Hvad ville du ønske, at mobilbanken kunne? Det er et af de spørgsmål, som Nordea-kolleger blev inviteret til at besvare i forbindelse med en pilottest af mobilbanken, der kørte i de nordiske lande fra slutningen af december 2021 til marts 2022. Responsen oversteg forventningerne:

”Vi blev bombarderet med gode ideer,” siger Outi Verosaari fra Mobile Channel Office. ”Vi modtog alt fra forslag til mindre tekstændringer til store ideer til fremtiden – plus ting, der skulle fikses, før vi kunne lancere.”  

Nu er al feedbacken blevet behandlet, udviklerne har lavet deres finjusteringer, og lanceringen af den forbedrede app er i gang på tværs af de nordiske lande – men hvad er nyt? 

Store ændringer giver kunderne flere muligheder 

”Der er to større ændringer. For det første har fanen ’Oversigt’  fået et løft, som gør det muligt for kunderne at få et samlet overblik over alle deres finansielle produkter – også dem fra andre banker. De kan også skjule eller flytte rundt på indhold på siden alt efter deres personlige præferencer,” forklarer Outi Verosaari. 

”Så er der den helt nye fane Indblik, hvor kunderne kan ‘tage pulsen’ på deres økonomi og se udgifter, indtægter og overførsler mellem alle deres konti ét sted.”  

”Her havde vi stor glæde af medarbejdernes feedback,” understreger hun: ”Deltagerne sagde, at det ville være godt at kunne vælge datoen for oversigten – fx den dag, ens løn går ind. Det tog vores udviklere højde for og tilføjede en funktion, så man kan filtrere på dato.” 

På fanen Indblik kan brugerne også kategorisere ikke-kategoriserede transaktioner og dermed forbedre oplevelsen yderligere. 

”Kunderne vil i bund og grund kunne ’træne’ appen, så den bliver bedre til at give dem nøjagtig og relevant information. Her har medarbejderne dog forhåbentlig allerede givet dem et forspring, fordi de under pilottesten udførte en hel del kategoriseringsarbejde,” forklarer Outi Verosaari. 

Nordisk udrulning i gang

Den nye udgave af Nordea Mobile rammer alle de nordiske lande de næste par måneder. Appen er allerede live i Sverige, og Danmark følger 10. maj. Herefter kommer Norge og Finland senere i maj eller juni. 

Vidste du, at du kan gøre alt dette i mobilbanken?

  • Få et overblik over alle dine finansielle produkter. Tilføje, skjule eller rykke rundt på indhold for at personalisere din oplevelse. ​ 
  • Se alle dine indtægter, omkostninger og transaktioner ét sted. Bruge kategorisering til at få en bedre ide om, hvad du bruger dine penge på.  
  • Tilføje dine kort til Google Pay og Apple Pay. ​ 
  • Scanne dine regninger med kameraet og overføre penge mellem dine konto eller til en ven. ​ 
  • Købe og sælge investeringsfonde og aktier. 
  • Ansøge om et lån eller et andet produkt. 
  • Håndtere dine kort: 
  • Se pinkoden til alle dine kort. 
  • Midlertidigt spærre kort eller ophæve spærringen. Eller permanent spærre et kort og automatisk få tilsendt et nyt. 
  • Minimere risikoen for svindel ved at begrænse de geografiske områder, hvor dine kort kan bruges, og vælge, om dine kort kan bruges til nethandel. 
  • Få nem adgang til selvbetjeningsløsninger (fx Nova), se og underskrive dokumenter og ringe til banken. ​ 
Digitale bankløsninger
Finansiel innovation
Malthe Falck

Digitale bankløsninger

En bank på din måde: Nordeas vision for en skræddersyet bankoplevelse

I en tid hvor personlig tilpasning er afgørende for de digitale løsninger, tager Nordea de næste skridt for at puste nyt liv i bankoplevelsen. ”Vi kan se frem til en bank, der er endnu bedre rustet til at tage sig af din økonomiske trivsel,” siger Malthe Falck, leder af One Digital.

Læs mere
Startup company

Finansiel innovation

Nordea er en rugekasse for nordiske fintech-iværksættere

Nordea er blevet udnævnt til den førende "founder factory" for fintech-virksomheder i Norden, som fremhævet i den nyligt offentliggjorte Nordic Fintech Report 2024 fra Copenhagen Fintech.

Læs mere
man-holding-phone-smiling

Digitale bankløsninger

Hjælp lige ved hånden – ny supportfunktion til kunder lanceret

Efterhånden som kunderne kan ordne flere og flere af deres bankforretninger i en app, er der opstået behov for en ny form for support. Derfor har Nordea for nylig lanceret en ny Hjælp-fane i mobilbanken og Netbank for at sikre kunderne nem adgang til hjælp.

Læs mere