I Nordea har vi medarbejdere fra mere end 100 lande, og aldersmæssigt spænder de over et halvt århundrede. At have mangfoldige teams hjælper os med at bringe flere perspektiver i spil. Sådan bliver vi mere innovative og kreative og samtidig dygtigere til at træffe beslutninger og levere bedre kundeoplevelser. 

Vi ved, at vores forskelligheder er et stort aktiv, der gavner både kunderne og vores arbejdsplads. Derfor er vores mål at sikre, at lighed som en grundlæggende menneskeret og lige muligheder for at lykkes er forankret i vores forretning. Det er vores erfaring, at lighed og inklusion gør os meget bedre rustet til virkelig at forstå vores kunders unikke behov og situation. 

Et af vores fokusområder er kønsbalance. Vi har forpligtet os til at styrke kønsbalancen på alle niveauer i virksomheden. I 2024 var kvinder repræsenteret med 40 pct. på de tre øverste ledelsesniveauer tilsammen for andet år i træk, hvilket stemmer overens med vores langsigtede mål. 

Et andet vigtigt fokusområde for os er retfærdig og lige løn. Vi gennemgår og behandler jævnligt lønforskelle mellem mænd og kvinder, hvilket hjælper os med at arbejde mod ligeløn i hele virksomheden. Vores ambition er at udligne lønforskellen mellem kvinder og mænd i stort set samme stillinger inden udgangen af 2026. 

Som den største finansielle koncern i Norden bygger vores succes på stærke værdier og en inkluderende kultur. Vores indsats for mangfoldighed og inklusion omfatter for eksempel også kulturel mangfoldighed, aldersdiversitet, repræsentation af LGBTQ+ og neurodiversitet. Vi udvikler løbende vores medarbejderprocesser for at sikre lige muligheder. Mangfoldighed beriger vores hverdag: Vi bliver udfordret, vi lærer nye færdigheder, og vi får nye erfaringer. 

I vores digitale kundeløsninger anerkender vi også vigtigheden af inklusion. Vi arbejder hver dag på at gøre vores produkter og services tilgængelige for vores kunder på lige vilkår – altid med udgangspunkt i den enkelte kundes behov og situation. Som en del af vores samfundsengagement underviser vi unge, ældre og andre borgere i finansiel forståelse og digitale færdigheder, når de har brug for hjælp til at klare deres daglige bankforretninger på computeren eller mobilen.  

Nedenfor kan du finde flere eksempler på, hvordan vi arbejder med inklusion i Nordea. 

  • Vi er åbne overfor talenter fra hele verden og har engelsk som vores arbejdssprog. Ved udgangen af 2024 havde Nordea medarbejdere fra 106 lande.  
                                                                     
  • Vores medarbejderstab består af 51 pct. kvinder og 49 pct. mænd. I 2024 fortsatte vi arbejdet med at sikre en mere ligelig fremtidig fordeling af mænd og kvinder i topledelsen, og vi så også en mere jævn fordeling af forældreorlov.
     
  • Vi har meget aktive medarbejderledede grupper med fokus på områder som funktionsvariationer, generationsdiversitet, ligestilling, repræsentation af LGBTQ+ og kulturel mangfoldighed i Danmark, Estland, Finland, Norge, Polen og Sverige.  
     
  • I 2022 tilsluttede Nordea sig som den første bank i Danmark Solsikkeprogrammet, som har til formål at gøre opmærksom på usynlige funktionsvariationer. Ved at bære solsikkesnoren kan kunderne vise, at de har behov for ekstra tid, tålmodighed eller hjælp. Ved udgangen af 2024 havde 4.700 Nordea-kunder brugt den.
     
  • I 2024 begyndte vi at uddele Abilitypreneur of the Year-prisen i Finland. I Danmark uddelte vi prisen for anden gang, og i Sverige kan vi fejre 5-års jubilæum. Formålet med prisen er at synliggøre iværksættere med fokus på forskellige funktionsvariationer. 
Diversitet & inklusion
Vores medarbejdere
Værdier
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have læst denne artikel?