Bidragsnedsættelser til alle boligejere
I Nordea har vi sænket bidragssatserne på realkreditlån, og det kommer alle kunder til gavn. Men hvad betyder det – og hvor meget kan man spare? Her får du overblikket.
Bidragssatserne er sænket over to omgange
Bidragssatserne er blevet reduceret i to trin – først i maj 2025 og senest i februar 2026. Hvor meget du sparer, afhænger af din låntype og din belåningsgrad.
Nogle boligejere har allerede fået glæde af de lavere satser i 2025, mens andre først får besparelsen i 2026. En tredje gruppe får besparelsen i to trin – først i 2025 og dernæst i 2026. Uanset hvornår ændringerne slår igennem, ender boligejere med samme låntype og belåningsgrad med den samme samlede besparelse. Besparelsen finder sted automatisk.
Hvor meget sparer man?
Nedenfor kan du se, hvor meget man sparer årligt før skat, hvis man har et realkreditlån på 1 mio. kr. Tallene dækker begge bidragsnedsættelser – både i maj 2025 og februar 2026 – og er angivet før skat.
De fleste boligejere har endnu ikke fået glæde af ændringen og kan derfor se frem til den fulde besparelse.
Boligejere, der har omlagt deres lån, fornyet afdragsfrihed eller optaget et nyt realkreditlån i perioden, har allerede fået hele eller dele af besparelsen.
Har du fx et fastforrentet lån med afdrag og en belåningsgrad på 60 procent, sparer du 1.500 kr. om året før skat pr. lånt million. Har du et lån på 2 mio. kr., er besparelsen dobbelt så stor.
Lån med afdrag
Årlig besparelse før skat efter ændringen i Nordea Kredits bidragssatser i maj 2025 og februar 2026. Lån på 1 mio. kr.
| Belåningsgrad | Fast rente | F5-lån | F3-lån | F1-lån | Kort Rente |
|---|
| 40% | 1.500 | 1.000 | 1.000 | 1.000 | 1.000 |
| 60% | 1.500 | 1.000 | 1.000 | 1.000 | 1.000 |
| 80% | 1.375 | 1.000 | 1.000 | 1.000 | 1.000 |
Lån uden afdrag
Årlig besparelse før skat efter ændringen i Nordea Kredits bidragssatser i maj 2025 og februar 2026. Lån på 1 mio. kr.
| Belåningsgrad | Fast rente | F5-lån | F3-lån | F1-lån | Kort Rente | Frihed30 fast rente | Frihed30 F5-lån | Frihed 30 F3-lån |
|---|
| 40% | 3.000 | 2.300 | 2.300 | 2.300 | 2.300 | 3.000 | 2.300 | 2.300 |
| 60% | 3.333 | 2.617 | 2.617 | 2.617 | 2.617 | 3.333 | 2.617 | 2.617 |
| 80% | 2.875 | 2.338 | 2.338 | 2.338 | 2.338 | * | * | * |
* Frihed30-lån har en maksimal belåningsgrad på 60%
Så meget betyder det for førstegangskøbere
De lavere bidragssatser gør det billigere at finansiere en ejerbolig.
På landsplan koster et hus på 140 m² i øjeblikket ca. 2,57 mio. kr. Det svarer til et realkreditlån på ca. 2.056.000 kr., hvis boligen belånes med 80 procent.
Vælger man et 30-årigt fastforrentet lån uden afdrag, sparer man ca. 5.900 kr. om året før skat som følge af de lavere bidragssatser.
Vælger man et F3-lån uden afdrag (også kaldet S3-lån), ligger besparelsen på ca. 4.800 kr. Det er samme besparelse som ved F5-lån og Kort Rente-lån.
Årlig besparelse for et gennemsnitligt hus belånt med 80 %
Realkreditlån uden afdrag, som typisk vælges af førstegangskøbere.
| Område | Huspris 140 m2 | Realkreditlån (80%) | Årlig besparelse fast rente | Årlig besparelse F3-lån |
|---|
| Hele landet | 2.570.000 | 2.056.000 | 5.900 | 4.800 |
| København by | 7.280.000 | 5.824.000 | 16.700 | 13.600 |
| Københavns omegn | 5.790.000 | 4.632.000 | 13.300 | 10.800 |
| Nordsjælland | 4.380.000 | 3.504.000 | 10.100 | 8.200 |
| Bornholm | 1.480.000 | 1.184.000 | 3.400 | 2.800 |
| Østsjælland | 3.870.000 | 3.096.000 | 8.900 | 7.200 |
| Vest- og Sydsjælland | 1.680.000 | 1.344.000 | 3.900 | 3.100 |
| Fyn | 1.920.000 | 1.536.000 | 4.400 | 3.600 |
| Sydjylland | 1.620.000 | 1.296.000 | 3.700 | 3.000 |
| Østjylland | 2.600.000 | 2.080.000 | 6.000 | 4.900 |
| Vestjylland | 1.420.000 | 1.136.000 | 3.300 | 2.700 |
| Nordjylland | 1.550.000 | 1.240.000 | 3.600 | 2.900 |
Kilde: Nordea Kredit og Boligsiden
Hvornår træder de lavere bidragssatser i kraft?
Optager du et nyt realkreditlån, får du glæde af de lavere bidragssatser allerede fra 23. februar.
Har du et eksisterende lån i Nordea Kredit, slår ændringen automatisk igennem fra 1. juli, og du skal ikke foretage dig noget. Du kan se besparelsen på terminsopkrævningen den 30. september, som dækker månederne juli, august og september.