27-06-2024 00:00

Hvad er nettonul?

Nettonul – eller ’net zero’ på engelsk – er et udtryk, der bruges, når man taler om at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder CO₂. Nettonul-udledning handler om at sikre, at samme mængde drivhusgasser, der udledes i atmosfæren, også fjernes, så nettobidraget bliver nul. 

Sådan opstod begrebet nettonul

Begrebet "nettonul" blev et varmt emne og et mål i kampen mod klimaforandringer i forbindelse med Parisaftalen i 2015. Parisaftalen fastlægger de globale rammer for at bekæmpe klimaforandringer og skitserer de globale mål for reduktion af drivhusgasudledninger. 

 

Hvad betyder nettonul for virksomheder?

Nettonul er afgørende for virksomheder, der ønsker at bidrage til en lavemissionsøkonomi. For en virksomhed betyder nettonul, at den forpligter sig til fuldt ud at kompensere for sin udledning af drivhusgasser, så den opvejes af en tilsvarende fjernelse af drivhusgasser. 

Med andre ord – hvis en virksomhed skal opfylde målet om nettonul, skal dens udledning minus fjernelse af drivhusgasser gå i nul. For de fleste virksomheder vil denne bæredygtige omstilling kræve betydelige ændringer i hele værdikæden, herunder, men ikke begrænset til:  

  • forsyninger og indkøb
  • mere energieffektive produktionsprocesser
  • køling og opvarmning
  • investering i vedvarende energi 
  • bæredygtig transport
  • undersøgelse af mulige initiativer til at fjerne CO2.

Hvad indgår i beregningen af udledning? 

At nå nettonul er mere kompliceret, end man skulle tro. Der er mange faktorer, der skal tages i betragtning – ikke kun dem, man kontrollerer direkte. 

Desuden omfatter nettonul alle drivhusgasser, ikke kun CO₂. Mens CO₂ er den mest kendte drivhusgas, er der seks andre drivhusgasser, bl.a. metan og lattergas, som alle indgår i den samlede beregning af nettonul. 

Følgende drivhusgasser indgår i nettonul: CO2, CH4, N20, HFC’er, SF6, NF3, PFC’er. Til beregning af virksomhedens aftryk omdannes disse gasser til CO₂-ækvivalenter (CO₂e).

Udledningerne inddeles også i tre kategorier, kaldet ’scopes’, baseret på sammenhængen med fx den virksomhed eller organisation, der skal beregne dem, og hvor de blev udledt. Nettonul omfatter både direkte og indirekte udledning af drivhusgasser, hvilket kan gøre beregningerne ret komplicerede. 

Direkte udledninger kaldes scope 1-udledninger, og indirekte udledninger kaldes scope 2- eller scope 3-udledninger. Når målet er nettonul, skal alle kategorierne inkluderes, hvis man for alvor skal gøre noget ved CO2-aftrykket. 

Lad os se nærmere på de tre forskellige kategorier: 

Scope 1-udledninger 

Som nævnt kaldes direkte udledninger scope 1-udledninger. De kommer fra kilder, som en virksomhed direkte ejer eller kontrollerer, som bygninger, fabrikker og køretøjer. 

Scope 2-udledninger 

Indirekte udledninger, der kommer fra kilder, som en virksomhed ikke direkte kontrollerer, men stadig bidrager til, kaldes scope 2-udledninger. Den elektricitet, opvarmning og køling, som en virksomhed køber, er gode eksempler. Så hvis en virksomhed køber elektricitet fra et kraftværk, der brænder kul og udleder drivhusgasser, ville disse udledninger være scope 2.

Scope 3-udledninger

Scope 3-udledninger er også indirekte, men dækker hele værdikæden i en virksomhed. Det drejer sig for eksempel om udledninger fra forretningsrejser, transport og brugen af de produkter eller tjenester, som en virksomhed sælger. Disse udledninger er ofte vanskeligere at spore og styre, fordi de involverer aktiviteter, som en virksomhed ikke direkte kontrollerer, men stadig påvirker. 

De lån og investeringer, som en bank yder, falder ind under kategorien scope 3-udledninger. Når Nordea låner penge til en virksomhed, tager banken ansvar for en del af de udledninger, virksomhedens aktiviteter forårsager. Disse udledninger betragtes som indirekte, fordi de stammer fra aktiviteter, som banken påvirker gennem sin finansiering og investeringer, men ikke direkte kontrollerer. 

Nordeas ambition om at nå nettonul 
– på vej mod bæredygtig bankvirksomhed

Banker kan bidrage til omstillingen til en lavemissionsøkonomi ved at tilbyde bæredygtig finansiering og styre investeringer og penge i retning af bæredygtige løsninger. Nordea er medlem af Net-Zero Banking Alliance – en gruppe af førende globale banker, der har forpligtet sig til at finansiere en ambitiøs klimaindsats for at omstille realøkonomien til drivhusgasneutralitet inden 2050. 

I Nordea har vi sat et overordnet mål om at opnå nettonul-udledning i hele vores værdikæde senest i 2050. Nordea er også førende blandt nordiske banker, når det gælder om at reducere udledninger fra lån og investeringer. Vi har som mål at reducere vores finansierede emissioner med 40-50 pct. senest i 2030 sammenlignet med 2019-niveauet. 

Læs mere om Nordeas ambitiøse bæredygtighedsmål og arbejdet med at nå dem. 

Bæredygtighed
Bæredygtig bankvirksomhed
Insights
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have læst denne artikel?