Anteeksi...

Sivua ei ole saatavilla suomeksi

Pysy sivulla | Siirry aiheeseen liittyvälle suomenkieliselle sivulle

Bidragsnedsættelser til alle boligejere

I Nordea har vi sænket bidragssatserne på realkreditlån, og det kommer alle kunder til gavn. Men hvad betyder det – og hvor meget kan man spare? Her får du overblikket.

Bidragssatserne er sænket over to omgange

Bidragssatserne er blevet reduceret i to trin – først i maj 2025 og senest i februar 2026. Hvor meget du sparer, afhænger af din låntype og din belåningsgrad.

Nogle boligejere har allerede fået glæde af de lavere satser i 2025, mens andre først får besparelsen i 2026. En tredje gruppe får besparelsen i to trin – først i 2025 og dernæst i 2026. Uanset hvornår ændringerne slår igennem, ender boligejere med samme låntype og belåningsgrad med den samme samlede besparelse. Besparelsen finder sted automatisk.

Hvor meget sparer man?

Nedenfor kan du se, hvor meget man sparer årligt før skat, hvis man har et realkreditlån på 1 mio. kr. Tallene dækker begge bidragsnedsættelser – både i maj 2025 og februar 2026 – og er angivet før skat.

De fleste boligejere har endnu ikke fået glæde af ændringen og kan derfor se frem til den fulde besparelse.
Boligejere, der har omlagt deres lån, fornyet afdragsfrihed eller optaget et nyt realkreditlån i perioden, har allerede fået hele eller dele af besparelsen.

Har du fx et fastforrentet lån med afdrag og en belåningsgrad på 60 procent, sparer du 1.500 kr. om året før skat pr. lånt million. Har du et lån på 2 mio. kr., er besparelsen dobbelt så stor.

 

Lån med afdrag
Årlig besparelse før skat efter ændringen i Nordea Kredits bidragssatser i maj 2025 og februar 2026. Lån på 1 mio. kr.

BelåningsgradFast renteF5-lånF3-lånF1-lånKort Rente
40%      1.500       1.000       1.000       1.000       1.000 
60%      1.500       1.000       1.000       1.000       1.000 
80%      1.375       1.000       1.000       1.000       1.000 

 

Lån uden afdrag
Årlig besparelse før skat efter ændringen i Nordea Kredits bidragssatser i maj 2025 og februar 2026. Lån på 1 mio. kr.

BelåningsgradFast renteF5-lånF3-lånF1-lånKort RenteFrihed30 
fast rente
Frihed30 
F5-lån
Frihed 30
F3-lån
40%3.0002.300 2.300 2.3002.3003.0002.3002.300
60%3.3332.6172.6172.6172.6173.3332.6172.617
80%2.8752.338 2.338 2.338 2.338*  *  

* Frihed30-lån har en maksimal belåningsgrad på 60%
 

Så meget betyder det for førstegangskøbere

De lavere bidragssatser gør det billigere at finansiere en ejerbolig.

På landsplan koster et hus på 140 m² i øjeblikket ca. 2,57 mio. kr. Det svarer til et realkreditlån på ca. 2.056.000 kr., hvis boligen belånes med 80 procent.

Vælger man et 30-årigt fastforrentet lån uden afdrag, sparer man ca. 5.900 kr. om året før skat som følge af de lavere bidragssatser.

Vælger man et F3-lån uden afdrag (også kaldet S3-lån), ligger besparelsen på ca. 4.800 kr. Det er samme besparelse som ved F5-lån og Kort Rente-lån.

 

Årlig besparelse for et gennemsnitligt hus belånt med 80 %
Realkreditlån uden afdrag, som typisk vælges af førstegangskøbere.

Område Huspris 
140 m2
Realkreditlån 
(80%)
Årlig 
besparelse
fast rente
Årlig 
besparelse 
F3-lån
Hele landet2.570.0002.056.0005.9004.800
København by7.280.0005.824.00016.70013.600
Københavns omegn5.790.0004.632.00013.30010.800
Nordsjælland4.380.0003.504.00010.1008.200
Bornholm1.480.0001.184.0003.4002.800
Østsjælland3.870.0003.096.0008.9007.200
Vest- og Sydsjælland1.680.0001.344.0003.9003.100
Fyn1.920.0001.536.0004.4003.600
Sydjylland1.620.0001.296.0003.7003.000
Østjylland2.600.0002.080.0006.0004.900
Vestjylland1.420.0001.136.0003.3002.700
Nordjylland1.550.0001.240.0003.6002.900

Kilde: Nordea Kredit og Boligsiden

 

Hvornår træder de lavere bidragssatser i kraft?

Optager du et nyt realkreditlån, får du glæde af de lavere bidragssatser allerede fra 23. februar.

Har du et eksisterende lån i Nordea Kredit, slår ændringen automatisk igennem fra 1. juli, og du skal ikke foretage dig noget. Du kan se besparelsen på terminsopkrævningen den 30. september, som dækker månederne juli, august og september.

Boligøkonomens hjørne

Jeg hedder Lise Nytoft Bergmann og er chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit. Mit fokusområde er bolig- og rentemarkedet, og gennem statistik og analyser deler jeg ud af min viden om emner med betydning for danske boligejere og boligkøbere. 

Her kan du læse lidt mere om mig.
 

Faktaboks: Hvad er en bidragssats?

Bidragssatsen er det gebyr, du betaler til realkreditinstituttet for at have dit realkreditlån. Den beregnes som en procent af restgælden og lægges oven i lånets rente.

Hvorfor betaler man bidrag?

For at dække:

  • udgifter til administration
  • risikoen ved udlån
  • myndighedernes kapitalkrav

Hvad påvirker bidragssatsen?

  • Belåningsgrad
  • Låntype (fast eller variabel rente)
  • Om lånet har afdragsfrihed
 

Faktaboks: Hvad er belåningsgraden?

Belåningsgraden viser, hvor stor en del af boligens værdi der er lånt i realkreditten.Den beregnes som: restgæld delt med boligens værdi.

Eksempel:

  • Boligværdi: 3 mio. kr.
  • Realkreditlån: 2 mio. kr.
  • → Belåningsgrad: 67 %

Hvorfor er belåningsgraden vigtig?

  • Den afgør hvor meget du kan låne i realkreditten
  • Den påvirker din bidragssats (høj belåning → højere bidrag)
  • Den bruges til at vurdere risikoen for både låntager og realkreditinstitut

Grænser for belåning i realkreditinstituttet

  • Boliger: Maks. 80 %
  • Sommerhuse: Maks. 75 %
Boligøkonomens hjørne
Bolig
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have besøgt denne side?
modern-detached-house-with-terrace-and-garden

Boligøkonomens hjørne

Trumps krav om lavere renter i USA kan presse de danske realkreditrenter op

Fed kan sænke renten – men de lange renter lytter ikke længere. Politisk pres på Fed kan gøre danske boliglån dyrere.

Læs mere
Mor og barn

Boligøkonomens hjørne

Boligmarkedet trues af kommunalpolitisk jubeloptimisme

De kommunale befolkningsfremskrivninger flugter ikke med Danmarks Statistik, og derfor risikerer vi at bygge til en efterspørgsel, der aldrig materialiserer sig — med prispres og grønt ressourcespild til følge.

Læs mere
Ulrik Johannessen

Bolig

Op mod 300.000 boligejere får billigere realkreditlån: Nordea sænker bidragssatsen for anden gang på et år

Med det nye tiltag har Nordea sænket bidragssatsen bredt for alle nye og eksisterende private boligkunder inden for det seneste år.

Læs mere