Selvom målene i Parisaftalen synes stadig sværere at opfylde i det aktuelle globale politiske landskab, er der stadig fremskridt at spore. Tre af vores bæredygtighedseksperter diskuterer konsekvenserne af det amerikanske valg og COP29, og hvad de vil betyde for de omstillingsplaner, som mange nordiske virksomheder arbejder med.
2024 tegner til at blive det varmeste år nogensinde, da opvarmningen kortvarigt nåede op på 1,5 grader, og året desuden bød på et noget ændret landskab for de klimamål, som FN’s medlemslande har sat i Parisaftalen. Trumps anden periode som præsident vil sandsynligvis sænke tempoet i emissionsreduktionen, og det forventes, at USA trækker sig fra aftalen. Argentina har også meddelt, at man genovervejer landets deltagelse. Topmødet COP29 sluttede ved udgangen af november uden yderligere detaljer om landenes omstilling til at bruge færre fossile brændstoffer.
I Nordea følger vi udviklingen, mens vi arbejder tæt sammen med vores kunder for at støtte dem i deres bæredygtige omstilling. Vi har mødt Anja Hannerz, leder af Group Sustainability, og ESG-eksperterne Matti Kahra og Thina Saltvedt for at høre mere om, hvordan virksomheder skal tolke og reagere på de seneste begivenheder på den globale scene.
Matti Kahra: ”Det er vigtigt at huske, at der er mange drivkræfter bag den bæredygtige omstilling. Hvis vi ser på energiomstillingen i Norden alene, er den faktisk på rette spor og går endda hurtigere end forventet. Så udsigterne for omstillingen i Norden er generelt ret uændrede i forhold til tidligere. Men så er der selvfølgelig det globale spørgsmål om, hvorvidt grænsen på 1,5 grader bliver overskredet samt konsekvenserne af den globale opvarmning. Omstillingen kan ske langsommere, men så bliver de fysiske risici større.”
Omstillingen kan ske langsommere, men så bliver de fysiske risici større.
”Nu er det store spørgsmål globalt – hvis målet på 1,5 grader ikke er muligt, hvad så? Det er spørgsmålet, landene stiller sig selv. Med Trump som præsident bliver de næste fire år mere kritiske, men vi skal også huske, at de fleste lande og virksomheder har sat deres mål for 2050. Så vi skal se ud over hans valgperiode, og der er også markedskræfter, der trækker i en anden retning.”
Ifølge de tre eksperter kan den globale usikkerhed i forbindelse med ESG-faktorer få betydning for den støtte, vores kunder får brug for i de kommende år.
Anja Hannerz: ”Hvis omstillingen ikke skrider frem, vil vi se mere fokus på finansiering af tilpasningen til klimaændringer snarere end afbødningen af dem. Tilpasningsfinansiering er eksempelvis, når vi fokuserer på at blive modstandsdygtige overfor fysiske klimarelaterede begivenheder for bl.a. at sikre, at vi kan blive i vores huse og forhindre oversvømmelse af boligområder.”
"Tilpasningsfinansiering handler mere om at forberede sig på de negative følgevirkninger af klimaændringer, udforske nye forretningsmodeller eller endda skabe nye værdistrømme, der ikke eksisterede før. Vi ønsker at støtte vores kunder i at balancere omstillingen og de fysiske risici. Vi ønsker at sikre, at de kan fortsætte deres aktiviteter, men også på længere sigt udvikle sig i retning af mere bæredygtige, modstandsdygtige forretningsmodeller.”
Vi ønsker at støtte vores kunder i at balancere omstillingen og de fysiske risici.
Thina Saltvedt: ”Det kan være en glidebane at gå væk fra scenariet om 1,5 grader, da bare det at gå fra 1,5 grader til 1,6 grader vil øge risiciene og sandsynligvis også de fremtidige omkostninger. Vi ser stigende vandstand i havene og flere oversvømmelser, som nu også påvirker infrastrukturen, f.eks. jernbanesystemer og vejtransport.
Matti Kahra: ”Det er rigtigt, men der er også eksempler på fremskridt, hvor tingene faktisk sker hurtigere end forventet i forhold til målet om 1,5 grader. Der er udviklingen indenfor energisektoren og elbiler i de nordiske lande. Og den overordnede energiomstilling er opmuntrende, fordi den går hurtigt, og der opstår nye forretningsmuligheder.”
Anja Hannerz: ”Der er mange aspekter af energiomstillingen, som er relevante for os alle. I forhold til vores privatkunder skal vi også forberede dem på, hvad klimaforandringer egentlig betyder i praksis i form af f.eks. energiforsyning og prischok. Vi ønsker at holde dem informeret om, hvad de kan gøre for at blive mere modstandsdygtige og sikre deres privatøkonomi.”
Der er virksomheder, der driver omstillingen og tager ejerskab for udviklingen.
Sammenfattende fremhæver Nordea-eksperterne både positive og negative tegn i verden omkring os og anerkender, at der ligger meget mere arbejde forude for at komme videre i omstillingen.
Thina Saltvedt: ”Det er muligt at tjene penge og være bæredygtig på samme tid, selvom vi måske ser politiske strømninger, der taler for det modsatte. Under Trumps første embedsperiode mere end fordobledes investeringerne i energiomstillingen i USA ifølge tal fra Bloomberg NEF – så tendenserne går i forskellige retninger. Der er virksomheder, der driver omstillingen og tager ejerskab for udviklingen.”
Anja Hannerz: ”Ja, men vi kan ikke overlade det til kunderne at drive omstillingen alene. Den finansielle sektor skal holde sig på forkant og være en del af løsningen. I Nordea står vi ved vores forpligtelse og vil fortsat støtte kunderne i deres omstilling. Vi vil måske opleve, at tingene går langsommere, men jeg tror, vi skal huske på, at enhver omstilling starter med et første skridt. Slutmålet er måske ikke det samme for alle, men det betyder ikke, at de første skridt er mindre vigtige. Vi skal nu have endnu flere virksomheder i gang med at skabe en positiv indvirkning på realøkonomien.”