme miljømæssige udfordringer gennem regulering, banebrydende teknologier og skiftende forbrugertendenser. ESG-senioranalytiker Torkild Dalgaard beskriver de vigtigste drivkræfter, der former fremtiden for bæredygtig fødevareproduktion i og udenfor regionen.

Læs mere