82
Gennemsnitlig score for medarbejdere, der anbefaler Nordea som arbejdsplads i medarbejderundersøgelsen People Pulse (81 i 2022).
Vores mål er at være den foretrukne arbejdsgiver i finanssektoren i de lande, hvor vi opererer. Vores succes afhænger af kompetente og engagerede medarbejdere, der brænder for at skabe positive kundeoplevelser. Vi stræber efter at gøre Nordea til et rigtigt godt sted at arbejde, hvor mennesker kommer, som de er, og har gode muligheder for at lære, udvikle sig og gøre karriere.
Hver tredje måned spørger vi alle kolleger, hvad de synes om at arbejde i Nordea. I 2023 viste resultaterne et fortsat højt niveau for motivation og tilfredshed, og den gennemsnitlige score for medarbejdernes engagement på 82 placerede os blandt de øverste 25 pct. af de internationale kunder, som Ennova undersøger.
Vi byder forskellige perspektiver velkommen, ser værdien i vores forskelligheder og arbejder hver dag på at skabe positiv forandring
Den finanselle sektor udvikler sig hele tiden. I Nordea fokuserer vi på at tiltrække og fastholde de bedste talenter og sikre, at vores 30.500 medarbejdere har de kompetencer, vi behøver for at sikre fremgang for Nordea i dag og i fremtiden. I 2023 indførte vi en ny årlig proces for at identificere og lukke kompetencehuller samt håndtere udfordringer, som er afgørende for at levere på vores strategiske målsætninger og prioriteringer. Et eksempel på dette er vores øgede fokus på at tiltrække talenter på det teknologiske område, bl.a. indenfor AI og maskinlæring. Muligheder for læring og personlig udvikling er vigtige faktorer for at tiltrække og fastholde medarbejdere i Nordea. Vores mål er at tilbyde klare og strukturerede karrieremuligheder og karriereveje samt et bredt udbud af kurser og uddannelse. Vi tilbyder også rig mulighed for intern mobilitet og et miljø, hvor vores eksperter kan udvikle sig indenfor deres respektive områder.
Diversitet og inklusion er en naturlig del af vores daglige arbejde og noget, vi anser for en styrke. Vores medarbejdere taler 60 forskellige sprog tilsammen. De kommer fra hele verden, og vi har 100 nationaliteter ansat. Vi byder forskellige perspektiver velkommen, ser værdien i vores forskelligheder og arbejder hver dag på at skabe positiv forandring. Derfor udvikler vi løbende vores medarbejderprocesser, bl.a. rekruttering og talenthåndtering, for at sikre lige muligheder og inklusion. Vores ledere er afgørende for at skabe en inkluderende kultur, der kan tiltrække, inspirere og udvikle talent. Gennem årlige samtaler og løbende opfølgning på udviklingsplaner giver de medarbejdere mulighed for at fremme deres egne karrierer og udvikle sig yderligere.
82
Gennemsnitlig score for medarbejdere, der anbefaler Nordea som arbejdsplads i medarbejderundersøgelsen People Pulse (81 i 2022).
88
Score for lige muligheder i medarbejderundersøgelsen People Pulse (88 i 2022).
94%
Andel af medarbejderne, der fik hjælp med udvikling og karrieremuligheder i 2023 gennem udviklingssamtaler.
Åbn, bladr og læs. Dette er vores historie om sidste år, om vores strategi, og om det, vi har opnået, plus rigtig mange tal og milepæle, vi er stolte af.
Årsrapport